Livskvalitet ikke blot drejer sig om at sidde i en lænestol og nyde sine positive følelser, hævder et norsk forskerhold.

I udforskningen af vores livskvalitet har forskere ellers tidligere især lagt vægt på vores

følelser

, idet mange positive og få negative følelser har været anset for indbegrebet af livskvalitet.

De norske forskere benytter begrebet »Det Gode Liv« om det, vi bør stræbe imod. De mener, at man i den tidligere lykkeforskning har fokuseret for ensidigt på følelseslivet, som værende afgørende for det gode liv.

Derved undervurderer man efter deres mening en anden ligeså vigtig kilde til et godt liv, nemlig personlig vækst og udvikling.

Ifølge de norske forskere kan man måske godt være vældig tilfreds med sine faste og vedvarende livsvilkår - og dermed score højt på et mål for livskvalitet - uden dog at udvikle sig særlig meget som personlighed. Det finder de norske forskere urimeligt.

Lykke mere end følelser

De foreslår, at man i den positive psykologi bør supplere den ensidige måling af positive følelser med et mål for personlig vækst og udvikling. De norske forskere har selv udført en undersøgelse og et eksperiment, der begge viser, at mål for personlig vækst

ikke

hænger særlig meget sammen med mål for positive følelser og tilfredshed med tilværelsen.

Konkret foregik den norske undersøgelse således: 30 personer i 20-50 års alderen blev først bedt om at udfylde et spørgeskema vedrørende fire ting:

Deres

tilfredshed

med tilværelsen blev målt med et internationalt anerkendt sæt af spørgsmål, der i tidligere undersøgelser er fundet egnet til at måle denne tilfredshed på tværs af landegrænser.

Deres daglige

lykkefølelse

blev målt simpelthen ved deres besvarelser af et enkelt spørgsmål: Er du til daglig a) meget ulykkelig, b) ulykkelig, c) lykkelig, d) meget lykkelig?

Deres

daglige følelsesliv

blev målt med et spørgeskema, hvor de skulle svare på, hvor meget de jævnlig kom ud for hver af en lang række følelser i dagliglivet. I opgørelsen af dette spørgeskema lagde man svarene fra alle de positive følelser (glæde, begejstring, kærlighed, tilfredshed osv.) sammen til et samlet mål for positive følelser, og tilsvarende for alle de negative følelser (angst, vrede, bitterhed, nedtrykthed osv.), som ligeledes blev samlet til et enkelt mål for negative følelser.

Deres personlige

vækst og udvikling

blev målt med et spørgeskema, der spurgte til fire typer af egenskaber:

Nysgerrighed

- altså deres tendens til at beskæftige sig med nye, interessante ting.

Fordybelse og engagement

- dvs. deres evne til at blive helt opslugt af et spændende arbejde (det som også kaldes 'flow').

Kompleksitet

- dvs. deres tilbøjelighed og villighed til at beskæftige sig med komplicerede problemer.

Kompetence -

dvs. deres interesse for at udvikle kompetencer og dygtighed inden for forskellige områder af tilværelsen.

Det viste sig, at målet for både tilfredshed med tilværelsen og daglig lykkefølelse hang nært sammen med de daglige positive og negative følelser, men disse mål hang

ikke

særlig meget sammen med målet for personlig vækst!

Eksperimentet understøtter

De norske forskere udførte også følgende

eksperiment

, hvor man mere direkte testede henholdsvis positive følelser og engagement (det sidste som mål for personlig vækst) hos de samme forsøgspersoner.

Hver forsøgsperson blev sat foran en tv-skærm, hvor der med visse mellemrum blev vist ni simple ansigtstegninger samtidig (tre rækker med tre i hver).

Folk med overvejende positive følelser er hurtigere til at spotte de glade ansigter og langsommere til at spotte ansigter med negative følelsesudtryk. (Foto: Colourbox)

De otte var helt ens og havde et neutralt udseende, mens den niende tegning (som kunne optræde hvor som helst på skærmen) var forskellig fra de øvrige ved

enten

at se glad eller vred ud. Hvis den 'afvigende' var glad, skulle forsøgspersonerne trykke på en knap mærket 'glad', og hvis tegningen viste et vredt ansigt, skulle de trykke på en knap mærket 'vred' så hurtigt som muligt.

Fra tidligere undersøgelser vidste man, at folk med overvejende positive følelser er hurtigere til at spotte de glade ansigter og langsommere til at spotte ansigter med negative følelsesudtryk.

Ved dette eksperiment målte man blot to ting:

1 - Den gennemsnitlige reaktionstid ved de positive ansigter minus reaktionstiden ved de negative ansigter som mål for 'et positivt følelsesliv'.

2 - Forsøgspersonernes efterfølgende oplysninger om, hvor 'engagerede' de havde været i opgaven.

Det førstnævnte mål viste som ventet mere sammenhæng med spørgeskemaundersøgelsen for tilfredshed og lykke i tilværelsen, men

ikke

med målet for personlig vækst. Det andet mål - for engagement i den stillede opgave - viste til gengæld nær sammenhæng med målet for personlig vækst, men ingen sammenhæng med lykke og tilfredshed i tilværelsen.

Vi danskere scorer højt og undertiden højest på internationale målinger af den gennemsnitlige tilfredshed med tilværelsen i forskellige lande. Det kunne være interessant at vide, hvor vi ligger internationalt med hensyn til gennemsnitlig personlig vækst.

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.