Lykke-paradoks: Lykkelige nationer har høje selvmordsrater
De lykkeligste lande og stater har paradoksalt nok nogle af de højeste selvmordsrater. Det gælder også for danskerne.

Lykkens paradoks. Nationer, der normalt betegnes som lykkelige, har ofte også høje selvmordsrater. (Foto: Colourbox)

Ny engelsk forskning bekræfter en lidet kendt og et tilsyneladende gådefuldt faktum: mange "lykkelige" lande har usædvanligt høje selvmordsrater.

Lande som Canada, USA, Island, Irland og Schweiz scorer alle relativt højt, når der laves undersøgelser om befolkningens lykketilstand, mens de samtidig har de højeste selvmordsrater. Tendensen gælder også for verdens lykkeligste mennesker, som pt. har hjemme i Danmark.

I en ny undersøgelse med titlen Dark Contrasts: The Paradox of High Rates of Suicide in Happy Places, har en række forskere ved det engelske University of Warwick undersøgt sammenhængen mellem lykke og selvmord. Det er sket ved at lave en sammenligning af de forskellige amerikanske stater.

Stor forskel mellem staterne

En af grundene til, at man har valgt at sammenligne lykke og selvmordsrater på tværs af USAs stater, er, at kulturel baggrund, nationale institutioner, sprog og religion er forholdsvis konstant.

I undersøgelsen kom man frem til det samme resultat, som man tidligere har set ved at sammenligne forskellige lande.

I de amerikanske stater, hvor folk generelt var mest tilfredse med deres liv, fandtes også de højeste selvmordsrater.

For eksempel er staten Utah placeret som nummer ét på listen over folk, der er mest lykkelige, mens de samtidig har den niende højeste selvmordsrate.

Staten New York er derimod rangeret som nummer 45 i forhold til tilfredshed med tilværelsen, og havde samtidig den laveste selvmordsrate blandt alle stater.

Bedre at være ulykkelig blandt andre ulykkelige

Den lidt ulogiske sammenhæng mellem lykke og selvmord skal, ifølge forskerne, findes i den måde, mennesket er afhængigt af at sammenligne sig med sine medmennesker.

»Utilfredse mennesker i lykkelige omgivelser kan føle sig særligt hårdt behandlet af livet, når de møder modgang,« forklarer professor Andrew Oswald, fra University of Warwick i en pressemeddelse.

»Store kontraster kan opstå, hvis man rammes af depression blandt ellers lykkelige mennesker, og derfor øges risikoen for selvmord. Møder man derimod nedturen eller modgangen et sted, hvor ens medmennesker også er mere ulykkelige eller generelt har det hårdere, kan det være lettere at acceptere,« forklarer Oswald.

Den danske lykkeforsker Christian Bjørnskov, der er lektor ved Aarhus School of Business and Social Sciences, er enig i undersøgelsens konklusion.

God økonomi kan bidrage positivt til ens lykkefølelse, men det betyder samtidigt, at man har mere at tabe.

»Hvis man er succesfuld i Portugal, men oplever en nedtur, vil det ikke ramme så hårdt, fordi lykkeniveauet generelt er lavt der, og man ikke vil konstant vil være iblandt meget lykkelige mennesker,« forklarer Christian Bjørnskov.

»I Danmark har man i stedet en relativ høj gennemsnits lykketilstand, og derfor vil det føles utrolig hårdt, hvis man bliver ulykkelig blandt så lykkeligt et folkefærd,« forklarer Bjørnskov.

Mere forskning i ulykkelighed

Christian Bjørnskov har netop taget hul på et nyt projekt sammen med en taiwansk sociolog, hvor de skal undersøge det at være ulykkelig nærmere.

»I de seneste 15 år har fokus været på at undersøge lykke-begrebet, så nu er det på tide at vende fokus og se mere på ulykke. For noget tyder på, at der er en lille gruppe af ulykkelige mennesker, som ikke oplever en stigning i deres lykkeniveau, som det er tilfældet for den øvrige del af befolkningen, de sakker i stedet bagud,« siger Christian Bjørnskov.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.