Lykke er frihed og positivitet

Hvad vil det egentlig sige at være lykkelig?

Det har mange sikkert spurgt sig selv om gennem tiden, og derfor er det et interessant faktum, at mens der er masser af anerkendt forskning om psykiske problemtilstande som angst og depression, kan videnskabsfolk der forsker i lykke tælles på få hænder.

Ikke desto mindre er det lykkedes for forskerne at indkredse nogle af de faktorer, som vi måske troede ville være hovedveje til et lykkeligere liv, men som faktisk ikke ser ud til at have megen indflydelse alligevel.

Hverken uddannelse, ungdom eller solskin får lykkebarometret til at stige. Heller ikke rigdom er en sikker vej til lykke, omend en vis form for økonomisk frihed helt sikkert har effekt.

Frihed er til gengæld et nøgleord, for både politisk og personlig frihed betyder meget for os. Også religiøsitet kan give mere glæde i livet, selvom det er svært at fastslå, om det er Gud eller den sociale samhørighed, der gør udslaget. Et tæt forhold til venner og familie er også med til at give et positivt livssyn. Generelt viser de fleste undersøgelser, at sociale faktorer er meget vigtige for os (se f.eks. boksen i bunden af artiklen).

Hvorfor føler vi?

\ Fakta

VIDENSKAB.DK PÅ ROSKILDE

Hvem bruger mest energi i et heavymetal band under en koncert?

Kan du undgå sure sokker i varmen?

Hvor mange skridt går du på en festivalaften og hvad svarer det til i indtag af øl?

Og bliver man virkelig lykkeligere af at tage på festival?

Videnskab.dk’s udsendte har undersøgt, udført eksperimenter on location og rapporteret fra livet på scenen, i lejren, på festivalpladsen og da det hele var ved at være forbi.

I økonomisk teori hører vi ind imellem om rational choice-teorien, hvor grundantagelsen er, at vi handler ud fra rationelle beslutninger, truffet ud fra en lynhurtig indre cost/benefit-analyse. Men ofte handler mennesker ikke særlig rationelt, for følelser spiller næsten altid med i processen.

Hvad nu, hvis vi ikke havde alle disse her forstyrrende emotioner, der får os til at handle ud fra følelser frem for fornuft? I sådan en verden ville vi hverken opleve angst, bedrøvelse eller lykkerus. Ville det være til vores fordel? Nej, mener Hans Henrik Knoop, forskningsdirektør på Universe Research Lab og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

»Vi er udstyret med emotioner, fordi det understøtter individets overlevelse. Sådan har det været gennem 200 millioner års pattedyr-evolution. Emotionerne spiller stadig samme roller i moderne samfund og kulturer, da vores basale genetiske programmer ikke er nævneværdigt ændrede i de sidste mange tusinde år,« siger han.

Når vi oplever angst eller stress, er det fordi der kan være fare på færde, og det er vigtigt, at kroppen forbereder sig på kamp eller flugt.

»Der er ingen grund til at dæmonisere negative emotioner overhovedet, for vi har brug for det negative for at undgå ukritisk accept af mange ting. Men for meget negativitet er helt uden pointe,« fortæller Hans Henrik Knoop.

De positive emotioner er også essentielle. De hjælper os ved at øge vores psykologiske og sociale kapital. De gør os bedre i stand til at lære nyt, til at tænke og til at knytte bånd til andre som er forudsætningen for, at vi hjælper hinanden.

»Uden positive emotioner mangler vi det sociale kit, der er et vigtigt overlevelsesparameter for flokdyr som os mennesker,« forklarer Hans Henrik Knoop.

Tre former for lykke

Én af dem, der studerer det positive frem for det negative, er psykologen Martin E. P. Seligman. Han mener, at viden om mental sundhed ikke bør basere sig på at være det modsatte af mental sygdom, men må studeres separat.

Seligman har defineret tre positive tilstande, der i fællesskab kan sammenfattes som substansen af det flagrende begreb lykke – som han definerer som glæde og velvære. Disse tilstande kategoriseres som: det rare liv, det engagerede liv og det meningsfulde liv.

Det »rare« er positive emotioner, der giver øjeblikkelig bingo i hjernen ved at sætte gang i belønningssystemet, så der produceres dopamin – hjernens glædeskemikalie. Det »engagerede« er en længerevarende oplevelse af fuldstændig fordybelse, hvor man glemmer sig selv og tid og sted (også kaldet ‘flow’). Det »meningsfulde« handler om oplevelsen af noget større end én selv. Noget, der rækker ud over den umiddelbare oplevelse. F.eks. følelsen af samhørighed og af, at der er noget der er større end én selv.

Alt med mådehold

Ifølge Hans Henrik Knoop kan Roskilde Festival understøtte alle tre typer lykke, men der er ingen garantier:

»Der er masser af positive emotioner i form af mad, drikke, farver og musik. Mange er dybt engagerede i en udfordrende opgave – ikke mindst de mange frivillige. Og der er selvfølgelig et kæmpe oplevelsesfællesskab med 50.000 andre for Orange Scene, som umiddelbart ligner en højere mening.«

»Men ironisk nok kan massivt druk hurtigt smadre det hele igen: Du bliver syg i krop og hoved og du orker ikke engagere dig i andet end at drikke lidt mere, måske kaste op og så sove; og det er selvfølgelig svært at opleve meningsfuldt fællesskab, hvis man har drukket sig bankelam og intet husker dagen efter. Lykke på en festival forudsætter ligesom så meget andet mådehold,« påpeger Hans Henrik Knoop.

Lykke-kur

Det store spørgsmål, som mange stiller sig selv er: Kan jeg blive lykkeligere? Og videnskaben er heldigvis klar med et positivt svar. Både Martin Seligman og den amerikanske psykolog Sonja Lyubomirsky har studeret forskellige lykke-boosters.

Gennem eksperimenter med kontrolgrupper er Lyubomirsky kommet frem til, at der findes enkle metoder, som kan give et mere positivt livssyn, og som dermed kan hjælpe mennesker til at føle større psykisk velvære. Det indebærer at gøre sig selv bevidst om, hvad man er taknemmelig over her i livet, at glæde andre og at lære at tilgive.

Det er altså muligt at få den halvtomme kop til at være halvfuld i stedet. Det kræver en daglig indsats, og dermed er en enkelt Roskilde Festival en gang om året næppe metoden til at få et lykkeligere liv. Men festivalen giver mulighed for at lade batterierne op med sansestimuli, gode gerninger og sociale oplevelser, og det kan selvfølgelig godt give nogle et lille boost af kortvarig lykke.