Lort er en 'uvurderlig' kilde til viden
På Københavns Museum ligger en 500 år gammel menneskelort, som arkæologer har gravet op. Afføring fra fortiden er nemlig en god kilde til viden om sundhed, madvaner og husdyrbrug i fortiden.

Du kan i øjeblikket se en 500 år gammel menneskelort på Københavns Museum. Formålet med udstillingen er at vise, hvordan arkæologer arbejder. (Foto: Københavns Museum)

Du kan i øjeblikket se en 500 år gammel menneskelort på Københavns Museum. Formålet med udstillingen er at vise, hvordan arkæologer arbejder. (Foto: Københavns Museum)

 

Lort er mere værd, end man umiddelbart skulle tro.

Faktisk er arkæologerne rigtig glade for at finde gammelt menneske- og dyrelort, når de graver.

»Der er ingen tvivl om, at lort er en uvurderlig kilde til viden,« siger museumsleder og projektleder Lene Høst-Madsen, som leder de arkæologiske udgravninger i forbindelse med metrobyggeriet i København.

Arkæologerne har blandt andet fundet en 500 år gammel lille menneskelort i Lille Kongensgade i København.

Afføring vidner om sundhed, spisevaner og husdyr

Fakta

 

KULTURLAG

Når arkæologer taler om kulturlag, så handler det om jordlag af varierende tykkelse, som er dannet af affald, som mennesker har lagt der.

 

Læs mere om kulturlag her:

Hvorfor graver arkæologerne?

 

Afføring fra mennesker kan nemlig være en lige så interessant kilde til fortiden som et gammelt potteskår, og derfor bruger arkæologerne gerne tid på at få afføring analyseret med naturvidenskabelige metoder, siger Lene Høst-Madsen:

»Du kan få viden om, hvad de spiste, og hvordan vegetationen var, fordi mange plantefrø går fuldstændig ufordærvede igennem vores system.«

»Det fortæller os også noget om sundhedstilstanden i byen, og hvad de spiste på forskellige årstider.«

Dyrelorte er ifølge arkæologen også interessante, fordi de vidner om, hvilke dyr fortidens københavnere holdt i byen, og hvad de spiste.

Gammelt lort lugter stadig

Afføringen fra fortidens København er nogle gange så frisk, at arkæologerne kan lugte, om der er tale om grise- eller kolort fra 1500tallet, fortæller Lene Høst-Madsen.

Fakta

 

KULTURNATTEN

I forbindelse med den københavnske kulturnat kan man i aften se den 500 år gammel klump afføring på Københavns Museum.

 

Udstillingen hedder fra 'Fra Undergrund til fund', og formålet med den er at vise børn og voksne, hvordan arkæologer arbejder.

 

Da der i hundredvis af år har boet forholdsvis mange mennesker i København, så har der hobet sig så meget afføring op i kulturlagene, at der her er større chance for, at arkæologerne støder på en velbevaret lort, end der er i byer, hvor der har boet færre mennesker.

Derudover er der generelt gode bevaringsforhold i den københavnske undergrund, som nogle steder minder om en højmose.

Den middelalderlige del af byen ligger, ifølge Lene Høst-Madsen, på gamle vådområder, som så er blevet fyldt op med skrald og skarn.

Fækalierne og skraldet har i nogle tilfælde ligget i så iltfattige omgivelser, at det har kunnet eksistere frem til i dag.

'Den som stjæler en anden mands lort, han er en tyv'- står der skrevet i en gammel kilde.

Fakta

 

'Den som stjæler en anden mands lort, han er en tyv'

 

I 1500-tallets Danmark var lort fra dyr og mennesker et problem i byerne. I København kørte man afføring og skrald ud på Amager.

På landet var lort derimod en vigtig ressource, som man havde brug for i landbruget. Det blev nemlig brugt som gødning på markerne.

Kilde: Lene Høst-Madsen

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk