Ligger den næste pandemi nedfrosset på Svalbard?
Klimaforandringerne vækker bakterier til live nord for Polarcirklen, som ellers har slumret i permafrosten i umindelige tider, fortæller forsker.
Svalbard permafrost is tø isbræ gletsjer bakterier virusser mikrober drikkevand

I permafrosten på Svalbard ligger frosne bakterier, der risikerer at gøre mennesker syge, ifølge forsker fra Aarhus Universitet. (Foto: Bartek Luks/Unsplash)

I permafrosten på Svalbard ligger frosne bakterier, der risikerer at gøre mennesker syge, ifølge forsker fra Aarhus Universitet. (Foto: Bartek Luks/Unsplash)

Måske kommer den næste coronavirus fra isen.

Professor Alexandre Anesio ved Aarhus Universitet forsker i klimaforandringer i Arktis, og som han tørt bemærker:

»Ingen steder på Jorden bliver hurtigere opvarmet.«

Alexandre Anesio har ledet et projekt, hvor forskere har set på, hvad der sker med mikroorganismerne – bakterier, vira, parasitter og svampe – når isen smelter og permafrosten tøer op. Meget af arbejdet er foregået på Svalbard.

Han beskriver, hvordan mikroberne i jorden vågner, når permafrosten langsomt slipper sit tag. 

Permafrosten indeholder omkring dobbelt så meget kulstof som luften. Mikroberne, som vågner, sørger for, at der udledes endnu mere kulstof i form af drivhusgasser: CO₂ og metan.

»Så når isen smelter, øger det opvarmningen,« forklarer Alexandre Anesio til forskning.no, Videnskab.dk's norske søsetrsite.

Alger og mørk jord holder på varmen

Det skyldes, at albedoeffekten bliver lavere. 

Albedo er et mål for, hvor meget lys en overflade reflekterer. Ny sne reflekterer for eksempel ni gange mere lys end sort jord. 

Der, hvor isen forsvinder, og alger, jord og sand erstatter den, forsvinder mere af solvarmen ned i jorden, i stedet for at blive sendt tilbage til rummet.

»Hvor isen smelter, vokser der en masse mikrober. Især alger, som ofte er meget stærkt pigmenterede. Det gør isen mørkere og fører til endnu større afsmeltning,« siger Alexandre Anesio.

Horizon Europe og Horizon 2020
  • Horizon Europe er verdens største forsknings- og innovationsprogram med et budget på 95,5 milliarder euro.
  • Programmet er det niende i rækken af ​​EU's forsknings- og innovationsprogrammer.
  • Det følger Horizon 2020, som kørte fra 2014 til 2020.

Bakterier bliver vækket til live

Forskerne i Microarctic-projektet, som Alexandre Anesio har ledet, er også gået ned i permafrosten, som er områder, hvor den gennemsnitlige årlige jordtemperatur ligger under frysepunktet mindst to år i træk.

I permafrosten er der masser af frosne mikrober. Det betyder at når permafrosten tøer op, gør bakterierne det også. 

Det er således ikke kun permafrosten, der frigiver metan: De bakterier, der vågner op, producerer endnu mere metan.

Nyoptøede mikrober kan gøre os syge

Alexandre Anesio påpeger, at de mikrober, der tøer op, kan vise sig at være meget nyttige og bruges til at fremstille alt fra vaskepulver til vacciner.

Men de er også farlige. Eksempelvis nedbryder 32 ud af 78 bakteriearter, som forskere i projektet har isoleret på Svalbard, røde blodlegemer.

»Det er noget nyt, som vi forsøger at forstå bedre nu,« siger Alexandre Anesio, der påpeger, at det ikke kun handler om Svalbard og resten af ​​Arktis. 

I Alperne tøer permafrosten også op, og herfra er meget kortere vej til mennesker, som kan blive syge af bakterierne. 

»Norske gletsjere er også et eksempel,« påpeger han.

Gletsjerne er vigtige drikkevandskilder i hele Europa, og vandet fra gletsjerne bruges til at vande jorden, hvor der dyrkes mad. 

»I Himalaya er en milliard mennesker afhængige af vandet fra gletsjere,« fortæller Alexandre Anesio.

»Strækker den lidt langt«

Professor Gunnar Bratbak ved Universitetet i Bergen bekræfter, at mikroberne påvirkes af klimaforandringerne. Han forsker dog selv først og fremmest i, hvad der sker i havet.

»Vi ser en del alger længere nordpå, end vi har set dem før. Der er stadig mindre is, isen varierer meget, og det har en voldsom effekt på hele det mikrobielle økosystem. Først og fremmest er det et helt økosystem, der forsvinder på undersiden af ​​isen,« siger Gunnar Bratbak til forskning.no.

Han er skeptisk over for tesen om, at de frigivne bakterier vil være en fare for mennesker:

»Der ligger meget i permafrosten og isen, som vi ikke ved, hvad er. Men at tage udgangspunkt i, at det her kan være farligt, synes jeg er at strække det lidt langt,« siger han.

»Der er andre konsekvenser ved denne afsmeltning, som er meget farligere. Først og fremmest tænker jeg på metan. Får man nedbrydning af det organiske materiale og øget metanproduktion, så får man en selvforstærkende effekt. Det bliver varmere, så smelter det mere, så er der mere metan, og så er der sat gang i det,« beskriver Gunnar Bratbak.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk