Lektier virker ikke
Elever lærer ikke meget af deres lektier, med mindre de får lov til at være kreative med stoffet. Forskningsprojekt sætter spørgsmålstegn ved lektiernes nytteværdi.

Lærerne skal give eleverne lektier for, som de synes er meningsfulde. (Foto: Colourbox)

Lærerne skal give eleverne lektier for, som de synes er meningsfulde. (Foto: Colourbox)

Alle har hadet dem. Alle har haft dårlig samvittighed, fordi de har glemt dem. Lektiernes pligt-pisk har været svunget over alles hoveder. Men alligevel har der stort set ikke været forsket i lektier. Så ingen har vidst, om det overhovedet giver mening, at de eksisterer. Det er derfor noget særligt, at Flemming B. Olsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, snart er færdig med et ph.d.-projekt om lektier. Forskningsprojektet peger på en vigtig pointe: Lektier er ofte for gammeldags, og med mindre de gøres meningsfulde for eleverne, virker de ikke.

»Lektiearbejdet er ikke fulgt med tiden. Pædagogikken i gymnasiet og folkeskolen har ændret sig over de sidste mange år, så den i dag drejer sig om individet. Men lektierne følger stadig det gamle mønster, som de hele tiden har gjort. Alle elever får de samme lektier for, selvom de lærer på meget forskellige måder,« siger Flemming B. Olsen.

Han har i sit ph.d.-projekt 'Lærebøger og læringsrum' indsamlet interview-data fra omkring hundrede gymnasieelever, som han har fulgt gennem flere år. Derudover har han analyseret en række lærebøger, som han har interviewet lærere og elever om deres oplevelse af.

Lektier skal være kreative

Selvom læreren ikke kan gøre lektierne mere individuelle fra den ene dag til den anden, er der en ting, han som minimum bør gøre. Det er vigtigt, at læreren fortæller, hvorfor eleverne i det hele taget skal have de lektier for, som de har for.

»Man forestiller sig, at lektier skal læses derhjemme. Men dér er læren der ikke, og derfor får nogen elever problemer med at lave deres lektier, fordi de ikke helt ved, hvad de skal med dem. Derfor skal læreren være meget mere klar i mælet, når han giver lektier for: Hvad er det lektierne skal bruges til i undervisningen dagen efter? Og er der nogen ting, som skal nærlæses, mens andre kun skal skimmes?,« siger Flemming B. Olsen

Han mener dog, at det bedste ville være, hvis læreren formåede at gøre lektierne relevante for eleverne.

»I dag lærer eleverne tit bare deres lektier udenad, og så glemmer de dem let igen. Hvis lektier derimod virkelig skal lære eleverne noget, så skal de bearbejde dem kreativt, så de bliver deres egne,« siger Flemming B. Olsen.

Involvér eleverne

En kreativ bearbejdning af lektier kunne ske ved at skabe mere sammenhæng mellem skoleliv og fritid.

»Lektierne skal i højere grad slå bro mellem det, der sker i skolen, og det der sker udenfor skolen. Det gælder om at få elevernes fritidsinteresser og hverdag til at smelte sammen med lektierne. For eksempel kunne en lektie være, at hver elev skulle finde noget på nettet, som skulle bruges i den næste dags undervisning,« siger Flemming B. Olsen.

I det hele taget bør fremtidens lektier være en del anderledes end dem, som mange elever kæmper med i dag.

»Lektierne skal give mening for eleverne, og eleverne skal selv være medskabende før de lærer noget,« siger Flemming B. Olsen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.