Læger frygtede den vilde fantasi
I 1700-tallets lægevidenskab var det både godt og skidt med fantasi. Senere blev lægerne bange for tankens kraft. I dag er patientens mentale ressourcer igen blevet et led i i lægens behandling.

I 1700 og 1800-tallet florerede det med behandlinger, som vi i dag vil kalde alternative. Nogle af dem blev bevist virkningsløse ved blindforsøg, men havde alligevel en effekt via patientens tanker.(Karikatur af J. Gillray 1801)

I 1700 og 1800-tallet florerede det med behandlinger, som vi i dag vil kalde alternative. Nogle af dem blev bevist virkningsløse ved blindforsøg, men havde alligevel en effekt via patientens tanker.(Karikatur af J. Gillray 1801)

En tigger med kun én hånd går forbi en gravid kvinde i 1700-tallets København.

Kvinden bliver forskrækket over at se mandens misdannelse, fordi hun tror, synet kan skade hendes ufødte barn.

Tanker og forestillinger om, at misdannelser og sygdomme, som for eksempel pest, kunne smitte via sindet, var normale i 1600- og 1700-tallets medicin.

Sindet var dog også en ressource, som kunne helbrede syge og sikre gravide kvinder smukke børn. Den såkaldte indbildningskraft var på den måde både en risiko og en vigtig ressource i medicinsk behandling.

Lægen kom i centrum

Sådan blev det dog ikke ved med at være.

»I løbet af 1800-tallet fik de negative sider af indbildningskraften overvægt. Man mente, det kunne forværre patientens tilstand at påvirke indbildningskraften,« siger ph.d. i sundheds- og sygdomshistorie fra Københavns Universitet Lars Ole Andersen.

Konsekvensen af diskussionen i 1800-tallet var, at patientens egne mentale ressourcer gled i baggrunden i medicinsk behandling.

Lægens behandling blev anset for ene og alene at være den forsvarlige vej til helbredelse, selvom der også dengang var en stor alternativ selvhjælpslitteratur.

Sådan forblev tankegangen i sundhedsvæsenet frem til 1970-erne, hvor patientens sind og tankegang igen kom til at spille en rolle, når læger behandler, siger sundhedshistorikeren, som netop har skrevet sin ph.d. afhandling fra 2005 om indbildningskraften om til en bog.

Helbredelse med magnetisme blev diskuteret

Lars Ole Andersen fortæller blandt andet i bogen om, hvordan indbildningskraften blev brugt som forklaringer på de effekter, man så i de første forsøg med brug af blindforsøg (se boks) og ikke-virkende behandlinger, som langt senere førte til de kontrollerede forsøg, som vi kender i dag.

Fakta

 

BLINDFORSØG

En test af en behandling hvor den ene halvdel af patienterne får behandlingen eller midlet mens den anden halvdel får en uvirksom behandling eller middel.

 

I et dobbelt blindforsøg ved behandleren heller ikke, hvilken af grupperne der får den rigtige behandling.

 

Kilde: Den Danske Ordbog

 

I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var der ikke som i dag en dyb kløft mellem autoriserede behandlingsformer og alternativ behandling.

Alt fra mesmerisme, hvor man behandlede med magnetisme til homøopati, blev praktiseret og diskuteret blandt velansete læger og videnskabsmænd.

»Mesmerisme gik ud på, at man mente, der var en kraft i kosmos, som nogle mennesker havde evner til at trække ned og overføre til andre mennesker. Det blev kaldt animalsk magnetisme,« siger Lars Ole Andersen.

Indbildningskraft gjorde folk mere syge

Manden bag mesmerisme hed Franz Anton Mesmer (1734-1815), og han havde skrevet en afhandling om den animalske magnetisme.

I 1784 nedsatte den franske konge Louis XVI en kommission, som skulle undersøge, om Mesmers behandlingsform overhovedet virkede.

Dette første beskrevne blindforsøg i verdenshistorien viste, at mesmerismen ingen effekt havde.

De ubehandlede blindede patienter, som troede de blev behandlet, havde dog oplevet en effekt.

Kommissionen udledte, at det måtte være indbildningskraften, som havde fået de ubehandlede patienter til at få kramper og kaste op. Forestillingerne om at være blevet behandlet gjorde altså blot patienterne mere syge, mente kommissionen.

Lægerne var bange for vild fantasi

Blindforsøget i 1784 var begyndelsen på den kritik af indbildningskraften, som for alvor blussede op i 1800-tallet.

Tidsånden var i dette århundrede splittet.

Sundhedsvæsenet og forskere som Bente Klarlund forsøger i dag at få os til selv at tage et medansvar for vores sundhed. Det handler om at tænke og leve på den rigtige måde.

På den ene side hyldede videnskaben i 1800-tallet det rationelle, målbare og kontrollerbare, og på den anden side blev digterens svævende forestillingsevner sat på en piedestal i kulturen.

»Det lå i tiden, at der også var en angst for det dyriske. Tingene måtte ikke løbe af sporet. Fornuften og den aktive vilje var beskyttelsen mod dyriske kræfter og overdreven fantasi,« siger Lars Ole Andersen og fortsætter:

»Hvis du var kunstner, så måtte du gerne gøre brug af indbildningskraften. Men hvis man skulle have troværdighed i sådan noget som medicin, så skulle man behandle på en måde, som man som læge kunne magte og overse virkningerne af. Og så syntes man ikke at indbildningskraften var god.«

 

Indbildningskraften kunne resultere i et dårligt ry

Det kom altså til hovedsageligt at handle om, hvad lægen kunne gøre ved patienten.

Patienten skulle bare lade sig behandle uden at gøre noget selv.

Alternative behandlinger som man ikke kunne lide som for eksempel homøopati blev endnu mere ildeset, hvis de viste sig at have effekt ved, at patienterne gjorde brug af indbildningskraften under blindede forsøg.

Enkelte læger som John Haygarth (1740-1827) og Daniel Hack Tuke (1827-1895) mente dog, at man burde udnytte patienternes mentale ressourcer og ikke afvise dem som et led i behandlingen.

Men deres synspunkt slog ikke igennem.

 

Begrebet udviklede sig

Lægevidenskaben kunne dog ikke ignorere, at man indimellem oplevede, at ikke-virkende behandlinger havde en effekt.

Begrebet indbildningskraft havde i mellemtiden fået en så negativ betydning, at det både har skiftet navn og er blevet redefineret flere gange fra det 19. århundrede og frem til i dag.

Fakta

 

VIDSTE DU

Mens vi i dag bruger kontrollerede forsøg til at få medicin og behandlingsformer godkendt, så var blindede forsøg tidligere en metode til at få uønskede behandlingsformer som blev sammenknyttet med indbildningskraft, som for eksempel homøopati, fejet af banen, ifølge Lars Ole Andersen.

 

Det er sket i takt med, at de videnskabelige forsøgsformer har udviklet sig.

I 50erne slog det i dag kendte begreb placeboeffekt igennem.

»Men dengang var holdningen, at det kun var dumme doktorer og dumme patienter, som brugte placebo. Det siger man ikke mere,« siger Lars Ole Andersen, som forklarer, at der i dag er mere respekt om det at involvere patientens mentale ressourcer i behandlinger.

 

Nye sygdomme kræver mentalt arbejde hos patienter

Siden 1970erne har ordet egenomsorg været et centralt begreb i det danske sundhedssystem.

I dag er det nemlig ikke længere infektionssygdomme, som er vores største problem. De sygdomme, som fylder mest i sundhedssystemet i dag, er kroniske lidelser og livsstilssygdomme. Lægens behandling kan ikke længere stå alene. Patientens aktivitet har også en betydning.

»Det man i gamle dage kaldte indbildningskraften påvirker vores livsstil og vaner, hvilket igen påvirker vores helbred. De forestillinger vi gør om os selv har jo indflydelse på, hvad vi gør her og nu i dag - hvordan vi håndterer liv og sygdom,« siger Lars Ole Andersen.

Bogen 'Før placeboeffekten. Indbildningskraftens virkning i 1800-tallets medicin' udkommer i dag den 7. januar på Museum Tusculanums forlag. Lars Ole Andersen arbejder i dag som udviklingskonsulent i Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby Kommune.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.