Kvindes ben mumificeret 24 timer efter hendes død
Forskere har brugt oldgamle egyptiske metoder til at mumificere benet fra kvinde, der havde dedikeret sin krop til videnskaben. Mumificeringsprocessen af benet endte med at tage syv måneder - mens de gamle egyptere selv kunne klare det på to.

Sådan ser det ud, når et ben går fra 'frisk' tilstand til mumiestadie. (Foto: The Anatomical Record)

Sådan ser det ud, når et ben går fra 'frisk' tilstand til mumiestadie. (Foto: The Anatomical Record)

Egypterne er berømte og berygtede for deres metoder til at konservere og bevare deres nærmeste for eftertiden.

I dag ser vi af gode grunde altid kun den allersidste del af processen – men nu har en gruppe græske forskere for første gang kunnet følge den helt fra start til slut ved at mumificere benet fra liget af et moderne menneske. Du kan se processen på billedet herover.

»Vi ville gerne have en evidensbaseret metode for at forstå, hvordan mumificeringsprocessen foregår,« siger en af studiets forfattere, Christina Papageorgopoulou, som er antropolog ved Democritus University i Grækenland, til LiveScience.com, »Og den eneste måde, du kan gøre det på, er ved at lave eksperimentet selv.«

En kvinde, der havde doneret sin krop til videnskaben, fik amputeret begge ben 24 timer efter sin død, og så gik forskerne ellers i gang med at mumificere. Desværre var kvindens gode intentioner forgæves for så vidt gjaldt det ene af hendes ben – mere om det om lidt.

Et ben gik til spilde i mumificeringsprocessen

Studiet, som blev udført i et laboratorium i Zürich, havde til formål at undersøge, hvordan mumificeringsprocessen udvikler sig fra de første spæde skridt og til de færdigbalsamerede mumier, arkæologerne finder i dag.

De brugte udelukkende kvindens ben af praktiske årsager.

»Hvis vi havde brugt hele kroppen, ville vi have været nødt til at skære den op og fjerne alle organerne,« siger Christina Papageorgopoulou til LiveScience.com.

Til at mumificere det ene ben brugte forskerne en saltopløsning med natron – en oldgammel egyptisk metode til at konservere. 70 kg kunstig natron, som blev pulveriseret og dehydreret natten over, blev fremstillet til formålet og dernæst brugt til at dække bunden af en kasse, som benet blev placeret i. Til sidst blev resten af benet dækket i natron, og ’stinkkassen’ – som forskerne kalder den - blev lukket til.

Det andet ben blev placeret i en ovn, som var cirka 40 grader varm og havde en luftfugtighed på omkring 10-20 procent. Denne del af eksperimentet skulle kopiere den naturlige mumificering i et tørt miljø, der svarer til en egyptisk ørken. Desværre måtte forskerne sætte bremserne i efter syv dage, da de måtte sande, at det ikke skred frem som planlagt – der skete simpelthen ikke noget som helst, andet end forrådnelse.

Benet skrumpede ind til det halve

Studiets resultater, som netop er publiceret i tidsskriftet The Anatomical Record, giver forskerne nogle fascinerende nye indsigter i egypternes balsameringsprocesser.

Ved hjælp af topmoderne mikroskop- og billedskabende teknologi – blandt andet MRI- og CT-scanning – kunne forskerne måle udviklingen af konserveringen, for eksempel pH-værdien, løbende. De målte også på benets vægt, som skrumpede fra udgangspunktet på 6,049 kg til 3,454 kg efter 208 dage.

Processen var alt i alt en succes, selvom det altså endte med at tage næsten syv måneder, før benet var 'færdigt'. Til sammenligning tog egypternes egne balsameringsprocesser angiveligt kun tog to måneder, ifølge historiske kilder. Andre kilder angiver, at det skulle have taget endnu kortere tid.

Forskerne gætter dog på, at laboratoriets kolde temperatur har haft andel i denne komplikation. Ud over temperaturen fandt de også frem til, at surhedsgrad og luftfugtighed var af afgørende betydning for processen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk