Kvindernes kampdag: Forsøgsdyrene mangler ligestilling
8. marts er dagen, hvor kvinder i hele verden kæmper for ligestilling. Men hvis vi vender blikket mod laboratoriernes forsøgsdyr og personer, så er der stadig lang vej igen, før kønnene er lige, mener amerikansk professor.

I 2012 brugte danske forskere i alt 252.825 forsøgsdyr. Heriblandt var mus og rotter de mest anvendte forsøgsdyr. På Dyreforsøgstilsynets liste over forsøgsdyr findes også geder, krybdyr og fisk. (Foto: Shutterstock)

I 2012 brugte danske forskere i alt 252.825 forsøgsdyr. Heriblandt var mus og rotter de mest anvendte forsøgsdyr. På Dyreforsøgstilsynets liste over forsøgsdyr findes også geder, krybdyr og fisk. (Foto: Shutterstock)

I dag, 8. marts, er det kvindernes internationale kampdag, men har den noget at gøre med forsøgsdyr?

Ja, faktisk en smule.

I laboratorierne bruger forskerne både mennesker og dyr til at afprøve deres forskning, men ifølge flere forskere er forsøgene præget af en mandlig skævhed i forhold til forsøgsdyrene og personerne.

Der er nemlig alt for få hundyr og kvinder i de videnskabelige forsøg, mener den amerikanske professor Londa Schiebinger.

»Ved at fjerne den skævhed fra videnskaben vil det koste samfundet mindre på den lange bane – og redde liv. Hvordan kan vi på en sikker måde inddrage kvindelige forsøgspersoner, hvis for eksempel medicinen ikke er afprøvet på hundyr i laboratorierne?« spørger Londa Schiebinger, der er professor på Stanford University i et blogindlæg på det videnskabelige tidsskift Natures hjemmeside.

Kønsdiskussionen er vigtig

Den amerikanske forsker får opbakning fra den danske professor Axel Kornerup Hansen. Han forklarer, at diskussionen om den skæve fordeling af køn i laboratorieforsøg har været i gang længe, men at den også er vigtig.

»Det er en bred diskussion, men det korte svar er, at hun har ret. Man bør tage højde for kønnet. Forskning er meget bredt, og der kan være områder, hvor det betyder meget for udfaldet, mens det kun betyder lidt inden for andre forskningsområder,« siger Axel Kornerup Hansen, der er professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

Han har indtil nytår været medlem af Rådet for Dyreforsøg, som giver alle dyreforsøgstilladelser i Danmark og hvert år laver en rapport om danske forskeres brug af forsøgsdyr.

Kønsanalyse kan redde liv

Fakta

Kvindernes internationale kampdag blev stiftet på initiativ af den tyske politiker Clara Zetkin på en kvindekongres i København år 1910.

Det var først i 1914, at 8. marts blev fastsat som dagen for kvindernes internationale kampdag.

I 1977 opfordrede FN på sin generalforsamling medlemslandene til at anerkende 8. marts som kvinders internationale kampdag.

Kampdagen har siden 1996 haft forskellige temaer. I år er temaet: Ligestilling for kvinder er fremskridt for alle.

Kilde: Engelsk Wikipedia

Ifølge Londa Schibinger kan kønnet på forsøgsdyr eller personer eksempelvis spille en væsentlig rolle, når det skal testes, hvordan ny medicin virker på dyr og mennesker.

Hun har blandt andet været en del af et større projekt, hvor hun sammen med forskere fra hele verden har udarbejdet nogle nye metoder til kønsanalyse, der kan anvendes i forskning. 

»Hvis forskerne inkluderer en kønsanalyse i deres forskning, så kan det redde os fra livstruende fejl og endda lede til nye opdagelser. Kønsanalyse har blandt andet ført til bedre behandlinger af hjertesygdomme hos kvinder,« skriver Londa Schiebinger i sit indlæg hos Nature.

Kønsanalyserne bliver brugt i forskningsprojekter, hvor det er relevant at se på, hvordan kønnet på forsøgsdyret eller personen påvirker resultatet. 

Flere tiltag på området

I Danmark er det ikke et krav, at man i sin ansøgning om dyreforsøgstilladelse angiver, om man bruger han- eller hundyr.

Men hvis forskerne i højere grad tog højde for kønsforskelle i eksperimenter, ville det gøre forskningsprojekter mere valide, mener Axel Kornerup Hansen. 

»Alle tiltag, der kan gøre, at man har flere overvejelser om dyreforsøg, er velkomne. Den pågældende forskning kan blive mere valid, hvis vi afprøver det på begge køn,« siger Axel Kornerup Hansen.

Europa Kommissionen vedtog i december 2013, at ansøgere til EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 skal inkludere en kønsanalyse i deres projekter.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.