Kvinder gør sig lækre under ægløsning
Det sexede tøj bliver ubevidst lagt i indkøbskurven, når kvinden er mest frugtbar under ægløsningen. Hun gør det ikke for at tiltrække mænd, men for at slippe af med andre kvindelige rivaler.

Kvinder køber mere sexet tøj under ægløsning, viser ny forskning. De gør det ubevidst for at udkonkurrere attraktive kvinder i nabolaget. Om pigerne fra Sex and the City i så fald har kronisk non-stop ægløsning vides ikke. (Foto: Craig Blankenhorn/WB Pictures)

Kvinder køber mere sexet tøj under ægløsning, viser ny forskning. De gør det ubevidst for at udkonkurrere attraktive kvinder i nabolaget. Om pigerne fra Sex and the City i så fald har kronisk non-stop ægløsning vides ikke. (Foto: Craig Blankenhorn/WB Pictures)

Den får lige et nøk opad med påklædningen, når kvinden er midt i sin cyklus. På shoppingen ryger de stramme bluser, der fremhæver brystpartiet i kurven, mens sweatshirts og rullekraver får lov at blive liggende.

Et forskerhold fra University of Minnesota's Carlson School of Management har undersøgt sammenhængen mellem forbrugeradfærd og hormonelle faktorer. De konkluderer, at kvinder under ægløsning køber mere sexet tøj, end de ellers ville gøre.

Det beretter ScienceDaily.

Men det er ikke for at lokke mændene til sig, men for at jage kvinderne væk.

»Kvinders lyst til at købe produkter, der fremhæver deres udseende, når de er mest frugtbare, skyldes ønsket om at udkonkurrere kvindelige rivaler,« siger Kristina Durante, der er forsker ved Carlson School og medforfatter på studiet.

Lokale kvinder afgør tøjvalget

Forskerholdet fandt desuden frem til, kvindens hormonelle adfærd under tøjindkøb kun er påvirket af lokale kvinder.

»Når hun skal tiltrække en passende partner, er kvinden nødt til at vurdere, hvor attraktive kvinderne i lokalmiljøet er for at afgøre, hvor iøjnefaldende hun behøver at være, hvis hun vil snappe en god mand,« fortæller Kristina Durante til ScienceDaily.

I studiet bad forskerne tre grupper af kvinder under ægløsning om at kigge på en række fotografier. Grupperne fik enten forevist billeder af attraktive lokale kvinder, uattraktive lokale kvinder, eller af kvinder, der boede over 1.000 kilometer væk. Derefter blev de alle bedt om at vælge tøj og tilbehør.

Flertallet af kvinderne i gruppen, der så på lokale attraktive kvinder, valgte mere sexet tøj end kvinderne i de to andre grupper. Den samme effekt kunne ikke spores i et kontrolforsøg med kvinder, der ikke havde ægløsning.

Producenter af tøj og kosmetik kan således begynde at spekulere i, at mange af deres kvindelige kunder fem til seks dage om måneden er hormonelt tunede i deres købsadfærd.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Consumer Research.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk