Kvinder er bedre end mænd til at trøste voldsofre
Ny forskning viser, at vores sociale relationer er afgørende for, om vi træder til med en trøstende krammer efter en voldsepisode. Og kvinder er bedre til det end mænd, siger forsker.
vold, røveri, trøst, omsorg

Kvinder er langt bedre end mænd til at trøste ofre for vold og røverier, viser ny forskning. Skal personer trøstes efter et røveri, er kollegaer de første på pletten. (Foto: Shutterstock)

Kvinder er langt bedre end mænd til at trøste ofre for vold og røverier, viser ny forskning. Skal personer trøstes efter et røveri, er kollegaer de første på pletten. (Foto: Shutterstock)

Når nogen bliver udsat for et overfald eller et røveri og har brug for et kram eller en venlig berøring, er kollegaer de første til at træde til.

Ny forskning viser, at sociale relationer er afgørende for, om folk træder til med en trøstende krammer, når nogen er blevet udsat for vold.

Historien kort
  • Kollegaer og kvinder er bedst til at trøste voldsofre.
  • Mænd trøster sjældent ofre for røverier og vold.
  • Nyt studie giver indsigt i, hvad man kan gøre, når man er vidne til en voldssituation.

Jo tættere relationen er, des større er chancen for, at personen giver et kram eller en kærlig berøring.

Kvinder er klart bedre til at give krammere end mænd, men både mænd og kvinder får krammere, når de har brug for det, viser den nye forskning.

»Hele forestillingen om, at vi har for travlt til at forholde os til hinanden, passer ikke. Vi kan se, at folk tager ansvar for hinanden. Det er måske ikke overraskende, men det bekræfter noget intuitivt. I vores forskning kan vi også se, hvem der er gode til at trøste et voldsoffer, og hvem der ikke er,« fortæller lektor Marie Rosenkrantz Lindegaard fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Det nye forskningsresultat, der er baseret på videoovervågningsmateriale af voldshandlinger, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLoS ONE.

LÆS OGSÅ: Telefonsnak er lige så godt som et kram

Ikke overraskende resultat

Resultatet af det nye studie er ikke overraskende, fortæller lektor og adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, der er direktør for Center for Videnskab, Samfund og Politik ved Roskilde Universitet.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det, og selvom resultatet ikke overrasker ham, synes han alligevel, at studiet er ’fedt’.

»Det er spændende, at de har brugt overvågningsmateriale til at se på de her ting. Resultatet overrasker ikke, men det er alligevel interessant at få noget dokumentation for det, som vi troede, vi vidste,« siger Jeppe Guldborg Hansen.

Ifølge adfærdsforskeren er det hverken overraskende, at kollegaer trøster voldsofre mere end andre, og at kvinder er bedre til at give trøst – i hver fald på den måde, som kvinder giver trøst.

»Man skal huske på, at mænd og kvinder måske ikke har brug for den samme form for trøst. Når en fodboldspiller får et rødt kort, gider han jo heller ikke, at hans medspillere giver ham en krammer for at trøste ham. Han vil hellere have, at hans medspillere deltager i hans vrede og farer i flæsket på dommeren. Mænd vil ofte ikke så gerne være i offerrollen, og derfor vil mange mænd heller ikke give en anden mand en krammer, da det jo netop putter ham i offerrollen,« forklarer Pelle Guldborg Hansen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor græder kvinder mere end mænd?

Trøst empati kvinder kollegaer mænd offerrolle

Når mænd ikke er så gode som kvinder til at trøste, kan det skyldes, at mænd ofte ikke så gerne vil være i offerrollen, og derfor vil mange mænd heller ikke give en anden mand en krammer, da det netop putter ham i offerrollen. (Foto: Shutterstock)

Kigget på videomateriale fra røverier i Holland

Marie Rosenkrantz Lindegaards forskning viser, hvem der trøster hvem, når nogen er blevet udsat for vold.

Overvågningsmaterialet er fra røverier og røveriforsøg i butikker i Amsterdam og Rotterdam, og her var det oftest kollegaer, som efter et røveri gav voldsofferet en krammer, mens kunder i butikkerne stod passive ved siden af, selvom de ofte var fysisk tættere på voldsofferet.

»Det viser, at relationer er meget vigtige, når det handler om at trøste hinanden. Har vi et tilhørsforhold, er vi mere tilbøjelige til at trøste hinanden, end hvis vi bare er vidner,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

LÆS OGSÅ: Kan forskelle på mænd og kvinder ændre sig?

Gruppefølelse får kollegaer til at trøste hinanden

Ifølge Marie Rosenkrantz Lindegaard er det ikke overraskende, at netop kollegaer og andre, som har en relation til voldsofre, er netop dem, som trøster.

Det skyldes højst sandsynligt en underliggende ansvarsfølelse for den gruppe, man tilhører. Er to mennesker kollegaer, tilhører de den samme ’gruppe’, og evolutionært er mennesker programmeret til at varetage gruppens interesser.

Det gør de blandt andet ved at trøste hinanden.

Denne relation var også stærkere end den fysiske nærhed mellem et vidne til en voldssituation og et voldsoffer.

»Vi kunne se, at fysisk nærhed ikke spiller den store rolle. Vi havde nogle teorier om, at dem, som giver mest trøst, også er dem, som er tættest på offeret fysisk, men det fandt vi ingen beviser for. Det er i langt højere grad de socialt nærmeste, som giver trøst,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

LÆS OGSÅ: Er den lille forskel med på arbejde?

Trøst empati kvinder kollegaer sociale relationer

Vores sociale relationer er meget vigtige, når det handler om at trøste hinanden. Har vi et tilhørsforhold, er vi mere tilbøjelige til at trøste hinanden, end hvis vi bare er vidner. (Foto: Shutterstock)

Gør op med myte

Marie Rosenkrantz Lindegaard fortæller, at et interessant aspekt af studiet er, at det gør op med myten om den passive tilskuer.

Forskellige eksperimentelle forsøg har vist, at tilskuere til folk i nød har tendens til at forholde sig passivt, hvis der er andre tilskuere, men det passer ifølge den nye forskning ikke i voldelige nødsituationer – i hvert fald ikke, når det gælder personer med tæt relation til offeret.

I overvågningsmaterialet kan Marie Rosenkrantz Lindegaard se, at antallet af tilskuerne også er helt lige meget, når det gælder muligheden for et voldsoffer for at blive trøstet.

Her tæller kun de sociale relationer.

»Det handler om nogle sociale relationer mellem mennesker, som vi gerne vil kigge nærmere på. Kollegaer er gode til at trøste, men vi kiggede også på etnicitet og alder, og her fandt vi ingen sammenhæng. Inden for feltet er der meget fokus på den individuelle motivation for, at vi gør, som vi gør. På det plan er jeg meget mere tilhænger af nyere teorier, som kigger mere på, at vores adfærd er drevet af gruppebehov og ikke det individuelle behov. Når det gælder trøst, ser det i hvert fald sådan ud,« fortæller Marie Rosenkrantz Lindegaard.

LÆS OGSÅ: Unge vil forsvare gruppen med deres liv

Trøst empati kvinder kollegaer sociale relationer

Det nye studie gør op med myten om, at tilskuere til folk i nød har tendens til at forholde sig passivt, hvis der er andre tilskuere. Det passer ifølge den nye forskning ikke i voldelige nødsituationer – i hvert fald ikke, når det gælder personer med tæt relation til offeret. (Foto: Shutterstock)

Overvågningsmateriale giver indsigt i lukket verden

I sin forskning har Marie Rosenkrantz Lindegaard gennemset timevis af videoovervågningsmateriale, hvor personer er blevet udsat for røverier.

Hun har fokuseret på, hvad tilskuerne til voldshandlingen gjorde i de voldelige situationer for at få klarhed over deres rolle.

Ifølge forskeren er det vigtigt at forstå dynamikken mellem de mennesker, som er til stede i voldshandlinger, for også at kunne forstå, hvorfor nogle voldshandlinger eskalerer og andre deskalerer.

»Hvis vi kan finde ud af, hvad tilskuere til vold i det offentlige rum bedst kan gøre i situationen, kan vi måske bruge den viden forebyggende. På nuværende tidspunkt er alt den viden, vi har om vold, baseret på, hvad de involverede parter siger om situationen i retrospektiv. Vi ved, at disse perspektiver er grundlæggende biased. Med overvågningsmaterialet får vi for første gang indsigt i, hvad der virkelig sker, når volden udfolder sig,« forklarer Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Forskeren fortæller også, at det nye studie kun er en bid af de data, som hun og hendes kollegaer har trukket ud af videomaterialet. Flere studier er på vej, hvor forskerne blandt andet ser på gadevold og vold mellem grupper.

LÆS OGSÅ: Alle mænd kan genkende glæden ved bandevold

Mennesker er som chimpanser
Trøst empati kvinder kollegaer

Hvem, vi trøster, afhænger af vores sociale relationer - både hos chimpanser og mennesker. (Foto: Shutterstock)

Det er ikke kun blandt mennesker, men også andre dyr, eksempelvis blandt chimpanser, at det er dem, som er socialt tættest, der tilbyder at trøste ofre for vold.

Ifølge Marie Rosenkrantz Lindegaard er det interessant, fordi det er videnskabeligt bevist, at chimpanser gør det af empati og ikke for deres egen skyld.

Berøring er godt til at afhjælpe stress ved at frigive afstressende stoffer i kroppen, men chimpanserne gør det ikke for at hjælpe sig selv. I stedet gør de det af medfølelse for offeret.

»Man kunne godt forestille sig, at hvis man som chimpanse har overværet en voldelig situation, og ens egen krop er i alarmberedskab, at man drager omsorg for voldsofferet for at komme af med sin egen stress gennem berøring. Men det er ikke årsagen til, at chimpanser gør det. De gør det af empati,« forklarer Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Chimpanser trøster hinanden ud af empati

På samme måde viser Marie Rosenkrantz forskning, at mennesker trøster hinanden af empati og ikke for at komme af med deres egen kropslige stress.

Det kunne hun se på overvågningsmaterialet.

»Hvis folk gjorde det for at komme af med deres egen stress, ville man forvente, at dem, som havde oplevet det største stress, også var mest ivrige for at trøste et voldsoffer,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Man kan ifølge forskeren eksempelvis forestille sig, at en mand er gået ind i en butik og har viftet omkring sig med en pistol. Her vil personer, som manden har peget sin pistol på, være udsat for et større stress end personer, der bare har været helt passive tilskuere til en voldssituation.

Men på overvågningsvideoerne fandt Marie Rosenkrantz Lindegaard ingen indikationer på, at folk, der havde været udsat for et større stress, var mere ivrige efter at trøste et voldsoffer.

»Det peger på, at mennesker, ligesom chimpanser, trøster hinanden af empatiske grunde og ikke for vores egen skyld,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk