Kvindelige politikeres skandaler fremhæves mere i medierne
Mænd slipper lettere uden om politiske skandaler end kvinder, ifølge ny, svensk forskning.

Medierne skriver mere om kvindelige politikeres skandaler end om mændenes og kræver oftere, at kvinderne skal gå af - hvilket de også oftere gør. (Foto: Colourbox)

Medierne skriver mere om kvindelige politikeres skandaler end om mændenes og kræver oftere, at kvinderne skal gå af - hvilket de også oftere gør. (Foto: Colourbox)

I 2000 forlod den svenske socialdemokrat Laila Freivalds sin stilling som justitsminister.

Årsagen var en mediestorm, efter ministeren privat havde ændret en andelslejlighed til en ejerlejlighed i strid med partiets politiske linje.

Og i 2006 led kulturminister Cecilia Stegö Chilòs omtrent samme skæbne. Medierne havde fået snusen af, at Cecilia Stegö Chilòs ikke havde betalt TV-licens i årevis og desuden havde hushjælp, som hun betalte sort.

Efter at have gennemgået mediernes dækning af 92 af sådanne skandaler mellem 1997 og 2010, konkluderer Tobias Bromander, at kvinderne generelt får en hårdere medfart end lignende mandlige syndere.

»Mænd gebærder sig ikke bedre end kvinder. Køn forklarer ikke alt, men køn er en så vigtig faktor, at man i højere grad bør lægge mere vægt på den, end man har gjort tidligere,« siger forskeren i en pressemeddelelse fra Linnéuniversitetet.

Dækkes mere

Tobias Bromander har analyseret hele 4.345 avisartikler fra Sveriges største aviser: Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet, Aftonposten og Expressen.

Alt i alt kan han konkludere, at medierne skriver mere om kvindernes skandaler end om mændenes. Aviserne kræver også i større grad, at kvinderne skal gå af, hvilket de også oftere gør.

Forskeren mener også, at der er en vis forskel i typen af sager, som skaber mediestorme omkring mandlige og kvindelige politikere.

Forskellen i dækningen af mandlige og kvindelige politikeres skandaler er et demokratisk problem, mener svensk ph.d.-stipendiat. (Foto: Colourbox)

Mændenes skandaler er oftere knyttet til jobbet, for eksempel tvivlsom brug af regeringsflyet eller misbrug af skattebetalernes penge.

Kvindernes synder findes derimod oftere i privaten. De har opgivet forkerte oplysninger i selvangivelsen eller betalt sort for en ydelse.

Demokratisk problem

Selvom der også findes mange ligheder mellem dækningen af skandalerne fra begge køn, mener Tobias Bromander, at forskningen vidner om et demokratisk problem i mediernes håndtering af sådanne sager.

»Medierne har meget svært ved at se, at de har gjort noget forkert. De har et billede af sig selv som upartiske, neutrale og lige.«

Men aviserne kan formidle et fejlagtigt billede af virkeligheden, mener Tobias Bromander. Resultatet på lang sigt kan være, at færre mennesker vil arbejde politisk, fordi prisen bliver for høj.

»Gamle skeletter i skabet har ingen mindst-holdbar-til-og-med-dato,« siger han.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk