Kvindelige forskere er generelt bedre end deres mandlige kollegaer til at se på, om der findes kønsforskelle inden for sundhedsvæsenet.
Det viser et nyt dansk-amerikansk studie, der har analyseret kønsfordelingen af forfattere på 1,5 millioner medicinske studier.
- Kvinder udgør 45 procent af forfatterne på de videnskabelige undersøgelser, der kigger på kønsforskelle.
- Tallet er kun 35 procent i de undersøgelser, der ikke inddrager kønsperspektivet.
- Øremærkede forskningsmidler til studier af kønsforskelle kan muligvis lede til flere kvindelige professorer og forskningsledere.
Det nye studie viser, at kvinder udgør 45 procent af forfatterne på de artikler, der medtager et kønsperspektiv, og kun 35 procent på de studier, som ikke har den kønsmæssige betragtning med.
Samtidig viser studiet, at artikler med kvindelige første- og sidsteforfattere har større sandsynlighed for at have kønsforskelles betydning med i deres forskning (læs mere i boksen under artiklen).
»Det er store sygdomsområder, hvor forskningens resultater påvirker, hvordan man i praksis behandler patienterne. Derfor er det vigtigt, at eventuelle kønsforskelle bliver belyst, og det gør de altså oftere, når der er kvindelige forfattere med i forskergruppen,« forklarer Mathias Wullum Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og førsteforfatter til det nye studie.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.
Skævvridning mellem kønnene i forskning
Ifølge Mathias Wullum Nielsen har resultatet betydning for mere end bare fordelingen af kvinder og mænd i forskningen.
Det har også betydning for anvendeligheden af den forskning, som kommer ud af det.
»Når vi diskuterer ligestilling, gør vi det ofte i relation til repræsentationen af begge køn blandt forskerne. Vores studie indikerer, at kønsfordelingen blandt forskerne også har betydning for, hvilke spørgsmål der adresseres i forskningen,« fortæller Mathias Wullum Nielsen.
Mathias Wullum Nielsen nævner som eksempel, at kvinder sjældnere end mænd indgår som forsøgspersoner i kliniske forsøg vedrørende hjerte-kar-sygdomme, selv om de oftere end mænd dør af disse sygdomme.
Den samme tendens er blevet fremhævet inden for kræftforskningen, der også ofte inkluderer flere mænd end kvinder.
Forskeren fortæller desuden, at selv når både kvinder og mænd indgår som forsøgspersoner, er det stadig ikke en selvfølge, at forskere tager højde for eventuelle kønsforskelle i deres analyser.
Forsker i det, de kan forholde sig til
Selvom det nye forskningsresultat viser en betydelig forskel på indholdet af videnskabelige studier afhængigt af forskernes køn, overrasker resultatet ikke Rikke Andreassen, der er kønsforsker og professor mso ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
Hun fortæller, at forskningsresultater afhænger af forskernes forskningsspørgsmål, og at forskere har forskellige erfaringer med sig, som de inddrager i deres forskning.
Derfor er det ikke overraskende, at kvindelige forskere ser på, hvordan eksempelvis en given sygdom rammer kvinder i forhold til mænd.
»Ville det ikke være mere overraskende, hvis der ikke var en forskel?« spørger Rikke Andreassen retorisk.
Vigtigt med flere kvinder i forskning
Rikke Andreassen forestiller sig, at man sikkert også kan finde en sammenhæng mellem ældre forskere og forskning i ældreområdet, eller at danske forskere med anden etnisk baggrund end dansk måske er mere opmærksomme på forskelle i forhold til race og etnicitet inden for eksempelvis sundhedsvæsenet.
Forskeren fra Roskilde Universitet er dog ganske enig i, at studiet peger på, at der skal flere kvindelige forskere til for at få mere mangfoldig forskning.
»Hvis vi vil have en bred forståelse af verden og alle dens mange facetter, er det vigtigt, at de forskere, som undersøger den, også repræsenterer mangfoldigheden. Indtil videre er kvinder dog håbløst underrepræsenteret på professorniveau,« siger Rikke Andreassen.
Vigtigt bidrag til ligestillingsdebatten
Det nye forskningsresultat er ifølge Mathias Wullum Nielsen også vigtigt, når man vil diskutere ligestilling i forskningsverden.
Både EU og det amerikanske National Institute of Health (NIH) har som mål at fremme ligestilling i forskningsverden, hvilket blandt andet vil sige flere kvindelige professorer og forskningsledere.
Da forskningsresultatet ikke specificerer en retning, men kun peger på en sammenhæng mellem andelen af kvinder på forfatterlisten til videnskabelige artikler og fokus på kønsperspektivet, kan mere forskning i medicinske kønsforskelle ifølge Mathias Wullum Nielsen muligvis være med til at nå målsætningerne.
Eksempelvis kunne de råd, der uddeler penge til forskning, måske overveje at øremærke flere midler til forskning, som fokuserer på kønsperspektivet.
Mathias Wullum Nielsen fortæller, at det nemlig tyder på, at den type forskning kan være med til at tiltrække de kvindelige forskere.
»Vores studie er på den måde et lille bidrag til hele diskussionen om vigtigheden i at fremme kønsperspektivet i forskning og få flere kvinder op i de øverste stillingsniveauer,« siger han.