Kunst fra istiden: Forskere finder en af verdens største samlinger af vægmalerier i Amazonas
Murmalerier Amazonas Opdagelse

Sidste år fandt et forskerhold en af verdens største samlinger af murmalerier i den colombianske del af Amazonas-junglen i Sydamerika. Nu kan den vilde opdagelse ses i Channel 4-dokumentaren: Jungle Mystery: Lost Kingdoms of the Amazon. (Foto: Channel 4).

Sidste år fandt et forskerhold en af verdens største samlinger af murmalerier i den colombianske del af Amazonas-junglen i Sydamerika. Nu kan den vilde opdagelse ses i Channel 4-dokumentaren: Jungle Mystery: Lost Kingdoms of the Amazon. (Foto: Channel 4).

03 december 2020

En af verdens største samlinger af forhistoriske vægmalerier er blevet opdaget dybt inde i Amazonas-junglen.

Forskere har fundet tusindvis af vægmalerier, der forestiller mennesker, som blandt andet interagerer med gigantiske dyr fra istiden.

Murmalerierne stammer fra mellem 12.600 til 11.800 år siden, og er blevet fundet på tre klippevægge i den colombianske del af Amazonas i Sydamerika.

De mange malerier, der er malet med en klar rød farve, indeholder alt fra geometriske former, menneskelige skikkelser, håndaftryk, samt mennesker, der jager dyr og interagerer med planter og træer.

På klipperne kan man for eksempel se tegninger af dyr som hjorte, tapirer, alligatorer, flagermus, aber, slanger, skildpadder, samt uddøde dyr, der levede under den seneste istid. Deriblandt det forhistoriske kæmpedovendyr (Megatheridae).

Murmalerier Amazonas Opdagelse

Arkæologen Ella Al-Shamahi er vært på dokumentarserien, der handler om det vilde fund. (Foto: Channel 4).

Menneskerne, der levede i den columbianske del af Amazonas for omkring 12.000 år siden var jæger-samlere, der fiskede i den nærmeste flod. Udover malerierne har forskerne fundet knogle- og planterester, der har givet dem unikke beviser for, hvad man levede af i oldtiden.

Malerierne er samtidig et bevis på, hvordan mennesker for tusindvis af år siden påvirkede biodiversiteten i Amazonas-junglen og tilpassede sig de daværende klimaforandringer.

»Malerierne giver også et livagtigt og vildt glimt ind i disse forhistoriske samfund. Det er ikke næsten ikke til at forstå for os i dag, at de dengang levede blandt – og jagede – gigantiske planteædere, hvor nogle af dem var på størrelse med en mindre bil,« siger Mark Robinson fra University og Exeter, der har arbejdet sammen med en række forskere fra Colombia, i en pressemeddelelse.

Murmalerier Amazonas Opdagelse

(Foto: Channel 4).

Forskerne opdagede de vilde murmalerier sidste år, men er blevet holdt hemmeligt indtil nu, hvor den britiske TV-kanal Channel 4 i denne uge har premiere på serien Jungle Mystery: Lost Kingdoms of the Amazon.

Studiet, der uddyber fundet af vægmalerierne, er publiceret i tidsskriftet Quaternary International.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.