Kunne 15 dødsfald være undgået med systematisk review?
15 hollændere, som døde helt uventet i et stort anlagt forsøg med probiotika, var formentlig ofre for en fejlvurdering fra forskernes side. Forskerne overså advarsler i den eksisterende forskning, fordi de undlod at lave en systematisk gennemgang af tidligere studier.

Det var et systematisk review, der viste, at de dyreeksperimentelle studier ikke entydigt støttede brugen af probiotika til kritisk syge mennesker. Disse advarsler havde forskerne ikke fanget i deres egen gennemgang af litteraturen, og de 15 dødsfald kom derfor helt uventet for dem. (Foto: Shutterstock)

Det var et systematisk review, der viste, at de dyreeksperimentelle studier ikke entydigt støttede brugen af probiotika til kritisk syge mennesker. Disse advarsler havde forskerne ikke fanget i deres egen gennemgang af litteraturen, og de 15 dødsfald kom derfor helt uventet for dem. (Foto: Shutterstock)

 

Hele 15 uventede dødsfald blandt forsøgspersoner – det var udfaldet af et stort forsøg, som forskerne havde troet var ret harmløst. Forsøget blev udført på 15 hollandske hospitaler.

Forskerne testede probiotika (altså såkaldte 'gode' bakterier) på patienter med akut bugspytkirtel-betændelse, og de havde forventet, at patienerne ville have gavn af bakterierne.

I alt inkluderede studiet små 300 patienter, og der var både en kontrolgruppe (med 6 procent døde patienter) og en gruppe, som fik bakterierne (16 procent døde patienter).

Dødsfaldene var helt uventede, da forskerne byggede videre på positive resultater opnået i dyreforsøg og et mindre klinisk studium i mennesker, der også havde vist positive resultater af probiotika. Hvordan kunne det gå så galt?

Det viste sig, at forskerne havde fejlvurderet de mange dyreforsøg – dels havde de overset en del studier, da de foretog litteratursøgningen, og dels havde de overset nogle advarsler, som en nærmere gennemgang af studierne afslørede.

Er du interesseret i at læse studiet om probiotika-patienterne, kan du gøre det her.

Er systematiske reviews og meta-analyser vejen frem?

Aarhus Universitet afholder i dag og i morgen et symposium om systematiske reviews og meta-analyser. Det er redskaber til at skabe overblik over den overvældende store mængde af publiceret forskning, som ofte er udført på forsøgsdyr.

Det er metoder, som kan bruges til at systematisere den viden, som kan trækkes ud af den publicerede forskning, man kan finde i alverdens videnskabelige databaser. Det var således et sådant systematisk review, der viste, at de dyreeksperimentelle studier ikke entydigt støttede brugen af probiotika til kritisk syge mennesker.

Systematiske reviews kan således bruges som et springbræt mellem dyreforsøg og kliniske forsøg i mennesker.

Systematiske reviews - antallet stiger og stiger

Oversigtsartikler har været brugt i mange år, når der skulle dannes et overblik over et forskningsfelt.

Ofte er det toneangivende, ældre forskere, der med oversigtsartiklen tegner et billede over den eksisterende viden og peger på områder, hvor der er brug for fortsat indsats (meget ofte det, de selv arbejder med).

Fakta

Læser du studiet, som ligger til grund for denne artikel, vil du måske bide mærke i, at der faktisk var hele 24 døde patienter i probiotika-gruppen, mens 9 personer døde i kontrolgruppen. Grunden til, at 'kun' 15 dødsfald er angivet som uventede i denne artikel er, at akut bugspytkirtel-betændelse er en farlig tilstand, og derfor vil man i udgangspunktet forvente et tilsvarende antal døde i probiotika-gruppen som i kontrolgruppen. I probiotika-gruppen er der i alt 24 døde, altså en forskel på 24 - 9 = 15 dødsfald, som kan tilskrives probiotika.

Systematiske reviews repræsenterer en mere systematisk tilgang til emnet. Blandt andet skal forfatterne på forhånd formulere konkrete spørgsmål, som de vil have belyst med oversigten. De skal også udvælge og beskrive de teknikker, som de bruger under søgningen af litteratur, og de skal angive kriterierne for, hvornår litteratur medtages, og hvornår det ikke medtages.

Med andre ord skal de have samme videnskabelige tilgang, som man forventer af de studier, der indgår i analysen. Hermed undgås lettere, at oversigtsartiklen får en subjektivt karakter. Det første systematiske review af dyreforsøg blev publiceret i 1979, og siden er antallet vokset år for år – særligt siden år 2000.

Systematiske reviews har blandt andet været brugt til at undersøge årsagerne til, at hundredevis af publicerede dyrestudier for behandling af apopleksi har skuffet fælt, når behandlingerne efterfølgende er blevet testet i patienter med apopleksi.

Metaanalyser kan risikere at give et for positivt indtryk

Nogle gange kan de systematiske reviews gøre brug af metaanalyser. Det er et sæt af statistiske metoder, hvor man sammenligner næsten identiske forsøg, således at man kan poole data sammen og foretage en overordnet statistisk analyse.

Et af problemerne ved metaanalyse er dog, at de kan være stærkt påvirket af publikations-bias, som betyder, at ikke alle studier publiceres – typisk vil forskerne og tidsskrifterne være mest interesserede i at publicere studier, hvor der er en effekt af behandling fremfor såkaldte negative studier, hvor der ikke blev fundet effekter.

Tidskrifterne vil nemlig gerne citeres, og det bliver de mest sandsynligt, hvis de publicerer positive resultater. Dermed kan metaanalyser risikere at give et for positivt indtryk af en ny potentiel behandlingsmetode.

Selvom der er statistiske redskaber, som kan sandsynliggøre publikations-bias, er det i praksis svært at gøre noget ved. Den første metaanalyse af dyreforsøg blev publiceret i 1989, og siden er der udkommet en hel del artikler.

Vejen frem?

Ingen tvivl om, at systematiske reviews og metaanalyser er nyttige til at danne sig et godt overblik over litteraturen. Metoderne er dog bedst egnede til interventionsstudier, hvor der testes nye behandlinger, og til toksikologiske studier, hvor man tester giftigheden af nye stoffer.

Nogle af principperne kan dog formentlig også bruges til at danne sig et overblik over mere basal forskning og til studier, hvor man forsøger at lære af sygdomsbekanismerne.

Foredragene blev holdt af repræsentanter for de to organisationer, der arbejder med redskaberne, nemlig angelsaksiske CAMARADES og hollandske SYRCLE.

En stor tak til symposiets arrangører, dyrlæge Birgitte Kousholt og professor Gregers Wegener fra Aarhus Universitet.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.