Krisen har gjort os til egoister på jobbet
I friværdi-årene blev medarbejdere hysterisk rasende, når julegaverne var for små. Nu har krisens barske realiteter ændret vilkårene for fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere.

Vi har fået en mere individualistisk kultur, hvor solidaritet er kommet på museum, mener professor Henrik Holt Larsen, CBS. (Foto: Colourbox)

Vi har fået en mere individualistisk kultur, hvor solidaritet er kommet på museum, mener professor Henrik Holt Larsen, CBS. (Foto: Colourbox)

Det er endegyldigt slut med overlevelseskurser, medarbejdere, der bliver fornærmede over, at julegaverne kun er i 400 kroners klassen, og firmafester med tidens hotteste stand-uppere.

Det overdrev, der var en stor del af virksomhedsidentiteten i midt 00'ernes friværdi-år, er blevet afløst af et arbejdsliv i skyggen af krisen med afskedigelser og alles kamp mod alle.

»Virksomhederne har for det første lært at afskedige folk igen. For den andet er det groteske overdrev af personalegoder skrællet væk, og medarbejderne får ikke længere et hysterisk anfald, hvis der ikke er gratis slik, renseriordning, mountainbikes og fest på arbejdspladsen. For det tredje har vi fået en endnu mere individualistisk kultur, hvor solidaritet og fællesskab er kommet på museum, og derfor går individualiserede performance-baserede lønsystemer som varmt brød,« siger professor Henrik Holt Larsen fra CBS.

Han er en af landets førende eksperter i Human Resouce Management og har netop genudgivet bogen Human Resource Management - Licence to work. Den blev første gang udgivet i 2005, men finanskrisen har forandret så meget så grundlæggende, at bogen er udgivet i ny form, der fortæller om krisens konsekvenser.

Udtømt overflødighedshorn

Opturens cirkus-udgave af Human Ressource Management er blevet erstattet af anderledes barske realiteter, som dagligt kan aflæses i avisoverskifter.

Jobbene bliver flyttet ud af landet, og tilbage bliver de job, der kræver uddannede og specialiserede medarbejdere. De virksomheder overlever kun med engagerede, kreative og uerstattelige medarbejdere.

»Op mod 80 procent af omkostningerne i en vidensvirksomhed er personaleudgifter. Kun en tåbe frygter ikke dårlig personaleledelse. Det, der holder på de gode hoveder, er kvaliteten af jobbet, udviklingsmuligheder og lederen. Men under dot-com-bølgen og opturen før finanskrisen følte mange virksomheder sig alligevel pressede, fordi de ikke kunne skaffe nok gode hoveder. Derfor så vi et overflødighedshorn af personalegoder,« siger Henrik Holt Larsen.

Ifølge ham viser en undersøgelse fra Dansk Industri, at hver anden virksomhed har skåret i personalegoderne.

»Men denne tragedie er til at leve med, for det har atter vendt fokus mod dét, der i forvejen er det vigtigste, nemlig kvaliteten af jobbet og lederen,« siger han.

Tid, sted og moral

det groteske overdrev af personalegoder er skrællet væk...

Henrik Holt Larsen

Tidligere i år forsvarede lektor på RUC Jacob Dahl Rendtorff sin doktordisputats, der fortalte, at virksomheder ikke længere kan se sig selv som autonome enheder uden for samfundet, men i dag er en integreret del af samfundet.

Det er derfor, der bliver stillet etiske krav til dem. Det betyder blandt andet, at virksomheders sociale ansvar, CSR, er blevet en del af værktøjerne til at fastholde medarbejdere, fordi folk ikke vil arbejde for nogle dumme svin, der misbruger børnearbejdere i Indien.

Henrik Holt Larsen mener også, at Human Resource Management og Corporate Social Responsibility er indbyrdes afhængige af hinanden.

»Virksomheder er mere og mere afhængige af deres omverdensrelationer. Medarbejderne i vidensvirksomheder har ofte øjenkontakt med kunder. Man kan ikke putte sig bag virksomhedens facade, man skal integrere sig i samspillet med omgivelserne, man skal tage stilling til samfundsanliggender, og man skal gennemgå sin idelogiske/værdimæsige kurs i forhold til, hvad der i omgivelsernes øjne er politisk korrekt. Den interne og eksterne kommunikation er vigtig, og den kræver, at HR-folk er med ombord,« siger Henrik Holt Larsen.

Han mener, at HRM allerede nu, og i langt højere grad fremover, kommer til at handle om overflødiggørelsen af tid og sted.

I vidensvirksomheder er ingen grund til at være fysisk tilstede på arbejdspladsen eller arbejde på bestemte tidspunkter.

»I USA er det ikke længere et personalegode eller udtryk for progressiv personaleledelse, at folk kan arbejde hjemme. Næh, nu er det et krav, for hvorfor skal virksomheden betale husleje for medarbejderne, hvis de i stedet kan bruge hjemmet som arbejdsplads? Og hvorfor skal folk sidde i bilkøer i 1-2 timer hver dag for at komme et sted hen, hvor det måske er sværere at koncentrere sig end hjemme? Derfor er hjemmearbejdspladser i voldsom stigning i USA,« siger Henrik Holt Larsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.