Kriminalisering af købesex: Politikerne er ude af trit med forskningen
26 danske forskere protesterer mod EU-parlamentets anbefaling af at forbyde købesex. Politikerne ignorerer størstedelen af forskningen på området, lyder kritikken.

EU-Parlamentets anbefaling om at kriminalisere købesex er inspireret af 'den svenske model', hvor det er kunden, der bliver kriminaliseret. (Foto: Colourbox)

EU-Parlamentets anbefaling om at kriminalisere købesex er inspireret af 'den svenske model', hvor det er kunden, der bliver kriminaliseret. (Foto: Colourbox)

EU-parlamentet anbefalede for nylig medlemslandene at kriminalisere købesex. Det har fået 26 danske forskere til at skrive under på en protest mod forslaget, da en kriminalisering, ifølge forskerne, vil give sexarbejderne en mere usikker tilværelse.

De mener, at politikerne har set bort fra størstedelen af forskningen på området, herunder rapporter fra FN, WHO, UN Women, Amnesty International og Human Rights Watch, der anbefaler en afkriminalisering af sexarbejde.

Christian Groes Green, forsker i antropologi ved Roskilde Universitetet, er en af protestens underskrivere og har netop skrevet en blog om emnet til Videnskab.dk, hvor selve protesten er gengivet. Han mener, at politikerne ser bort fra forskningen på området, når de anbefaler en kriminalisering af købesex.

»Klart hovedparten af verdens forskere på området anbefaler et nej til kriminalisering. Politikerne i EU-parlamentet har vendt forskningen ryggen,« siger Christian Groes Green.

Læs Christian Groes Greens blogindlæg 'Forskere: Danske politikere bør afvise EU's anbefaling om at kriminalisere købesex'

Forbud gør kvinderne afhængige af bagmænd

Ifølge Christian Groes Green har de prostituerede ikke noget at vinde ved en kriminalisering. Det har bagmændene i den kriminelle underverden til gengæld.   

Fakta

Rundt om protesten:

- 26 danske forskere i prostitution, sexarbejde, menneskehandel, køn og seksualitet har skrevet under på protesten.

- De protesterer mod Europa-Parlamentets anbefaling om at kriminalisere købesex.

- 86 internationale forskere har offentliggjort en lignende protest.

»Det store flertal af prostituerede arbejder ikke for bagmænd. De arbejder selv. Det er der også mange handlede og ikke-handlede sexarbejdere fra udlandet, der gør. Hvis det bliver et problem at finde kunder, fordi købesex er kriminelt, bliver disse prostituerede afhængige af bagmænd, der kan formidle kontakten til kunder,« siger han.

Han forklarer også, at bagmændene ikke er den eneste kilde til øget utryghed for de prostituerede i tilfælde af en kriminalisering. De prostituerede får sværere ved at melde voldelige kunder til politiet, mener Christian Groes Green.

»Efter købesex blev kriminaliseret i Sverige, har det store flertal af prostituerede pludselig gemt sig fra myndighederne. De bliver nødt til at arbejde steder, der ikke ligner bordeller. De tør ikke melde eventuelle overgreb til politiet, da stedet så efterfølgende bliver lukket.«

Kriminalisering beskytter kvinderne mod overgreb

Britta Thomsen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, mener ikke, at en kriminalisering fører til øget utryghed blandt de prostituerede. Hun mener derimod, at det vil beskytte dem mod overgreb. 

»Når en prostitueret ringer til politiet i Danmark for at melde, at hun er blevet voldtaget og har fået bank, får hun at vide, at det er noget, hun må regne med, når hun er prostitueret. Der sker ikke en skid,« siger hun og fortsætter:

»Men hvis købesex er kriminaliseret som i Sverige, kan de prostituerede kontakte politiet velvidende om, at kunden har overtrådt loven bare ved at være kunde. Det styrker kvinderne.«

Liberal lovgivning fører til øget menneskehandel

Fakta

Protestens begrundelser:

- Anbefalingen bygger ifølge forskerne ikke på et videnskabeligt grundlag.

- Forskerne argumenterer for, at forbuddet i Sverige har forringet de prostitueredes tillid til myndighederne og har drevet dem under jorden.

- Forbud gør de prostituerede mere afhængige af bagmænd og andre kriminelle.

- Købesex er ikke det samme som vold, voldtægt og menneskehandel.

- Forbud løser ikke de grundlæggende problemer som fattigdom og global ulighed.

Ifølge Britta Thomsen er Sverige beviset på, at kriminalisering af købesex fører til mindre menneskehandel.

»Menneskehandlerne gider ikke at tage til Sverige. Det er alt for bøvlet for dem. De store grupper af afrikanere og romaer tager andre steder hen. Vi kan se i statistikken, at de lande, der har den mest liberale lovgivning i forhold til prostitution, som Holland og Tyskland, er de lande, hvor der er mest menneskehandel,«

Britta Thomsen henviser til en rapport fra EU om seksuel udnyttelse, prostitution og lighed mellem kønnene fra 2014. I rapporten står der, at 'eksperter har fundet en sammenhæng mellem libearalisering af prostitution og øget menneskehandel'. Britta Thomsen gør samtidig opmærksom på en erklæring fra 75 internationale forskere, der støtter op om EU-Parlamentets anbefaling om kriminalisering.

Christian Groes Green mener dog ikke, at der er belæg i forskningen til at sandsynliggøre en sammenhæng mellem liberalisering og øget menneskehandel. Han peger på, at der generelt er meget lidt viden blandt forskerne om, hvor der er mest menneskehandel.

»Der er intet belæg i forskningen for at sige, hvilke lande der har mest menneskehandel. Det er en verden, der er ekstremt lukket - også for forskere,« slutter han.    

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk