Krigshistorie er blevet stueren
Militær- og krigshistorie var i det 20. århundrede ugleset i den danske forskningsverden. Den Kolde Krigs ophør og krigene i Irak og Afghanistan har ændret den tendens, siger tre historikere.

Krig har der desværre været masser af i tidens løb. Men danske historikere har tidligere vægret sig ved at dykke ned i militærhistorien. (Foto fra Anden Verdenskrig: Joseph Scrippens)

Store slag, onde nazister og 'seje' våben fylder op i de kulørte historiemagasiner, på fjernsynets sendeflade og ikke mindst på boghandlernes hylder.

Den populære krigshistorie sælger. Helt så populær har militærhistorie ikke tradition for at være i den danske forskningsverden.

I det 20. århundrede var det bestemt ikke karrierefremmende for en forsker indenfor dansk historievidenskab at beskæftige sig med militærhistorie, selv om det på samme tid var et fuldt ud anerkendt forskningsområde i for eksempel England.

Tendensen ser nu til at være ved at være vendt, siger tre historikere. Militærhistorie kan nemlig lære os noget om den tid, vi lever i lige nu.

»Dybest set er militærhistorie jo voldsomt relevant. Det er jo kun os heroppe i på den vestlige halvkugle, som ikke har været udsat for krig i de seneste 70 år. Krig er jo desværre ellers et menneskeligt grundvilkår,« siger Niels Bo Poulsen, som er leder af Center for Militærhistorie på Forsvarsakademiet.

Han og to andre historikere mener, at militærhistoriens statusændring skyldes Den Kolde Krigs ophør, og det seneste årtis aktivistiske udenrigspolitik.

Radikale historikere var toneangivende

Krig var bestemt ikke et velanset forskningsområde indenfor dansk historievidenskab, da to af danmarkshistoriens største historikere, Kristian Erslev (1850-1930) og Erik Arup (1876-1951), huserede i den danske forskningsverden.

De to historikeres måde at fortolke fortiden på var toneangivende.

Deres syn på historien lagde sig i den grad op ad Det Radikale Venstres daværende pacifistiske verdenssyn, siger professor i historie Knud V. Jespersen fra SDU, som har arbejdet med militærhistorie siden begyndelsen af 70'erne og været med til at skrive værket Danmarks Krigshistorie, som udkom i år 2008. Professoren siger om Kristian Erslev og Erik Arup:

»De tolkede ikke historien som værende et produkt af konger og krige men som et produkt af den almindelige danskers stilfærdige arbejde i for eksempel landbruget.«

»Erslev og Arup betragtede nærmest krig som en tilstand på linje med et værtshusslagsmål. Normaltilstanden var fred. Krig var en unormalitet, som det var bedst ikke at tale om.«

Knud V. Jespersen fortæller, at denne måde at tænke på begyndte at ændre sig i begyndelsen af 70'erne. Herefter tog militærhistoriens statusændring rigtig fart ved Murens Fald i 1989 og Den Kolde Krigs ophør.

Militærhistorie er blevet stueren

Thomas Wegener Friis, som er ph.d. i historie og adjunkt på Center for Koldkrigsstudier, Syddansk Universitet, er en af Danmarks yngre militærhistorikere og har især beskæftiget sig med Den Kolde Krig.

»Det er ikke længere så stigmatiserende at arbejde med militærhistorie. Det tror jeg nok er en generationsting. Det kan jeg for eksempel mærke hos mine egne studerende, som også efterspørger militærhistoriske emner, hvilket man tidligere ikke udbød så meget af på universiteterne. Vi skal jo ikke så langt tilbage, før det blev opfattet som semi-fascistoidt at beskæftige sig med militærhistorie. Militærhistorie var ikke just øverst på dagsordenen,« siger Thomas Wegener Friis og fortsætter:

»Når det nu har ændret sig, så skyldes det, at Danmark har ændret sig. I 1983 var der ingen, der havde troet dig, hvis du sagde at Danmark om få årtier ville deltage i store krige og have en borgerlig regering, som lavede forsvarsforlig med SF.«

Historien bruges til at simulere krig

På Forsvarsakademiet bruger man blandt andet militærhistorien til at simulere krigssituationer.

Officererne kan på den måde bruge fortiden til at træne deres analytiske færdigheder, hvilket især er nyttigt, fordi Danmark i moderne tid har været involveret i ganske få krige, siger leder af Center for Militærhistorie Niels Bo Poulsen:

»Det er et af militærhistoriens store skismaer. På den ene side er der en ambition om, at det skal være et kritisk refleksivt fagområde, hvor man ikke kun lægger vægt på at undersøge, hvorvidt tredje bataljon stod på den eller den høj. Altså man vil gerne lave problemorienteret forskning. På den anden side er der et ønske om, at militærhistorien skal være noget, man kan bruge til noget konkret i undervisningen af for eksempel officerer.«

Officerer og historikere arbejder sammen

Forskeren fortæller, at da faghistorikere tidligere vægrede sig ved at dykke ned i militærhistorien, så endte den slags ofte på pensionerede officerers skriveborde, som på baggrund af deres militærfaglige ekspertise hyppigt koncenterede sig om meget dokumentaristiske slagbeskrivelser.

Men de stillede ikke nødvendigvis den slags refleksive kritiske og analyserende spørgsmål, som kendetegner en faghistorikers måde at tænke på, siger Niels Bo Poulsen.

Derfor er der i dag masser af huller i Danmarks militærhistorie, som man blandt andet på Center for Militærhistorie forsøger at lukke i et tværfagligt samarbejde mellem faghistorikere og officerer fra Forsvaret.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone. 'Vov at vide'-serien er produceret med økonomisk støtte fra og i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.





Det sker