Konkrete råd: Sådan kan forskere og eksperter anvende sociale medier
BOGOMTALE: De sociale medier tillader forskeren at blive sit eget medie. Med en stærk digital profil kan man således skabe netværk og få sine forskningsresultater bredere ud.
sociale medier videnskabskommunikation forskning

Nederst i artiklen her får forskere konkrete råd til, hvordan man bedst skaber indhold til sociale medier og dermed kommer længere ud med sin forskning. (Foto: Shutterstock)

Nederst i artiklen her får forskere konkrete råd til, hvordan man bedst skaber indhold til sociale medier og dermed kommer længere ud med sin forskning. (Foto: Shutterstock)

De traditionelle medier i dagspressen er vigtige platforme for forskningskommunikation, fordi de udgør kanaler til at nå bestemte målgrupper og interessenter. 

Forskerne kan enten selv give historier til journalister, nøjes med at besvare journalisters henvendelser eller – som her på Forskerzonen – selv stå for kommunikationen.

Mediemulighederne for forskere er de seneste 10 år gået fra primært at være printbaseret med muligheder for tv- og radiooptrædener til nu at indeholde print, tv, radio samt digitale og sociale medier i en kakafoni af muligheder. 

Med muligheder følger også valg og fravalg. Det vigtige spørgsmål, man bør stille sig selv, er:

Hvilke medier er relevante i forhold til mine mål og mine målgrupper?

Svaret vil ofte være at integrere brugen af traditionelle medier og sociale medier, så man i størst mulig grad når de mål, man har sat sig for sin forskningskommunikation. 

Det betyder, at man bestræber sig på at skabe et samspil mellem optrædener i traditionelle medier og de ting, man skriver, deler og kommenterer på de sociale medier samt andre aktiviteter som for eksempel bogudgivelser, receptioner, konferencer med videre.

I denne artikel vil vi, med udgangspunkt i vores nye bog 'Forskningskommunikation', forsøge at give forskere nogle værktøjer til, hvordan de bedst bruger de sociale medier. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

De sociale medier gør forskeren til sit eget medie

Sociale medier er forskerens egne medier, hvor man selv producerer sit indhold og styrer, hvad der skal offentliggøres hvor og hvornår.

Disse medier kan, ligesom de traditionelle medier, være vigtige i kommunikationen om forskning. 

Det kan være, når man vil gøre opmærksom på sin forskning, formidle viden, understøtte en faglig identitet og et ekspertbrand, deltage i den offentlige debat eller skabe mulighed for dialog, samskabelse, interaktion og netværk. 

På de sociale medier er man sin egen journalist, redaktør og udgiver. Her kan man skrive og publicere sit eget indhold, eksempelvis tekst, fotos, videoer, slides. 

Derudover kan man publicere spændende indhold, som andre har lavet, ved at dele og kommentere det – eksempelvis nye undersøgelser, en interessant kronik eller en ny bog. Og man kan initiere og indgå i en række faglige diskussioner. 

På den måde bliver man som forsker sit eget medie og sin egen udgiver. Man får mulighed for at gå udenom de traditionelle mediers redaktører og få direkte adgang til en bredere skare af interesserede. Med andre ord har man ikke den normale interaktion med en journalist eller redaktør. 

Dermed er sociale medier en meget direkte, hurtig og nem kommunikationskanal til offentligheden, hvor man ikke først skal overbevise en journalist om, at ens historie er interessant nok. Det bliver dermed også en måde at komme bredere ud med sin forskningsbaserede viden og deltage i debatten. 

Forudsætningen er blot, at forskeren har fået skabt et netværk på de sociale medier. Det er afgørende for gennemslagskraften, at der er tilpas mange, der ser et opslag, følger profilen og deler indholdet. 

Det er en omfattende opgave, fordi det kræver kontinuitet, planlægning og et højt aktivitetsniveau. Men det er bestemt ikke uoverkommeligt.

Få styr på din digitale profil

I den digitale verden vil både kollegaer, studerende, praktikere og journalister ofte have googlet dig, før I mødes til undervisning, et møde eller en konference. 

Derfor er det vigtigt, at din digitale profil er i overensstemmelse med, hvad du ønsker at signalere, og hvem du er som fagperson og forsker. 

De sociale medier er netop sociale, og derfor er der en indbygget forventning om, at man agerer socialt ved for eksempel at like og svare på kommentarer og spørgsmål, for at vise at man har set andres reaktioner – og også liker og kommenterer andres opslag. 

Det betyder, at du skal være parat til at deltage i den samtale, dine opslag skaber og også kommentere andres opslag og dermed indgå i en række andre dialoger end bare dem, du selv skaber.

Vælg de sociale medier, der passer med dit mål

De fire mest populære sociale netværksmedier – LinkedIn, Twitter, Facebook og Instagram – kan i princippet alle anvendes i forbindelse med forskningskommunikation, men fordi de samtidig også er forskellige arenaer, kræver det indsigt i hver af dem for at kunne tilrettelægge sin kommunikation mest hensigtsmæssigt. 

Vores centrale pointe er, at man som forsker bør være aktiv på de sociale medier. Men det betyder ikke, at man ikke behøver være aktiv på dem alle. Aktivitetsniveauet skal netop afspejle de mål, man har for sin forskningskommunikation.

Vi synes, at LinkedIn er obligatorisk for alle forskere. Det er et professionelt socialt medie, der er forskerens visitkort og giver et hurtigt fagligt overblik, hvilket er praktisk for journalister og medier. 

Samtidig er LinkedIn det eneste af de fire mest foretrukne sociale medier, der kan anvendes passivt. Du kan altså 'nøjes med' at udarbejde en god og professionel profil – og derefter vælge at være relativt passiv.  

Den praksis duer ikke i de andre medier. Og den er naturligvis heller ikke anbefalelsesværdig på LinkedIn, hvis du ønsker at skabe et netværk.

Twitter, Facebook eller Instagram? 

Twitter er vores andet bud, da det i Danmark er et ret professionelt medie, der især befolkes af eksperter og journalister. Derfor er Twitter et godt medie for den aktive forsker, der ønsker at være i kontakt med medier og offensivt stille sig til rådighed. 

På Twitter ligger det i mediets natur, at man skal tweete med en vis regelmæssighed, og at det er anset som naturligt at tweete om sine faglige forskningsområder – gerne i en aktuel kontekst.

Derfor vil LinkedIn og Twitter i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt i forhold til at sætte sig i scene på de sociale medier. 

Facebook og Instagram er to alternativer, som kan være relevante, hvis man ønsker at kombinere det personlige og det professionelle og samtidig ønsker at komme bredere ud (Facebook), eller hvis ens forskningsområde er særligt stærkt visuelt (Instagram). 

Den vigtige effekt af forskningskommunikation

At kommunikere om sin forskningsmæssige viden via sociale medier giver altså forskerne mulighed for at nå bredt ud med deres viden i det nye mediesystem, hvor historier ikke kun opstår via de traditionelle medier. 

Faktisk finder mange journalister idéer til nyhedshistorier via de sociale medier. Det betyder, at forskerne får mulighed for at kvalificere den offentlige samtale og for at tilbyde viden, som kan forbedre samfundet. 

Samtidig er denne type kommunikation også med til at legitimere og brande både forskeren, forskningen og universitetet. 

Endelig er forskningskommunikation selve fundamentet for at leve op til nutidige krav om 'social impact' og relevans, og det er en forudsætning for, at forskere kan etablere mere samskabende processer med aktører uden for universitetsverdenen.

Gode råd: Sådan skaber du dit eget indhold til sociale medier

Man kan gøre mange ting, når man ønsker at skabe sit eget indhold til sociale medier, eksempelvis:

  • Fortæl om spændende delresultater af din forskning, som er ny viden
  • Giv en række gode råd til praktikere baseret på din forskning, for eksempel tre gode råd til videomøder
  • Fortæl om det forskningsprojekt, du netop har indledt i samarbejde med spændende partnere
  • Gør opmærksom på og link til en ny artikel, du har skrevet 
  • Beskriv og analysér nye tendenser inden for dit faglige område og link til din hjemmeside
  • Fortæl om den spændende pointe, du ikke fik plads til i dit oplæg eller din artikel. 
  • Fortæl om og link til interview med dig i radio, tv, avis eller andre steder – og gør det samme, når du får offentliggjort et debatindlæg eller en kronik
  • Omtal din nyeste bogudgivelse – og link til bogens hjemmeside og/eller relevante anmeldelser
  • Del invitationer til seminar, konference, workshop, du er med til at arrangere
  • Del dine PowerPoint-præsentationer og/eller hovedpointer fra forelæsninger, konferencer, seminarer. 
  • Lav et interview med en praktiker om, hvordan hun har brugt ting fra din forskning i sin praksis

Husk at knytte fotos – eller måske video – til de fleste af dine opslag. Det betyder typisk, at flere interagerer med opslaget. Det kan være fra forelæsninger, dataindsamling, workshops eller møder.

Kommunikationshåndbog til forskere

Denne artikels forfattere, Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff, har lige udgivet bogen ’Forskningskommunikation’, som artiklen bygger på. 

Bogen er en praktisk håndbog for forskere og eksperter, er udgivet på forlaget Samfundslitteratur og giver svar på disse spørgsmål:

  • Hvordan kommunikerer du effektivt om din ekspertviden og forskning til offentligheden og udvalgte målgrupper? 
  • Hvordan samarbejder du mest hensigtsmæssigt med journalister? 
  • Hvordan bruger du sociale medier på den mest optimale måde? 
  • Hvordan lægger du en strategi for din forskningskommunikation?

Håndbogen er baseret på forskning i strategisk kommunikation, medier, journalistik og forskningskommunikation. Læs mere på forskningskommunikation.net

Dette er den første af fire artikler om forskningskommunikation, der kommer her på Forskerzonen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.