Kom med på YouTube-sommercamp 2018
Er du mellem 12-17 år, og drømmer du om at have din egen YouTube-kanal? Så skal du måske med på Videnskab.dk’s sommercamp fra 2.-5. juli 2018.
sommercamp_2018_videnskab.dk_youknowhow

Alle unge mellem 12-17 år kan komme med på Videnskab.dk's YouTube-sommercamp fra 2.-5. juli 2018. Men skynd dig at melde dig til, for der er et begrænset antal pladser. (Foto: Shutterstock).

Sommerferien kan godt både være lærerig og sjov.

Videnskab.dk inviterer alle unge i alderen 12-17 år på en fire-dages sommercamp på Fyn fra 2.-5. juli 2018.

Her vil du komme til at stifte bekendtskab med andre ligesindede unge, der har en interesse for at lave YouTube-videoer. På campen vil du komme til at møde professionelle YouTubere, der fortæller om deres erfaringer med at drive en YouTube-kanal.

Men ikke nok med det! Du vil også få tips og tricks til, hvordan du selv laver en YouTube-video, så du allerede på campen kan komme i gang med din egen videoproduktion.

Vi forventer ikke, at det er noget du har prøvet før, og du bliver ikke kastet ud, hvor du ikke kan bunde.

På campen vil der være erfarne mediefolk til at hjælpe med alt fra ideudvikling til klipning og til at fortælle om, hvordan man gebærder sig ansvarligt på de sociale medier.

Koster det så en formue, spørger du måske? Niks. Campen er støttet af Nordea-fonden, og brugerbetalingen ligger derfor på 500 kroner.

Få nye venner – både på campen og på YouTube

På campen bliver der også tid til en masse sjove aktiviteter sammen med de andre deltagere, så nye venskaber kan bygges op og gode ideer spire frem.

I de fire dage, campen varer, kommer I til at sove, spise og hygge sammen – og selvfølgelig filme en masse.

I sommeren 2017 afholdt Videnskab.dk en lignende sommercamp for børn og unge. Her var der fokus på at producere gaming-videoer, og den var en sikker succes. Blandt andet udtalte Jacob Juul på 12 år efter campen:

»Jeg har lært en hel masse herovre. Det er en virkelig god ting at vide, hvordan man klipper og redigerer. Og så er det også rart at have fået nogle nye venner.«

Du kan læse mere om sidste års YouTube-sommercamp i artiklen: Videnskab.dk-sommercamp er en af de største oplevelser i mit liv.

Skynd dig at blive tilmeldt – begrænset antal pladser

Der er plads til 60 deltagere, og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at tilmelde dig hurtigst muligt.

Du kan læse mere om campen og tilmelde dig ved at klikke her.

Sommercampen er støttet af Nordea-fonden, så den koster kun 500 kroner. Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål og giver bidrag til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

Sommercampen er desuden en del af Videnskab.dk’s YouKnowHow-projekt, der blandt andet rummer YouTube-kanalen ‘Skønhedslaboratoriet’. Læs mere i boksen herunder.

Om YouKnowHow

YouKnowHow er et formidlingsprojekt under Videnskab.dk's Center For Faglig Formidling.

Omdrejningspunktet for projektet er YouTube-videoer, som formidler viden om sundhed i bred forstand til et ungt publikum.

Projektet er støttet af Nordea-fonden med 4,7 millioner kroner.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.