Knogler fra magtfuld viking dukker op igen efter 100 år på Nationalmuseet
Knogler viking Nationalmuseet

Knoglerne har gemt sig i en kasse fra et andet vikingefund på Nationalmuseet. Pilen markerer et forstørret udsnit, hvor et stykke uld sidder viklet om den højre skinnebensknogle. (Foto: R. Fortuna / Nationalmuseet)

Knoglerne har gemt sig i en kasse fra et andet vikingefund på Nationalmuseet. Pilen markerer et forstørret udsnit, hvor et stykke uld sidder viklet om den højre skinnebensknogle. (Foto: R. Fortuna / Nationalmuseet)

Kilde: 
04 maj 2021

Efter mere end 100 år har Nationalmuseet genfundet de jordiske rester af en betydningsfuld viking, som siges at have haft nære forbindelser til selveste Harald Blåtand. Det skriver DR.dk.

Knoglerne blev oprindelig opdaget, efter at en midtjysk gårdejer i 1868 stødte på en vikingegrav under forhøjningen Bjerringhøj på sin mark.

Bjerringhøj ligger ved byen Mammen øst for Viborg.

Foruden knogler fra gravens ejermand indeholdt graven fornemme silkeklæder, en smukt udsmykket økse og et stort vokslys, der altsammen vidner om den begravede vikings status.

Desværre forsvandt knoglerne på mystisk vis for mere end 100 år siden, men nu viser det sig, at de hele tiden har ligget på Nationalmuseet – i den forkerte kasse.

Bag opdagelsen stod forskningsprofessor Ulla Mannering fra Nationalmuseet og hendes kollega Charlotte Rimstad, der ved et tilfælde stødte på knoglerne.

»Der gik et godt stykke tid, før vi overhovedet turde sige det højt til hinanden. Jeg kan tydeligt huske suset og den der fornemmelse af at tænke: ’ja, selvfølgelig er det knoglerne fra Bjerringhøj’,« siger Ulla Mannering til DR.dk.

Øksehovedet fra graven har siddet på en pragtøkse. Det er sirligt dekoreret og vidner om ejermandens høje status. (Foto: Nationalmuseet)

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.