Klimanyheder er fyldt med fejl
Forkerte temperaturer, fejlkonklusioner og kildesjusk. Det går galt cirka hver anden gang, danske dagblade skal citere videnskabelige artikler om ny klimaforskning, viser nyt speciale.

Hver anden gang danske medier skal fortælle klimanyheder, går det galt med fakta. Det viser et nyt speciale fra Aarhus Universitet. (Foto: Steve Amstrup)

Hver anden gang danske medier skal fortælle klimanyheder, går det galt med fakta. Det viser et nyt speciale fra Aarhus Universitet. (Foto: Steve Amstrup)

Antarktis er i gennemsnit blevet 4,5  grader varmere over de sidste 60 år, iskappen på Grønland i den sydlige og østlige del fordamper med op til en meter om året, og så er en dramatisk svækkelse af Golfstrømmen bevist.

Alle påstande stammer fra danske avisartikler, der citerer de videnskabelige tidsskrifter Science og Nature. Men de er forkerte.
Nærlæser man de  citerede videnskabelige publikationer, viser det sig, at Antarktis er blevet 2,5 grader varmere i gennemsnit, at iskappen vokser på den sydlige del, og at et studie antyder – men ikke beviser – at Golfstrømmen er svækket. 

Fejl i 46 af 88 artikler

I sit speciale  i journalistik på Aarhus Universitet  undersøgte  Gunver Lystbæk Vestergård, hvor korrekte de danske dagblade er, når de citerer videnskabelige artikler om ny klimaforskning fra de to prestigefylde tidsskrifter Science og Nature.
Hun fandt fejl i 46 ud af 88 avisartikler i Jyllands-Posten, Politiken og Information i perioden 1997-2009. 
Konklusionerne er netop publiceret i tidsskriftet Journal of Science Communication.

Sjusk frem for sensationslyst

For det meste er der tale om mindre fejl som forkerte årstal  og procentsatser, og hun fandt kun overdrivelser i syv procent af artiklerne. 
»Massemedierne er traditionelt blevet anklaget for at ”hype” videnskabelige udsagn, men  mit speciale peger på, at når der sker fejl, er der oftest tale om sjusk frem for sensationslyst,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.
Dermed ligger  specialet på linje med de seneste års forskning, der viser, at godt nok indeholder videnskabsnyheder mange fejl, men kun få lader til at være bevidste overdrivelser, dramatiseringer eller sensationelle omskrivninger. Til gengæld er der mange faktuelle fejl, og det bekræfter hendes analyse af de danske artikler også.
Elementær afskrift af talværdier og andre faktuelle oplysninger kikser for eksempel i 16 procent af artiklerne. Især temperaturen kniber det med. 
»I 12 af artiklerne er der fejl i angivelsen af temperaturstigninger. Tre af stederne passer afvigelsen med forskellen på fahrenheit og celsius, og det tyder jo på, at fejlen er opstået, da journalisten citerede en amerikansk nyhedskilde,« forklarer Gunver Lystbæk Vestergård.
Specialet konkluderer derfor, at de udvalgte danske dagblade er ”moderat ukorrekte” i dækningen af ny klimaforskning.  
Hendes speciale i journalistik fra Aarhus Universitet: ”Klimanyheders sande tilstand  - En analyse af udvalgte danske avismediers korrekthed i dækningen af klimaforskning” blev bedømt til karakteren 12.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk