Når små grupper af lande sætter foden på speederen og accelererer den grønne omstilling, kan det potentielt være med til at skabe 'positive' tipping points, der forplanter sig internationalt og får andre lande til at følge trop.
Sådan lyder det overordnede budskab fra to forskere i en dugfrisk videnskabelig artikel, som er publiceret i tidsskriftet Climate Policy.
»Mange mennesker stiller spørgsmålstegn ved, om det er muligt at overholde Parisaftalen. Men man kan finde håb i den måde, hvorpå tipping points kan udløse hurtige ændringer i komplekse systemer,« siger professor Tim Lenton, der er direktør for Global Systems Institute (GSI) ved University of Exeter, i en pressemeddelelse.
Tim Lenton er medforfatter på studiet og understreger i den sammenhæng, at der er brug for en »dramatisk acceleration« af handlekraft, hvis vi skal nå målet i Paris-aftalen om at holde temperaturstigningen på Jorden under to grader.
Overfor Videnskab.dk kalder professor Olaf Corry det nye studie »et prisværdigt videnskabeligt indspark.«
»Studiet leverer et godt modspil til logikken om, at det ikke betyder noget, når enkelte lande går forrest, og at klimaudfordringerne er et umuligt problem at løse, fordi det nødvendigvis kun kræver globale aftaler,« siger Olaf Corry, der er professor i globale sikkerhedsstudier på University of Leeds, hvor han blandt andet forsker i international klimapolitik.
Tipping Points –kritiske punkter – bruges typisk af forskere til at beskrive klimamæssige scenarier, hvilket en artikel i Nature giver et eksempel på. Her er der tale om, at vi mennesker presser økosystemerne så hårdt, at de når til et punkt, hvor de kollapser.
Ifølge Olaf Corry skal man dog være lidt forsigtig med at overføre den naturvidenskabelige måde at tænke tipping points direkte til den økonomiske.
»Det er helt acceptabelt at bruge de positive feedback-mekanismer i den her sammenhæng, men man skal generelt passe på ikke at overspille, hvor meget de betyder i den her sammenhæng, for meget af det er også politik.«
Overskrides tipping points i økosystemer, er det nærmest umuligt at rulle dem tilbage igen, mens der konstant kan justeres på de politiske håndtag - og tiltag kan rulles tilbage.
Kan smitte af på andre lande
I studiet anvender forskerne begrebet 'tipping point' – eller positive feedbackmekanismer.
Det er en betegnelse for, at en proces er eskaleret og kan passere en usynlig grænse, hvor det er utrolig svært at komme tilbage igen (se mere i faktaboksen).
Til at vise, hvordan positive feedbackmekanismer kan udspille sig i enkelte lande, fremhæver forskerne to eksempler:
De peger blandt andet på Norge som et eksempel på, hvordan hård politisk regulering har ført til et vendepunkt, hvor forbrugerne foretrækker elbiler over benzinbiler, og Norge nu er verdensførende.
Et andet eksempel i studiet er Storbritannien, der på fem år har banket kulforbruget i bund, og hvor de grønnere teknologier rasler ned i pris, hvilket kan skabe et vendepunkt (se mere i faktaboksen).
»Når grupper af lande sætter blus på klimaområdet, så kan det i sidste ende skabe en bandwagon-effekt, hvor flere lande eller virksomheder følger op med yderligere tiltag i den grønne omstilling, og effekten bliver selvforstærkende,« vurderer Olaf Corry.
Han påpger dog, at kulkraftværkerne i Storbritannien ikke var blevet lukket så hurtigt uden hård regulering og klare signaler til investorer.
En velkendt mekanisme
Ifølge seniorforsker Toke Emil Panduro er det velkendt, at teknologisk udvikling i en sektor kan sprede sig som ringe i vandet til andre sektorer og lande.
Men det vil ikke ske uden at dykke ned i den politiske værktøjskasse, og der kan være flere måde at udløse vendepunkter på.
»I en klimasammenhæng vil en CO2 afgift kunne skubbe til den teknologiske innovation i mange sektorer og gøre CO2 reducerende teknologi billigere. Effekten af det vil være, at teknologien vil blive attraktiv for andre markeder og lande,« supplerer Toke Emil Panduro, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab – Samfundsvidenskabelig og geografisk miljøforskning på Aarhus Universitet.
Foden på den grønne speeder
I eksemplet med Norge, hvor salget af elbiler er omtrent 10 gange højere end andre lande, skriver forskerne, at det blandt andet har været fritagelsen af blandt andet registreringsafgiften, som har »aktiveret et vendepunkt, hvor elbiler nu er forbrugernes foretrukne køretøj.«
Og det er en verdensrekord, der ifølge forskerne kan tjene som et eksempel til resten af verden.
Salget af elbiler i Norge giver da også resten af verden baghjul. Mere end hver anden solgte bil i Norge i 2020 var en elbil - til sammenligning udgjorde salget af elbiler syv procent af alle solgte nye biler i Danmark i 2020 ifølge Berlingske.
Her er det vigtigt at sige, at studiet udelukkende siger noget om effekten af regulering – og ikke hvorvidt de enkelte afgifter kan overføres direkte til andre lande. Flere eksperter mener ikke, at Danmark direkte skal kopiere den norske model, fordi det kan blive en dyr omgang, har energiforsker Brian Vad Mathiesen tidligere sagt til DR.
Ifølge forskerne bag studiet vil det globale vendepunkt dog først blive udløst, hvis områder som Kina, Californien og EU, der står for en stor del af verdens samlede bilsalg, drejer ind på det grønne vejspor og via politiske tiltag tilskynder til at købe elbiler.
Det kan medføre, at det bliver billigere at producere elbiler, og der skabes mindre usikkerhed omkring elbiler på det globale marked. Resultatet af det vil være en selvforstærkende effekt, hvor elbiler med tiden kan blive det foretrukne køretøj globalt, lyder ræsonnementet i studiet.
Et anden eksempel forskerne fremhæver i artiklen er Storbritannien, hvor man for alvor sat skub i den grønne elsektor hurtigere end noget andet stort land og bevæget sig væk fra kul.
Årsagen skal findes i, at der ikke er økonomi i at drive kulminer mere, kulkraftværkerne skal udstyres med dyr teknologi til CO2-fangst, og priserne på solceller og grøn energi falder. Samlet set leverede kul 1,6 procent af Storbritanniens elektricitet i 2020, mod cirka 25 procent for fem år siden ifølge Reuters.
Derudover spiller stigende priser på CO2 en rolle.
Lægger man de tiltag sammen, vil summen være et potentielt vendepunkt for landets energisektor ifølge forskerne i studiet.
Hvor er EU?
Overordnet set er eksemplerne fine, mener Toke Panduro, der spår, at man vil begynde at se et globalt tipping point med elbiler, i takt med at batteripriserne fortsætter ned i pris.
Han efterlyser dog flere eksempler på positive vendepunkter i studiet, og han savner især et.
»Et helt oplagt eksempel ville være at se på, hvordan EU udøver stor indflydelse på globalt plan. Ikke kun gennem udenrigspolitiske tiltag, men gennem teknologiske standarder.«
»EU har det største indre marked i verden, og det betyder, at hvis EU sætter en standard for en given teknologi, så retter producenterne ind efter standarden. Resultatet er, at EU's standard bliver en del af den globale standard,« vurderer Toke Panduro.
Et stærkt signal var, da EU-landene i december skruede yderligere op for klimaambitionerne og indgik en aftale om at reducere drivhusgas-udledningen med mindst 55 procent i 2030. Den slags udmeldinger kan nemlig være med til at mindske usikkerhederne ved at investere i grønne teknologier.
»EU er blevet stor nok til, at når vi nyser, så bliver resten af verden forkølet. Så når EU sætter nogle standarder og sender et stærkt signal, kan det være med til at hive andre landes produktion op, så det er, når de store markeder rykker, det for alvor batter,« mener Olaf Corry.
CO2-afgift som politisk værktøj
Professor Tim Lenton understreger i studiet, at de positive feedback-mekanismer ikke blot kommer listende af sig selv. De er drevet af en cocktail af udvikling og politisk regulering.
Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen deler den betragtning og mener ligesom Toke Panduro, at der er brug for at blæse i de politiske instrumenter.
»Den politiske regulering er helt afgørende for, at den her positive feedback-mekanisme kommer til at folde sig ud,« siger Lars Gårn Hansen.
»Det er blandt andet derfor, at flere forskere peger på CO2-afgifter som et politisk værktøj, da det er med til at skabe afgørende incitamenter til at udvikle grønne teknologier, der udleder mindre CO2,« mener Lars Gårn Hansen, der er professor ved sektion for Miljø og Naturressourcer, Københavns Universitet.
Det er iøvrigt på linje med en række dugfriske anbefalinger fra Den Internationale Valutafond, IMF.
Valutafonden har gransket klimapolitikken i Danmark og anbefaler på den baggrund, at Danmark skruer CO2-prisen op og halverer landbrugets husdyrbestand, skriver Information.
I rapportens opsummering fremgår det, at Danmark netop nu har en mulighed for at blive et eksempel for andre lande at følge.
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Der skal handles nu
I studiet opfordrer forskerne lande til at arbejde sammen, så man kan potentielt kan udløse de her kaskadeeffekter på globalt plan. Og ifølge Tim Lenton skal der blus på de grønne kedler.
»For eksempel skal elsektoren dekarbonisere fire gange hurtigere end den nuværende hastighed, og overgangen til nulemissionskøretøjer (elbiler, red.) skal fordobles,« siger Tim Lenton i pressemeddelelsen.
Toke Panduro understreger - på linje med studiet - at det er vigtigt, at der handles nu.
»Det mest presserende problem i den her sammenhæng er, hvorvidt de teknologiske tipping points kommer tids nok i forhold til klimaet, så vi undgår klimatiske, negative tipping points. Hvis der ikke handles nu, er der fare for, de teknologiske tipping points kommer for sent.«