Klimaangst? Her er forskernes råd til at få håbet tilbage
Forskere indenfor økonomi, psykologi og arbejdsmarked kommer med råd og indsigt omkring alt det positive, der også sker i den grønne omstilling.
Klimaangst gode råd

Mange unge lider af frygt og angst for fremtiden. Det skyldes, at de oplever, at verdens ledere lader stå til i kampen om den grønne omstilling. (Foto: Shutterstock)

Mange unge lider af frygt og angst for fremtiden. Det skyldes, at de oplever, at verdens ledere lader stå til i kampen om den grønne omstilling. (Foto: Shutterstock)

Det vrimler med triste klimanyheder. Og udsigten til en fremtid præget af klimaforandringer bekymrer unge over hele verden, konkluderer et studie, der har undersøgt unges oplevelse af klimaangst.

I studiet, der er udgivet i tidsskriftet The Lancet Planetary Health, har forskerne sendt spørgeskemaer til 10.000 unge mennesker i alderen 16-25 år.

Svarene viser, at de unge, der kommer fra 10 forskellige lande, oplever følelser, som dækker over blandt andet vrede og afmagt, nedtrykthed og håbløshed.

De svære følelser viser sig på baggrund af de unges oplevelse af, at verdens ledere ikke formår at tage den nødvendige handling i forhold til den grønne omstilling.

Denne oplevelse viser sig for nogle som decideret angst. 

Næsten 60 procent følte sig ’meget bekymrede’ eller ’ekstremt bekymrede'. Op mod 70 procent var bange eller triste, og 45 procent svarede, at deres følelser og tanker omkring klimaet havde negativ indflydelse på deres dagligdag.

Klimaangst gode råd

Graf, der illustrerer de følelser, der blev målt på i studiet. (Illustration: Hickman, C. et al. Preprint at http://dx.doi.org/10.2139/ssrn.3918955 (2021))

 »Det er virkelig højt, at 59 procent er ekstremt eller meget bekymrede. 'Bekymret' er selvfølgelig et relativt begreb, så selvom jeg tager forbehold for at forstå begreberne forkert, så synes jeg, det er heftige udtryk, der måles på,« siger Simon Elsborg Nygaard, ph.d. i bæredygtighedspsykologi, til Videnskab.dk.

Han har ikke været med til at lave studiet, men har læst det for Videnskab.dk. 

»Forskerne har ikke lagt fingre imellem. Og når disse følelser kombineres med, at de unge ikke føler, at deres regeringer gør nok, så er det, der opstår en farlig psykologisk cocktail,« forklarer Simon Elsborg Nygaard, der også er selvstændig bæredygtighedspsykolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

Men, hvad kan man så gøre ved det?

Man kan for eksempel supplere sin viden om udviklingen af den grønne omstilling med noget af alt det gode, der alt andet lige også foregår ude i verden. Det gennemgår vi i denne artikel.

Den politiske dagsorden er blevet grøn

Først og fremmest giver det Simon Elsborg Nygaard håb at tænke på, at vi har set markante forandringer i folks bevidsthed omkring klima ved de politiske valg.

Den grønne dagsorden har kronede tider, og folk er virkelig begyndt at stemme grønt.

Vi ser det på alle leder og kanter: Politikere taler om bæredygtighed, virksomheder kaster sig ind i klimakampen sammen med kommuner og enkeltindivider.

Det er blevet økonomisk at være en grøn virksomhed

Derudover er det positivt, at mange virksomheder har indset, at den grønne omstilling er den rigtige vej frem, både etisk og økonomisk set.

Simon Elsborg Nygaard har arbejdet med at hjælpe virksomheder med grøn omstilling, og som han siger:

»Jeg møder ikke mange, som siger: 'Aj, det springer vi lige over'. Virksomhederne har set, hvor verden bevæger sig hen.«

»Skal man eksempelvis være leverandør til nogle af de store virksomheder med seriøse CO2-mål, for eksempel Novo Nordisk, så hjælper det gevaldigt, hvis man selv er CO2-neutral eller har reduceret sin udledning markant,« fortæller Simon Elsborg Nygaard.

»Og på sigt vil det sandsynligvis blive et krav, at man ikke belaster CO2-budgettet hos for eksempel Novo Nordisk, når man leverer til dem,« fortsætter han. 

Den grønne omstilling spreder sig ifølge ham som ringe i vandet ned gennem forsyningskæden. På samme tid kan man se, hvordan bæredygtige aktier er steget, og flere investeringsfonde vil kun have virksomheder i deres portefølje, hvis virksomhederne har en bæredygtig profil.

Noget andet, der gør Simon Elsborg Nygaard håbefuld, er begrebet ’divestment’.

»Det betyder, at eksempelvis pensionskasser i stigende grad frasælger sine investeringer i kul og olie. Ikke kun, fordi det er det moralsk og etisk bedste, men også fordi man begynder at mene, at det på lang sigt er en dårlig forretning med investering i kul og olie.«

Ifølge Simon Elsborg Nygaard er det et tegn på, at pengene flytter sig i den rigtige retning. Og ser man hvor pengene går hen, begynder man også at se, hvor samfundet går hen, siger han.

Vi har rammerne til at skabe ændringer

Det, at økonomien i stigende grad peger på og trækker samfundet i retning af grøn omstilling, er Simon Elsborg Nygaard ikke alene om at pointere.

»Jeg er enig i Simons vurdering af, at verden og økonomien går i den rigtige retning. Vi har aldrig haft bedre rammer, end vi har nu til at imødekomme en udfordring som den grønne omstilling. Vi må huske på, at vi har og har haft nogle virkelig gode år, rent økonomisk set,« fortæller Tooraj Jamasb til Videnskab.dk.

Han er professor på Copenhagen School of Energy Infrastructure (CSEI) og CBS, Økonomisk Institut, og til daglig underviser han unge studerende i blandt andet grøn omstilling og grøn vækst med udgangspunkt i markeder, forretningsmodeller og energipolitik.

grøn omstilling økonomi

»Verden og økonomien går i den rigtige retning. Vi har aldrig haft bedre rammer, end vi har nu til at imødekomme en udfordring som den grønne omstilling.« (Illustration: Shutterstock)

»Jeg ser ikke grund til alt for stor pessimisme. I dag er verden forbundet gennem internettet, der findes gode uddannelser, gode jobs og en god økonomi, som alt sammen kan rykke og gøre en forskel for alles fremtid. Havde vi siddet midt i en økonomisk krise på samme tid med, at vi skulle løse klimakrisen, så havde det virkelig været skidt,« uddyber Tooraj Jamasb.

Som han ser det, er der »rigtig meget hjernekraft«, der bliver lagt i at udvikle nye teorier, der kan sætte skub i den grønne omstilling. 

»Der er nok nogle i den yngre generation, der er pessimistiske, men her på universitetet er jeg hver dag i kontakt med motiverede studerende med store ambitioner for at arbejde imod en god og grøn fremtid - og de er optimistiske,« fortæller Tooraj Jamasb.

»De er sikre på, de kan ændre tingenes tilstand. Det er hårdtarbejdende og meget talentfulde unge mennesker, som tror på, at de kan løfte det her. De har mange gode idéer og energien til at skabe en grøn fremtid.«

Hvad kan du selv gøre? Tag en relevant uddannelse

Udover at være bevidst om, at verden på mange områder heldigvis bevæger sig i en grønnere retning, er der også noget, du ifølge forskerne selv kan gøre for at skabe mening.

En meget håndgribelig måde at komme bekymring for fremtidens klima i møde er at tage en relevant uddannelse. På den måde kan du gøre noget meningsfuldt og hver dag gøre noget, der holder håbet om en grøn fremtid i gang, foreslår Simon Elsborg Nygaard. 

Eksempelvis psykologi, hvor du kan hjælpe unge mennesker med klimaangst.

Du kan selvfølgelig også blive chef eller konsulent i en kommune, der skal finde ud af, hvordan kommunen omstiller sig til at gøre en forskel for klimaet. Ligesom Simon Elsborg Nygaard.

Tooraj Jamasb erklærer sig helt enig med Simon Elsborg Nygaards forslag om at uddanne sig i retning af at arbejde for klimaet.  

»Om ikke så længe har jeg studerende, der skal forsvare deres masteropgave. Og de er ekstremt hurtige til at lære, forstå og udnytte alt det nyeste, banebrydende teknologi. Nogle af dem beskæftiger sig med et projekt, hvor de prøver at finde løsninger på, hvordan Norge kan gøre hele den nordnorske fiskeflåde CO2-neutral.«

»En anden gruppe arbejder med rammebetingelserne for opførelsen af energiøerne i Nordsøen. Altså ekstremt komplekse løsninger, som er noget af det nyeste indenfor grøn omstilling, man forsøger at realisere.«

Bekymring kan lede til handling

Det at se det positive i den uoverskuelige klimasituation, vi står i, er dog ikke ensbetydende med, at du skal være en ligeglad jubeloptimist, understreger Simon Elsborg Nygaard.

Der kan også være noget givende og vigtigt i vores bekymring, da den kan lede til handling (se boksen under artiklen).

»Det er det vildt svære dilemma – at lære at leve med en bekymring, der er velbegrundet,« siger Simon Elsborg Nygaard.

»Det er en balancegang, for vi er nødt til at rumme en vis realisme og tage de svære fakta ind. Vi skal ikke fornægte de farer, der lurer på menneskeheden. Men heller ikke puste dem op og gøre dem større. Vi skal forsøge at være realistiske – altså et sted mellem at være pessimistiske og positive, og så handle på det.«

Med andre ord handler det om at huske at se det fulde billede.

Hvis du udelukkende forstår verden ud fra konfliktfyldte mediefortællinger, så tillader du kun dig selv en del af virkelighedens verdensbillede.

Ph.d. Emma Lawrence er tilknyttet afdelingen for medicin, kirurgi og kræft ved Imperial College, England. Hun arbejder på et projekt, der hedder Climate Cares, hvor hun forsker i unge og angst i forbindelse med klimaforandringer. 

Og ligesom Simon Elsborg Nygaard understreger hun, at det er muligt at holde på både svære følelser, samtidig med man har et håb om en bedre fremtid.

»Det er ikke enten-eller, men det handler om at lære at afbalancere de to dele.«

I den forbindelse skal det nævnes, at Videnskab.dk tidligere har skrevet om Gapminder, der leverer fakta om verdens tilstand. Folk tænker nemlig generelt værre om verdens tilstand, end den egentlig er.

Hvis du udelukkende forstår verden ud fra konfliktfyldte mediefortællinger, så tillader du kun dig selv en del af virkelighedens verdensbillede. (Foto: Shutterstock)

Vi har bevist, at vi kan løse vilde udfordringer, når vi skal

Simon Elsborg Nygaard kommer til slut med to opfordringer, der kan være en modvægt til magtesløsheden:

  • Dét at handle i fællesskab med andre, der deler ens verdensbillede, har en positiv psykologisk effekt. Eksempelvis at gå til demonstration.
  • Aktiv handling og deltagelse i fællesskaber har en positiv indflydelse på angst, og hvordan børn og unge overkommer bekymringer med klima.

»Vi kunne komme til Månen for 50 år siden, fordi vi ville. Så det vil sige, at tager vi os sammen – og arbejder sammen – så har vi som mennesker en enorm kreativitet, handlekraft og skaberkraft. Så hvis bare vi vil løse udfordringerne, så tror jeg på, vi kan, og vi kan gøre det hurtigt,« minder han om.

Følg Videnskab.dk's tema Red Verden

Hvis du er interesseret i at blive klogere på klimaet og få artikler, der ikke kun formidler deprimerende nyheder, men som i stedet har fokus på løsninger, kan du kan følge temaet Red Verden, Videnskab.dk’s konstruktive klimanyheder.

Få eksempelvis Red Verdens opsummering af konstruktive nyheder tilsendt ved at modtage det gratis ugentlige nyhedsbrev.

Handling og viden kan give dig meningen tilbage

Emma Lawrence bakker op om Simon Elsborg Nygaards udsagn, om at handling kan være vigtigt.

Hun fortæller, at der er en del forskning, der viser, at det opleves meningsfuldt, når man gør noget, der stemmer overens med ens værdier. Og det kan være positivt i forhold til klimaet og ens mentale velbefindende. 

Hun mener samtidig, at det er vigtigt at vide noget om alle de gode ting, der sker; teknologi, fællesskaber der finder sammen, erhvervslivet og politikere der gør noget og skaber rammerne for en bedre fremtid.

»Når vi ved noget om alt det, videnskaben eller teknologierne gør, der sender os imod en god fremtid, så kan vi nemmere forestille os, hvordan den fremtid, vi ønsker, ser ud og skal se ud. Hvor klimaet er bedre, og verden er bedre for mennesker, der lever i den,« slutter hun.

Eksempler på, at klimaangst har ført til positiv udvikling 

Bekymring for klimaets tilstand har medført flere store forandringer. Blandt andet:

  1. Aktivisme førte i løbet af foråret til andet end fællesskabsfølelse og positive psykologiske effekter.

    Det måtte tyske politikere sande, da de 29. april blev sat juridisk skakmat, efter aktivister og organisationer fik dømt den siddende regering for at føre klimapolitik, der var i strid med Tysklands grundlov.

    Det resulterede i, at man fra den tyske regerings side slog sig op på at ville lave en 65 procent CO2-reduktion inden 2030, og at Tyskland bliver klimaneutral inden 2045.
     
  2. Alt efter øjnene, der ser på det, så har Europas skove det godt. De er i hvert fald i bedring.

    For EU’s skovtilvækst er steget med ni procent over de sidste tredive år.

    Og ifølge rapporten State of Europe’s Forests 2020 dækker skove i dag mere end en tredjedel af Europa. Ikke dårligt, når man tænker på, at skove er det mest effektive middel til at trække CO2 ud af atmosfæren. 
     
  3. Forskeres 16 år lange feltarbejde i Amazonas har resulteret i, at 57.000 kvadratkilometer af Amazonas mest artsrige områder er blevet fredet. Det svarer til et område, der er større end Danmark.
     
  4. Danmarks Frie Forskningsfond gjorde oktober en anelse mere festlig, da de uddelte 280 millioner kroner til 55 grønne forskningsprojekter.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk