Klima-opråb: DR og TV 2 skal lægge stilen radikalt om
Danske forskere går i offensiv mod danske tv-kanaler: DR og TV 2 skal dække klimaet langt mere og bedre, end de gør i dag. »Det er exceptionelt vigtigt, for klimaforandringer truer vores eksistens,« lyder det.

Klimaforandringer er alt for vigtige til kun at blive nævnt en gang imellem i forbindelse med de populære vejrudsendelser på DR og TV 2, mener flere forskere. (Screendump: DR)

Klimaforandringer er alt for vigtige til kun at blive nævnt en gang imellem i forbindelse med de populære vejrudsendelser på DR og TV 2, mener flere forskere. (Screendump: DR)

Verden bliver varmere.

Det giver flere storme, mere tørke, flere oversvømmelser. Det vil slå mange mennesker ihjel og rykke på grænserne for, hvor vi kan bo, hvad vi kan spise, hvor vi kan tage på ferie. Det vil muligvis også påvirke, hvordan vi bruger vores penge, hvor mange flygtninge der indvandrer til Danmark og hvilke fugle og planter vi kan se, når vi går en tur i parken.

København kan blive oversvømmet pga. klimaforandringer

Hvis vi da overhovedet har en park at gå tur i. For prøv at høre her:

Så vidt vi ved, er mængden af drivhusgassen CO2 i atmosfæren – der er med til at gøre Jorden varmere – aldrig steget så hurtigt, som den gør i øjeblikket. Den er nu så stor, at den er på samme niveau som for millioner af år siden, hvor Jorden var 3-4 grader varmere. 

Fortsætter vi med at udlede CO2 fra f.eks. afbrænding af olie, kul og gas (fossile brændstoffer), risikerer vi ifølge klimaforskere, at Jorden bliver op mod seks grader varmere. Sådan en varme vil smelte polernes is. Vandet vil få verdenshavene til at stige så voldsomt, at København og mange andre byer vil blive oversvømmet og fuldstændigt ændre karakter

FN’s sikkerhedsråd har oven i købet udpeget klimaforandringer som en trussel mod verdensfreden, fordi høje temperaturer gør det svært for mennesker f.eks. at få mad, så der kan opstå frustrationer, optøjer og endda krige.

Klimaforandringer er det væsentligste i verden

Et så stort, verdensomspændende problem – på lang sigt potentielt på niveau med en katastrofefilm fra Hollywood – ville man måske forvente fylde en hel del i programfladen, især på tv-stationer, som er forpligtet til at oplyse borgerne om væsentlige forhold i verden.

Men en del danskere oplever, at public service-stationerne DR og TV 2 overser deres ansvar og i næsten katastrofal grad undlader at beskæftige sig indgående med klimaforandringerne.

Et skræk- eller skræmmescenarie: København oversvømmet af vandmasser pga. polernes afsmeltning. Måske er billedet overdramatisk, men det er faktisk en reel mulighed, at København radikalt kommer til at ændre karakter pga. klimaet. (Illustration: Colourbox)

I skrivende stund har over 1000 mennesker – herunder flere forskere – skrevet under på en erklæring fra det frivillige netværk Klimabevægelsen i Danmark, som vil have landets to største tv-stationer til radikalt at ændre deres dækning af klimaet.

»Klimaforandringerne påvirker fundamentet for liv på Jorden og den gren, vi alle sammen sidder på. Det er exceptionelt vigtigt, at specielt licensbetalte DR, men også TV 2, giver folk adgang til væsentlig samfundsinformation.«

»Og hvad er mere væsentligt end klimaforandringer, som i løbet af det næste par århundreder kan true menneskets eksistens helt eller delvist?« lyder det fra Jens-André Herbener, der ud over at være medlem af Klimabevægelsen i Danmark også er adjunkt i religionshistorie ved Syddansk Universitet.

»Det er så ærgerligt, at man dækker det her område så dårligt. Man skal have medierne med, hvis man skal skabe en folkestemning – og hvis ikke dækningen bliver ændret, vil vores børn og børnebørn undre sig over, at man ikke satte mere fokus på det,« supplerer Thomas Meinert Larsen, talsmand for Klimabevægelsen og i øvrigt forsker i blandt andet fedme ved Københavns Universitet.

DR og TV 2 bør fylde programfladen med klima-stof

Ifølge Klimabevægelsen bør DR og TV 2 blandt andet:

  • Bruge mere tid på – lave flere indslag om – klimaforandringer
     
  • Oprette redaktioner med journalister med både indsigt i klimaet og efteruddannelse i bagagen, så kvaliteten af dækningen kan blive højere
     
  • Støtte sig til videnskabens fakta om global opvarmning, herunder den brede enighed om, at den i vid udstrækning er menneskeskabt – i stedet for at fokusere på mere sensationelle enkeltpersoners holdninger
     
  • Lægge programmer i den bedste sendetid
     
  • Anvise handlingsmuligheder og løsninger på klimaproblemerne, helt ned på lokalt plan

»Jeg synes, det er vigtigt, at medierne behandler emnet konstruktivt, så det ikke bare er sådan nogen som mig, der sidder og taler dommedagsprofetier, selvom vi har forskernes ord for, at det er den vej, vi bevæger os. Men at man også laver forbrugerstof, hvor man viser folk, hvordan man kan renovere huset, så det bliver energivenligt eller skaber en bevægelse mod at droppe fossile brændstoffer og f.eks. få folk til at overveje at købe en el-bil,« siger Thomas Meinert Larsen.

Fedmeforsker: Klimaforandringer er vigtigere end fedme

Ifølge de to forskere tilknyttet Klimabevægelsen i Danmark er klimaforandringerne så vigtige, at de burde kunne feje enkeltsager og underholdningsprogrammer af sendefladen – eller i det mindste fylde ud, når medierne bliver ramt af agurketid i ferierne. (Du kan læse mere om Klimabevægelsens pointer i boksen under artiklen.)

Det handler i bund og grund om prioriteringer – og som de er i dag, undrer de forskerne.

Det er oplagt, efter et par år, hvor den helt store historie har været den finansielle krise, gældskrisen i Europa og konsekvenser for globaliseringen, så er diskussionen om klimaforandringer én af de globale dagsordner, vi skal hive frem igen

Ulrik Haagerup, DR

»Jeg forsker til daglig i fedme. Flere og flere bliver overvægtige, og sundhedsomkostningerne raser i vejret. Alle kan forholde sig til det, og det er enormt vigtigt. Men jeg synes faktisk, at den ’grønne’ dagsorden er vigtigere. Det undrer mig, hvor let det ville være for mig at få sat noget på dagsordenen, når vi snakker sundhed og fedme i forhold til, når vi skal have noget samfundsmæssigt vigtigere på dagsordenen, nemlig klimaforandringerne,« siger Thomas Meinert Larsen.

TV 2 vil tage ideer til sig

Forskerne og de 1000 andre danskere, der har skrevet under på opfordringen fra Klimabevægelsen, behøver dog ikke nødvendigvis at blive ved med at være frustrerede. For både DR og TV 2 er faktisk lydhøre over for pointerne.

»Det er klart, at vi ikke hver dag kan fortælle om drivhuseffekten og at temperaturen stiger, for folk er godt klar over, at der er klimaproblemer - og vi skal hver gang vurdere en historie ud fra et nyhedskriterium, hvor vi fortæller, hvad der er nyt i verden.«

»Men der er ingen tvivl om, at det er et væsentligt område at dække, og jeg synes, det er spændende og interessant, at de er gået sammen og gør en systematiseret indsats; det gør selvfølgelig indtryk. Og ideen om at lave konstruktive klimanyheder er ikke dårlig. Den vil vi klart overveje,« siger Michael Dyrby, nyhedsdirektør for TV 2.

DR allerede i gang med at fylde mere klima i programmerne

Meldingen fra DR er endnu mere konkret. Da Videnskab.dk får fat i nyhedsdirektør Ulrik Haagerup fortæller han, at DR netop har besluttet sig for at opprioritere historier om klimaforandringerne.

»I sommerferien fokuserer vi faktisk på klimaet i Horisont og i reportageforløb i Radioavisen, TV Avisen og 21 Søndag. Det gør vi på baggrund af, at vi har oplevet en afmatning i både politisk og offentlig interesse i klimaforandringer efter klimatopmødet COP15 i København i 2009. Man havde forstået, at der var problemer med klimaet, men man kunne også konstatere, at det ikke lykkedes politikerne at gøre noget ved det.«

»Vores opfattelse er, at det nok er blevet dækket for lidt siden da, og udviklingen på området gør, at vi vil prøve at opprioritere det, fordi vi synes, det er relevant,« siger Ulrik Haagerup.

DR har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan man mere konkret vil fortælle om klimaforandringerne, men Ulrik Haagerup nævner, at en mulighed kunne være at sætte journalister med forstand på emnet til at dække det mere fast. Det kunne f.eks. være tidligere ’klimakorrespondent’ Steffen Kretz eller TV Avisens meteorolog Jesper Theilgaard.

Er klimaforandringer overhovedet menneskeskabte?

Hvis jeg skal drage en parallel til mit eget område, fedme og overvægt, er mekanismen inden for klimaforandringer stort set den samme. Vi gør noget i dag, som vi godt ved ikke er det mest hensigtsmæssige, når man ser 5-10-20 år frem. Men vi vælger den lette gevinst - flødeskumskagen - lige nu og her og tænker, at vi bare betaler regningen senere. Med klimaet er det bare noget lidt andet, i den forstand, at vi primært lader det gå ud over nogle andre, at vi ikke handler.

Thomas Meinert Larsen

Men den første barriere er ifølge Ulrik Haagerup at få den helt grundlæggende viden på plads.

»Folk er nok blevet lidt immune over for at høre om klimaforandringer, for hvad er egentlig årsagen til, at temperaturen stiger? Er det virkelig menneskeskabt, eller går det bare sådan fra naturens side? Det spørgsmål skal man svare entydigt på, før man kan gå videre til én af mine kongstanker, som er at finde de konstruktive vinkler og finde ud af, hvad man selv kan gøre ved det.«

»Det er jo f.eks. interessant, at el-bilen tidligere har været et nærliggende svar på nogle af udfordringerne, men den har bare ikke slået igennem - hvorfor er det sådan? Sådan nogle ting kunne man også kigge på,« siger Ulrik Haagerup.

(Læs også: Så enige er forskerne faktisk om klimaforandringernes årsag)

'Tv-stationerne bør gøre meget mere, end de vil'

Meldingen fra nyhedsdirektørerne er altså, at der ser ud til at komme mere klima ind i programfladerne, men ordene vækker alligevel ikke udelt begejstring hos de to forskere.

Jens-André Herbener og Thomas Meinert Larsen mener, at det er altafgørende, at medierne går forrest, hvis vi hele samfundet skal omstille sig i mere grøn retning. Og forskerne mener, at det kræver langt mere, end nyhedsredaktørerne lægger op til.

»Jeg tvivler desværre på, at Haagerup og Dyrby helt forstår alvoren i klimakrisen, og derfor tvivler jeg også på, at vi kommer til at se, at medierne påtager sig et langt større medansvar for, at danskerne får formidlet situationens alvor, samtidig med at man bringer flere handlingsorienterede og konstruktive vinkler på området.«

»Det kræver nemlig, at journalisterne klædes langt bedre på til at dække klimastoffet, og at de får mulighed for at bruge den fornødne tid, som en sådan mere konstruktiv journalistik vil kræve,« mener Thomas Meinert Larsen.

Thomas Meinert Larsen og Jens-André Herbener håber at aflevere underskrifterne fra indsamlingen og uddybe deres pointer under et møde med Ulrik Haagerup og Michael Dyrby i løbet af juni.

Det vil Klimabevægelsen opnå

Klimabevægelsen i Danmark vil blandt andet have, at:

»DR og TV 2’s nyhedsredaktioner (skal) begynde at leve op til deres ansvar og opprioritere dette felt, uddanne deres journalister, etablere klima-redaktioner, klima-programmer med fast sendetid og generelt give emnet langt mere opmærksomhed og flere ressourcer.«

I Klimabevægelsens brev til DR og TV 2 står blandt andet:

»At tage kampen op mod klima-krisen er en gigantisk udfordring for vores generation, og vi opfordrer jeres programafdelinger såvel som nyhedsredaktioner til med en grundig og lødig rapportering om klimaændringer at udvise respekt for væsentlighedskriteriet og ære de bedste journalistiske traditioner, herunder at sætte fokus på den videnskabeligt dokumenterede viden om klimaet og global opvarmning frem for tilfældige enkeltpersoners holdninger og synspunkter.«

De to forskere Thomas Meinert Larsen (talsmand) og Jens-André Herbener (medlem) er en del af Klimabevægelsen.

Initiativtager til Klimabevægelsen og underskriftindsamlingen er journalist Mik Aidt.

Bør forskere ikke holde mund om emner, de ikke selv forsker i?

Videnskab.dk har tidligere skrevet om sager, hvor forskere har fået klø i offentligheden for at udtale sig om emner, som ikke ligger inden for rammerne af deres egen forskning.

De bekymringer gør forskerne i Klimabevægelsen sig ikke, beretter Jens-André Herbener.

»Vores informationer er ikke blevet korrigeret af nogen, og de bygger på videnskabelige data fra det europæiske eller internationale miljøagentur, FN’s klimapanel, Verdensbanken eller lignende. Vi kan selvfølgelig møde kritik fra den lille hær af klimabenægtere, men det tager vi ikke alvorligt. Vi har det absolutte flertal af klimaforskere og eksperter på vores side.«

Er I ikke bange for at blive fejet af banen som forskere, der politiserer?

»Næh, for bottom line er, om vi har vores data og empiri i orden, og vi bygger det på de bedste rapporter, vi har til rådighed i dag.«

»De forskere, der går ud og deltager i de her ting, har ikke noget at skulle forklare. Det er tværtimod dem, der sidder på hænderne i denne ekstremt alvorlige situation, der har et forklaringproblem. Vi taler om Jordens overlevelse, og det er en opgave for alle fra købmanden til professoren, den arbejdsløse til statsministeren, journalisten til skorstensfejeren.«

Hvis I er så meget på rette spor, hvorfor har ingen klimaforskere så skrevet under ved deres eget navn?

»Eksperter i klima forsøger i allerhøjeste grad allerede at påvirke samfundet med henblik på at tage klimaforandringer mere alvorligt ved at deltage i topmøder, lave rapporter osv. De er engagerede i forvejen.«

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk