Kemikere: Vi kan datere Dødehavsrullerne præcist
Et internationalt hold af forskere har under ledelse af dansk kemiker fundet en måde at aldersbestemme Dødehavsrullerne nøjagtigt. De opfordrer nu til at lave en ny datering af rullerne.

Dødehavsrullerne blev fundet i Qumranhulerne i stenørkenen vest for Det Døde Hav. 90 procent af alle tekster blev fundet i hule 4, som man kan se i udhænget til venstre (Foto: Cecilia Wassén, Uppsala Universitet)

Dødehavsrullerne, som Jordan og Israel i øjeblikket strides om ejerskabet til, var umådeligt svære at læse, da man fandt dem i klippehuler tilbage i 1950erne. Mange af dem var krøllede, stive og støvede. Problemet blev løst ved at behandle dem med en planteolie, der både udglattede pergamenterne og gjorde dem læsbare.

Da man siden forsøgte at aldersbestemme pergamenterne med en såkaldt kulstof-14-datering, blev planteolien imidlertid en klods om benet, da den viste sig at datere dokumenterne som yngre, end de kunne være. (Se boks nederst på siden).

Men nu, efter ti års intenst laboratoriearbejde, er det endelig lykkedes arkæo-kemiker Kaare Lund Rasmussen på Syddansk Universitet sammen med et internationalt forskerhold at finde frem til en kemisk metode, der er i stand til at rense olien fuldstændigt af pergamenterne.

Det betyder, at man for første gang nogen sinde har mulighed for at bestemme pergamenternes alder med en usikkerhed på bare 25 år.

»Gennem mere end 10 år har vi sagt, at det ikke gav mening at datere flere dødehavsruller, før man kender en metode til at trække olien ud. Nu har vi fundet sådan en metode, og derfor vil vi foreslå, at man kaster sig ud i en ny runde kulstof-14-dateringer,« siger lektor Kaare Lund Rasmussen.

Jødedommen fødte kristendommen

Dødehavsrullerne er en stor samling af jødiske håndskrifter på hele pergamentruller såvel som tusindvis af små fragmenter, der blev fundet i 11 klippehuler i stenørkenen nordvest for Det Døde Hav i årene 1947-1956. I alt er der blevet fundet fragmenter fra godt 800 skrifter.

Skrifttegnenes form tyder på, at teksterne stammer fra ca. 200 år f.v.t. til 100 e.v.t.

I den periode tog den tidlige kristendom form.

Dødehavsrullerne kan derfor give et enestående indblik i den jødiske verden, der fødte kristendommen, og bl.a. af den grund regnes Dødehavsrullerne for at være en af de største arkæologiske opdagelser nogen sinde.

Det var i Hule 1, at beduiner fandt de første og mest velbevarede ruller i krukker. Beduinerne kravlede ind gennem den lille åbning øverst oppe - den større åbning er blevet hugget senere for at arkæologerne, der var mere mageligt anlagt, kunne komme til. (Foto: Cecilia Wassén)

Teologer har for længst konstateret, at Dødehavsrullerne rummer de ældst kendte udgaver af skrifter fra Det Gamle Testamente samt leveregler for en jødisk udbrydermenighed eller sekt.

Men man diskuterer stadig bravt, hvad det var for en sekt og hvordan dens medlemmer opfattede sig selv og resten af samfundet. Diskussionen bunder blandt andet i, at man hidtil ikke har kunnet datere Dødehavsrullerne nøjagtigt.

De upræcise dateringer åbner op for forskellige fortolkningsmuligheder og gør det svært for forskere at spore sig ind på, hvem der skrev teksterne. Men nu kan gåden endelig løses takket være Kaare Lund Rasmussen og hans teams gennembrud.

Syv ruller i kikkerten

Det at rense olien af er ikke nogen kunst i sig selv, for der findes adskillige kemiske metoder, der kan gøre arbejdet. Men flere af metoderne er så skrappe, at de samtidig ødelægger de 2.000 år gamle og skøbelige pergamenter, så intet bliver tilbage.

Fordelen ved den rensemetode, som Kaare Lund Rasmussen og hans kollegaer har fundet frem til, er, at den er i stand til at trække planteolien helt ud af pergamenterne uden samtidig at ødelægge dem.

Fakta

VIDSTE DU

Det berømte Damaskus-dokument består af en formaning samt nogle love om bl.a. præsters og offergavers renhed, sygdomme og ægtesskab.

Ifølge palæografiske studier kan det senest stamme fra første halvdel af det første århundrede e.v.t. De gamle og formentlig forkerte kulstof-14-dateringer fra 90erne, påstod, at det var fra 100 år e.v.t.

Dokumentationen for, at den såkaldte 'Soxhlet-udtrækning' virker i denne sammenhæng, fremlægger forskerne nu i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Radiocarbon.

Nu vil forskergruppen så sende en forespørgsel til The Israel Museum om at få lov til at rense og datere syv udvalgte ruller.

Blandt dem er et eksemplar af det berømte Damaskus-dokument, samt Sekthåndbogen, der indeholder sektens leveregler og grundlov.

Bibeltekster på originalsproget

Kaare Lund Rasmussen ser store perspektiver i at datere Dødehavsrullernes bibelske tekster igen.

Dødehavsrullerne, som Jordan og Israel i øjeblikket strides om ejerskabet til, var umådeligt svære at læse, da man fandt dem i klippehuler tilbage i 1950erne. Mange af dem var krøllede, stive og støvede. Problemet blev løst ved at behandle dem med en planteolie, der både udglattede pergamenterne og gjorde dem læsbare.

Da man siden forsøgte at aldersbestemme pergamenterne med en såkaldt kulstof-14-datering, blev planteolien imidlertid en klods om benet, da den viste sig at datere dokumenterne som yngre, end de kunne være. (Se boks nederst på siden).

Men nu, efter ti års intenst laboratoriearbejde, er det endelig lykkedes arkæo-kemiker Kaare Lund Rasmussen på Syddansk Universitet sammen med et internationalt forskerhold at finde frem til en kemisk metode, der er i stand til at rense olien fuldstændigt af pergamenterne.

Det betyder, at man for første gang nogen sinde har mulighed for at bestemme pergamenternes alder med en usikkerhed på bare 25 år.

»Gennem mere end 10 år har vi sagt, at det ikke gav mening at datere flere dødehavsruller, før man kender en metode til at trække olien ud. Nu har vi fundet sådan en metode, og derfor vil vi foreslå, at man kaster sig ud i en ny runde kulstof-14-dateringer,« siger lektor Kaare Lund Rasmussen.

Jødedommen fødte kristendommen

Dødehavsrullerne er en stor samling af jødiske håndskrifter på hele pergamentruller såvel som tusindvis af små fragmenter, der blev fundet i 11 klippehuler i stenørkenen nordvest for Det Døde Hav i årene 1947-1956. I alt er der blevet fundet fragmenter fra godt 800 skrifter.

Skrifttegnenes form tyder på, at teksterne stammer fra ca. 200 år f.v.t. til 100 e.v.t.

I den periode tog den tidlige kristendom form.

Dødehavsrullerne kan derfor give et enestående indblik i den jødiske verden, der fødte kristendommen, og bl.a. af den grund regnes Dødehavsrullerne for at være en af de største arkæologiske opdagelser nogen sinde.

Teologer har for længst konstateret, at Dødehavsrullerne rummer de ældst kendte udgaver af skrifter fra Det Gamle Testamente samt leveregler for en jødisk udbrydermenighed eller sekt.

Men man diskuterer stadig bravt, hvad det var for en sekt og hvordan dens medlemmer opfattede sig selv og resten af samfundet. Diskussionen bunder blandt andet i, at man hidtil ikke har kunnet datere Dødehavsrullerne nøjagtigt.

De upræcise dateringer åbner op for forskellige fortolkningsmuligheder og gør det svært for forskere at spore sig ind på, hvem der skrev teksterne. Men nu kan gåden endelig løses takket være Kaare Lund Rasmussen og hans teams gennembrud.

Syv ruller i kikkerten

Det at rense olien af er ikke nogen kunst i sig selv, for der findes adskillige kemiske metoder, der kan gøre arbejdet. Men flere af metoderne er så skrappe, at de samtidig ødelægger de 2.000 år gamle og skøbelige pergamenter, så intet bliver tilbage.

Fordelen ved den rensemetode, som Kaare Lund Rasmussen og hans kollegaer har fundet frem til, er, at den er i stand til at trække planteolien helt ud af pergamenterne uden samtidig at ødelægge dem.

Dokumentationen for, at den såkaldte 'Soxhlet-udtrækning' virker i denne sammenhæng, fremlægger forskerne nu i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Radiocarbon.

Nu vil forskergruppen så sende en forespørgsel til The Israel Museum om at få lov til at rense og datere syv udvalgte ruller.

Blandt dem er et eksemplar af det berømte Damaskus-dokument, samt Sekthåndbogen, der indeholder sektens leveregler og grundlov.

Bibeltekster på originalsproget

Kaare Lund Rasmussen ser store perspektiver i at datere Dødehavsrullernes bibelske tekster igen.

Før man fandt Dødehavsrullerne stammede det ældste komplette hebraiske håndskrift af Det Gamle Testamente fra år 1009 i den tidlige middelalder, forklarer han.

Med fundet af rullerne rykker man pludselig 1.000 år tilbage og dumper ned i den periode, hvor Bibelen tog form. Pludselig får man teksterne i en meget tidlig version på originalsproget og uden det lag af oversættelser, ændringer og omformuleringer, der siden hen er lagt ovenpå.

»En datering af Dødehavsrullerne er vigtig, fordi rullerne dels rummer de ældst kendte bibelskrifter og dels beskriver den sekt, der boede ude i ørkenen.«

»Det er helt afgørende for de teologer og historikere, der fortolker begivenhederne ved Dødehavet, at få at vide, hvilken alder de forskellige pergamenter har, fordi det giver det præcise tidspunkt for, hvornår skriverne kopierede de forskellige tekster,« siger Kaare Lund Rasmussen.

Lektor Søren Holst fra Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, forsker også i Dødehavsrullerne, og han er enig i, at det er en god idé at datere de gamle pergamenter.

Personligt glæder han sig dog mest til at få alderen på de ikke-bibelske skrifter.

Disse tekster var inden fundet af Dødehavsrullerne totalt ukendte og giver et indblik i hvordan jøderne tænkte og agerede i en tid, som man ellers har meget få skriftlige kilder fra. De kaster så at sige lys over en periode, der er et sort hul i historien.
»Med Dødehavsrullerne er det særligt presserende med en rigtig datering. Vi er ikke det mindste i tvivl om, at de stammer fra mellem 200 f.v.t. og 100 e.v.t., men i løbet af denne periode sker der store omvæltninger inden for den jødiske verden - og kristendommen opstår. Derfor ville det være særdeles velkomment med en mere præcis datering, og kan Kaare Lund Rasmussen forsyne os med det, er det et stort fremskridt,« siger Søren Holst.

Håb om tilladelse

Der er store chancer for, at Kaare Lund Rasmussen og hans team får lov til at datere de syv ruller.

The Israel Museum fik nemlig allerede kendskab til forskergruppen, da den gjorde opmærksom på, at de gamle kulstof-14-dateringer muligvis var forkerte for et årti siden.
Nu håber forskergruppen på at få lov til at rense og datere et nyt sæt prøver af de gamle, skøbelige pergamenter, så mysteriet om Dødehavsrullerne kan blive løst.

»Men om de israelske myndigheder vælger at give tilladelse hertil, er selvfølgelig ikke afgjort. Der er mange hensyn at tage i den sag, bl.a. til bevaring,« slutter Kaare Lund Rasmussen.

Det viste sig heldigvis, at den påførte planteolie ikke havde bundet sig til aminosyrerne i pergamenterne. I så fald ville en kulstof-14-datering af pergamenterne have været umulig.

Forskerne kunne altså konstatere, at det burde være muligt at trække olien ud, og derfor kastede forskerne sig ud i at teste tre forskellige metoder til at rense olien af.

De tre metoder blev først testet på et dokument fra Middelalderen. Lykkedes det, afprøvede forskerne også metoden på en lille prøve af en Dødehavsrulle uden tekst.

I første omgang daterede teamet en prøve af pergamentet uden olie. Herefter puttede de olie på, hvorefter de rensede prøven og daterede den igen. Hvis en rensemetode er 100 procent effektiv, skal den første og den anden datering stemme fuldstændigt overens.

De tre metoder, som forskerne undersøgte, havde hver deres svagheder og styrker:

Utralydsbad
Man putter en lille stump pergament ned i et bæger, der indeholder opløsningsmidlet hexan, som man udsætter for lydbølger, der ganske enkelt ryster eller slår olien ud af pergamentet. Problemet med metoden er, at rystelserne også nemt kommer til at ødelægge pergamentet, så det bliver slået i tusinder af mikroskopisk stykker, som ikke er til at samle op og datere. Denne metode viste sig da også flere gange at slå prøverne af den ubeskrevne Dødehavsrulle helt i stykker.

Superkritisk CO2-udtrækning
Metoden går ud på at opløse olien ved at holde pergamentprøven fast i en holder og så skylle flydende superkritisk CO2 igennem pergamentprøven ved 35 oC og ved et ekstremt højt tryk på 74 bar. Metoden blev dog forkastet, da alderen efter rensningen stadig var lidt for ung.

Soxhlet udtrækning
Her fordamper man et opløsningsmiddel, f.eks. hexan. Dampen ledes herefter op over pergamentprøven, hvor opløsningsmidlet fortættes for siden hen stille og roligt at dryppe med på pergamentet, hvorved olien trækkes ud. Metoden er mekanisk blid og meget effektiv og det er den, som forskergruppen anbefaler.

Før man fandt Dødehavsrullerne stammede det ældste komplette hebraiske håndskrift af Det Gamle Testamente fra år 1009 i den tidlige middelalder, forklarer han.

Med fundet af rullerne rykker man pludselig 1.000 år tilbage og dumper ned i den periode, hvor Bibelen tog form. Pludselig får man teksterne i en meget tidlig version på originalsproget og uden det lag af oversættelser, ændringer og omformuleringer, der siden hen er lagt ovenpå.

»En datering af Dødehavsrullerne er vigtig, fordi rullerne dels rummer de ældst kendte bibelskrifter og dels beskriver den sekt, der boede ude i ørkenen.«

»Det er helt afgørende for de teologer og historikere, der fortolker begivenhederne ved Dødehavet, at få at vide, hvilken alder de forskellige pergamenter har, fordi det giver det præcise tidspunkt for, hvornår skriverne kopierede de forskellige tekster,« siger Kaare Lund Rasmussen.

Fakta

Testede tre rensemetoder

Kaare Lund Rasmussen og hans team har i det forgangne årti arbejdet ihærdigt på at finde ud af, om olien kan fjernes, og i givet fald hvordan.

VIDSTE DU

Det at datere tekster ud fra skrifttegnenes form - palæografi - er den normale, men noget usikre metode, fordi fortolkningen af måden at skrive på er noget subjektivt. Derfor er det en god idé også at kulstof-14-daterer teksterne, fordi det giver en uafhængig naturvidenskabelig datering.

Lektor Søren Holst fra Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, forsker også i Dødehavsrullerne, og han er enig i, at det er en god idé at datere de gamle pergamenter.

Personligt glæder han sig dog mest til at få alderen på de ikke-bibelske skrifter.

Disse tekster var inden fundet af Dødehavsrullerne totalt ukendte og giver et indblik i hvordan jøderne tænkte og agerede i en tid, som man ellers har meget få skriftlige kilder fra. De kaster så at sige lys over en periode, der er et sort hul i historien.

»Med Dødehavsrullerne er det særligt presserende med en rigtig datering. Vi er ikke det mindste i tvivl om, at de stammer fra mellem 200 f.v.t. og 100 e.v.t., men i løbet af denne periode sker der store omvæltninger inden for den jødiske verden - og kristendommen opstår. Derfor ville det være særdeles velkomment med en mere præcis datering, og kan Kaare Lund Rasmussen forsyne os med det, er det et stort fremskridt,« siger Søren Holst.

Håb om tilladelse

Der er store chancer for, at Kaare Lund Rasmussen og hans team får lov til at datere de syv ruller.

Glæden for mig består i, at jeg ved at bruge naturvidenskabelige metoder på en humanistisk problemstilling kan medvirke til at frembringe helt ny og spændende viden

Kaare Lund Rasmussen

The Israel Museum fik nemlig allerede kendskab til forskergruppen, da den gjorde opmærksom på, at de gamle kulstof-14-dateringer muligvis var forkerte for et årti siden.

Nu håber forskergruppen på at få lov til at rense og datere et nyt sæt prøver af de gamle, skøbelige pergamenter, så mysteriet om Dødehavsrullerne kan blive løst.

»Men om de israelske myndigheder vælger at give tilladelse hertil, er selvfølgelig ikke afgjort. Der er mange hensyn at tage i den sag, bl.a. til bevaring,« slutter Kaare Lund Rasmussen.

Det viste sig heldigvis, at den påførte planteolie ikke havde bundet sig til aminosyrerne i pergamenterne. I så fald ville en kulstof-14-datering af pergamenterne have været umulig.

Forskerne kunne altså konstatere, at det burde være muligt at trække olien ud, og derfor kastede forskerne sig ud i at teste tre forskellige metoder til at rense olien af.

De tre metoder blev først testet på et dokument fra Middelalderen. Lykkedes det, afprøvede forskerne også metoden på en lille prøve af en Dødehavsrulle uden tekst.

I første omgang daterede teamet en prøve af pergamentet uden olie. Herefter puttede de olie på, hvorefter de rensede prøven og daterede den igen. Hvis en rensemetode er 100 procent effektiv, skal den første og den anden datering stemme fuldstændigt overens.

De tre metoder, som forskerne undersøgte, havde hver deres svagheder og styrker:

Utralydsbad
Man putter en lille stump pergament ned i et bæger, der indeholder opløsningsmidlet hexan, som man udsætter for lydbølger, der ganske enkelt ryster eller slår olien ud af pergamentet. Problemet med metoden er, at rystelserne også nemt kommer til at ødelægge pergamentet, så det bliver slået i tusinder af mikroskopisk stykker, som ikke er til at samle op og datere. Denne metode viste sig da også flere gange at slå prøverne af den ubeskrevne Dødehavsrulle helt i stykker.

Superkritisk CO2-udtrækning
Metoden går ud på at opløse olien ved at holde pergamentprøven fast i en holder og så skylle flydende superkritisk CO2 igennem pergamentprøven ved 35 oC og ved et ekstremt højt tryk på 74 bar. Metoden blev dog forkastet, da alderen efter rensningen stadig var lidt for ung.

Soxhlet udtrækning
Her fordamper man et opløsningsmiddel, f.eks. hexan. Dampen ledes herefter op over pergamentprøven, hvor opløsningsmidlet fortættes for siden hen stille og roligt at dryppe med på pergamentet, hvorved olien trækkes ud. Metoden er mekanisk blid og meget effektiv og det er den, som forskergruppen anbefaler.

Planteolie indeholder kulstof-14

At man kan bruge kulstof-14 metoden til at datere Dødehavsrullerne skyldes, at pergamenterne består af et stykke renset og tørret gedeskind, altså et materiale, der har været levende. Alt levende materiale er opbygget af kulstof, deriblandt den radioaktive isotop kulstof-14.

Da man ved, hvor hurtigt kulstof-14 henfalder, kan man ud fra pergamenternes nuværende indhold af isotopen regne ud, hvor gamle pergamenterne er.

Problemet opstår, når pergamenterne er forurenet af f.eks. planteolie fra moderne tid. Da planteolie også indeholder kulstof-14, tilføjer man altså moderne kulstof til det gamle kulstof, der findes i forvejen. Selv hvis der er en lille smule planteolie på pergamentet, trækker det kulstof-14-dateringen op mod mere moderne værdier, så pergamenterne bliver vurderet til at være lidt yngre, end de egentlig er.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.