Kan Vladimir Putin blive henrettet for krigen i Ukraine?
Ja – men jura-forskere ridser andre, mere sandsynlige scenarier op.
Vladimir Putin, Rusland, Ukraine, henrettelse, henrette, forskere, forskning

Forskere er i øjeblikket dybt uenige om, hvorvidt man bør oprette en særlig domstol - et tribunal - for at retsforfølge Putin for krigen mod Ukraine. (Foto: Shutterstock)

Forskere er i øjeblikket dybt uenige om, hvorvidt man bør oprette en særlig domstol - et tribunal - for at retsforfølge Putin for krigen mod Ukraine. (Foto: Shutterstock)

Hvis du er ved at få nogle grå stænk i håret – eller bare har lyttet godt efter i historietimerne – husker du måske, at diktatorer som Rumæniens Nicolae Ceausescu og Iraks Saddam Hussein i nyere tid er blevet henrettet for drab på civile.

Kunne man forestille sig, at noget lignende sker for Ruslands præsident, Vladimir Putin, i forbindelse med krigen i Ukraine?

Det korte svar er ja – teoretisk set er det både muligt og lovligt.

»Som øverste leder af det russiske militær er Putin et lovligt mål under konflikten. Hvis for eksempel ukrainske specialstyrker skulle komme i nærheden af ham, kunne de godt dræbe ham som en del af konflikten,« fortæller Martin Mennecke, lektor i folkeret og international strafferet på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Næsten umuligt at give dødsstraf i en retssal

Taler vi i stedet om, at Putin skulle blive taget til fange og stillet for en domstol – som det skete for de to diktatorer i Rumænien og Irak – virker det lige nu helt usandsynligt, at Putin skulle få en dødsdom.

Det understreger flere jura-forskere over for Videnskab.dk.

For det første er dødsstraf ikke en strafmulighed ved internationale domstole. Selv afrikanske diktatorer med folkedrab på hundredtusindvis af mennesker på samvittigheden risikerer ikke dødsstraf ved internationale domstole.

For det andet har medlemmer af Europarådet – herunder Rusland – ubetinget erklæret deres modstand mod dødsstraf.

Rusland er ganske vist ved at træde ud af Europarådet og kunne derefter teknisk set benytte sig af dødsstraf igen.

Det ville så måske kunne bruges i en retssag mod Putin inden for Ruslands egne grænser. Men de officielle meldinger har indtil videre kørt på, at dødsstraf næppe bliver taget i brug.

Dødsstraf, hvis Putin bliver væltet?

Martin Mennecke bemærker, at rumænske Ceausescu og irakiske Husseins tilfælde var anderledes end Putins.

De blev dømt for blandt andet forbrydelser mod deres egne borgere ved nogle lidt tvivlsomme domstole, nedsat i deres egne lande.

»Hvis noget tilsvarende skulle ske for Putin, ville det kræve, at russerne selv kom på banen og væltede ham. Det er der ikke meget, der tyder på i øjeblikket,« siger Martin Mennecke.

Hvis Putin i stedet skulle straffes efter international ret for forbrydelser i Ukraine, skulle det være for enten angrebskrig, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser.

Den slags retssager bliver ført ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, og de udløser fængselsstraf, ikke dødsstraf.

Svært at dømme øverste leder for krigshandlinger

Straffedomstolen ICC er ganske vist i gang med at undersøge, om der er noget at komme efter i Ukraine.

31 sager gennem ICC

Siden Den Internationale Strafdomstol (ICC) trådte i kraft i 2002, har 31 sager været behandlet. Enkelte sager er stadig under behandling.

ICC har af de 18 internationale dommere tilknyttet. Domstolen tager kun sager, der ikke kan føres ved en national domstol, for eksempel fordi den ikke kan eller vil.

ICC har for nylig oprettet en undersøgelse af forbrydelser i Ukraine.

En dømt fange afsoner sin idømte straf i et medlemsland.

Kilde: ICC’s hjemmeside

Problemet i den type sager – når vi taler straf af Putin – er ifølge Mikkel Jarle Christensen fra Københavns Universitet, at det er udfordrende at koble den overordnede leder direkte til, hvad der sker på landjorden i en kampzone.

»Det er svært at forestille sig Putin komme for Den Internationale Straffedomstol,« siger Mikkel Jarle Christensen, professor MSO i retssociologi med speciale i international strafferet på jura-centret iCourts ved Københavns Universitet.

I et tilfælde som Ukraine vil man sandsynligvis holde sig til at stille krigsfanger som menige soldater officerer til ansvar for deres handlinger ved både nationale og internationale domstole, vurderer Mikkel Jarle Christensen.

Han understreger, at det ville kræve, at Ukraine forbliver et selvstændigt land og kan udlevere de mest ansvarlige for krigsforbrydelser til ICC.

Flere udfordringer med at få Putin dømt

Mikkel Jarle Christensen bemærker, at Ukraine ganske vist har accepteret strafferetsdomstolens jurisdiktion over konflikten inden for sit territorium.

Men det er umiddelbart svært at løfte bevisbyrden og påvise en politisk leders ansvar for specifikke hændelser i en krig på fremmed territorium – for slet ikke at tale om at få Putin udleveret til en retssag, lyder det fra forskeren.

»En anden måde at ramme et lands leder kunne være for at udøve aggression mod et andet land, men her er domstolens regler for jurisdiktion endnu snævrere, end hvad der gælder for krigsforbrydelser.«

»Da Rusland ikke har tilsluttet sig den specifikke protokol om aggression, kan Putin ikke blive dømt for at starte en ulovlig angrebskrig ved den domstol,« fortæller Mikkel Jarle Christensen.

Forsker-strid: Skal Putin for et særligt tribunal?

Interessant nok ligger forskere lige nu i åben ordfejde om, hvorvidt man bør forsøge at få dømt Putin for aggression mod Ukraine ved at oprette et særligt tribunal; altså en domstol nedsat til lejligheden - når nu ICC's lange lov-arm ikke rækker ind i Rusland på lige dette punkt.

Pointen skulle ifølge fortalerne være at vise solidaritet med Ukraine og sørge for, at ånden i international lovgivning bliver håndhævet, også selvom Rusland har valgt at stå udenfor.

Tribunalet skulle ifølge fortalerne »efterforske og tiltale individer, som har begået forbrydelsen at udøve aggression mod Ukraines territorium, herunder dem som materielt har støttet eller som har lagt grundlaget for udførelsen af forbrydelsen.«

FN-pagten om magtanvendelse mod et andet land

FN-pagtens artikel 2, stk. 4 lyder:

»Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål.«

Ifølge Martin Mennecke er »den største overtrædelse i spil lige nu den angrebskrig, som Rusland fører mod Ukraine, som er en eklatant overtrædelse af de centrale regler i FN-traktaten«.

Forskeren understreger dog, at FN-pagten ikke er en straffelov, men en traktat mellem stater, hvor sanktionen ikke er defineret.

Sådan lyder det fra en række professorer og andre forskere i en fælles erklæring for at få oprettet tribunalet.

Et lignende tribunal er set tidligere, da topnazister blev retsforfulgt efter Anden Verdenskrig i det, der er kendt som Nürnberg-processen.

Københavnsk professor: 4 grunde til at lade være

Erklæringen møder dog modstand hos andre forskere på feltet.

Professor Kevin Jon Heller fra Københavns Universitet understreger i en skriftlig kommentar til erklæringen, at han går ind for at vende enhver sten og drage Rusland til ansvar for alt, der er juridisk relevant.

Men den slags kan fint foregå ved en national instans i stedet for et særligt internationalt tribunal, mener han.

I et blogindlæg nævner Kevin Jon Heller en række årsager til, at et tribunal mod Putin for aggression mod Ukraine ville være en dårlig ide, blandt andet:

1) En retssag om et lands aggression mod et andet handler om intentionen bag invasionen, altså hvad der er blevet snakket om bag lukkede døre i Kreml, ikke hvad der er sket på slagmarken i Ukraine. Derfor vil både beviser og mistænkte gemme sig i Rusland.

Vinder Rusland krigen – som mange ifølge Kevin Jon Heller forventer – og enten besætter Ukraine eller indsætter en marionetregering, styret fra Moskva, vil både mistænkte og mulige beviser være umulige at få fat på.

Kan Putin blive dømt in absentia?

I nogle retssager bliver folk dømt 'in absentia', altså i deres fravær, fordi de nægter at møde op.

Erfaringerne fra sager ved andre internationale straffedomstole viser dog, at modellen er ret tvivlsom, melder Mikkel Jarle Christensen.

»Vi har set i forhold til et særtribunal for Libanon, at forsvarerne slet ikke har kunnet mødes med deres klienter. Det giver nogle store problemer for retssikkerheden, når den anklagede ikke er til stede og kan tale sin sag.«

»Man kan også forestille sig, at hvis Putin stadig sidder i Rusland, og der kører en in absentia-sag, vil han gøre alt for at de-legitimere sådan en domstol, og så ville det ende som et politisk slagsmål. Det ville blive et meget mudret resultat,« vurderer Mikkel Jarle Christensen.

Skulle Ukraine mod forventning vinde krigen og kunne fremskaffe beviser fra Moskva, kan ukrainerne selv føre retssag mod de ansvarlige fra tabernationen Rusland, påpeger Kevin Jon Heller, professor på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

2) Rusland vil efter al sandsynlighed nægte at samarbejde med tribunalet. Kun et systemskifte vil ændre det.

Kommer andre til magten i Rusland, kan de selv retsforfølge Putin, hvilket igen understreger, at det er unødvendigt at oprette tribunalet, skriver Kevin Jon Heller med henvisning til et andet blogindlæg fra en kollega fra universitetet i Amsterdam.

3) Det kan være svært at retfærdiggøre over for internationale jurister, at man nu vil føre retssag på baggrund af en invasion.

Slår man ned på Rusland, hvordan forklarer man så, at USA, England, Danmark og et væld af andre lande kunne stå bag en invasion af Irak, vælte styret og besætte landet i en krigshandling, der ifølge Kevin Jon Heller endte med at koste 200.000 civile irakere livet og skabte over to millioner flygtninge?

Golfkrigen startede vel at mærke på en løgn om, at Irak gemte masseødelæggelsesvåben, og alligevel blev ingen vestlig leder retsforfulgt.

Hvis et tribunal blev nedsat mod Rusland nu, skriver Kevin Jon Heller, ville det kunne opfattes sådan, at visse lande må handle på måder, som andre ikke må. Og så kan et tribunal miste al legitimitet.

4) Endelig er et tribunal dyrt. Erfaringer fra Libanon viser, at det kan løbe op i 60 millioner euro om året. Penge, som Ukraine nok hellere vil bruge på genopbygning, bemærker Kevin Jon Heller i sit blogindlæg.

»Har vi virkelig brug for et særligt tribunal for at minde os om, at aggression ikke bare er ulovligt, men kriminelt?«

»Og hvilket signal sender det, hvis, som det virker sandsynligt, det internationale samfund laver et Rusland-specifikt tribunal, som aldrig får tiltalt nogen? Ville det ikke bare bekræfte, at magtfulde stater kan udøve aggression uden at blive straffet?« skriver Kevin Jon Heller.

Det hører med til historien, at ingen af forskerne nævner dødsstraf som endemål for et tribunal.

Debatten er langt fra slut

En uenig forsker argumenterer i et svar på Kevin Jon Hellers blogindlæg, at et tribunal er nødvendigt, fordi Putin sandsynligvis ville kunne undslippe retsforfølgelse på andre måder, blandt andet fordi han som statsleder har immunitet for retsforfølgelse.

En anden overvejelse er, at en national domstol efter al sandsynlighed vil være partisk over for Putin, lyder nogle af argumenterne fra Carrie McDougall fra Melbourne Law School i Australien.

Hun har blandt andet skrevet en bog om netop aggressionskrig og lovgivningen, som Rusland har holdt sig delvist ude af; Rom-statutten.

Overraskende udlevering af statsleder er set før

Mikkel Jarle Christensen og Martin Mennecke understreger begge, at det efter al sandsynlighed vil være umuligt at få udleveret Putin fra Rusland til en retssag, uanset hvor den så måtte finde sted.

Martin Mennecke tilføjer dog, at han tidligere er blevet overrasket.

»Da jeg læste jura i 1990’erne under Jugoslavien-krigen, virkede det også utopisk med en krigsforbryderdomstol i Jugoslavien; at der skulle komme en arrestordre på eller et anklageskrift mod Slobodan Milosevic, som i sin tid også sad fast og stabilt ved magten i Beograd.«

»Intet tydede på, at han kunne ende andre steder, men fordi det serbiske styre til sidst vurderede, at han mere var en belastning og et problem end en del af løsningen, overleverede de ham selv, og han endte med at dø i fængslet i Haag,« husker Martin Mennecke.

»Det korte af det lange er, at jeg har lært i denne business, at retsopgør altid virker utopiske og usandsynlige, og måske endda endnu mere med Rusland, fordi det er Rusland – men hvem ved, om det måske alligevel kan ende med at blive en vej frem,« funderer Martin Mennecke.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk