Empati er oppe i tiden. Stakkevis af bøger om empati er skrevet i det seneste årti, blandt andet om hvordan man får mere af det.
Fred i verden er kun muligt, hvis vi bliver bedre til at forstå hinanden og sætte os i andres sted, mener også Barack Obama – USA’s tidligere præsident. Underskud af empati er involveret i alverdens problemer, har han sagt i flere af sine taler.
»At lære at være i andres sko, at se gennem deres øjne, det er sådan fred begynder. Og det er op til os at få det til at ske. Empati er det karaktertræk, som kan ændre verden,« sagde han for eksempel i 2007 ifølge Washington Post.
Kritiker: Empati er en tabersag
Har Barack Obama ret? Kan vi skabe fred i verden ved at være mere empatiske?
Sandsynligvis ikke. Nogle forskere er ligefrem overbeviste om, at mere empati er en tabersag.
Empati kan gøre verden til et dårligere sted, argumenterer eksempelvis Paul Bloom, der er professor i psykologi på Yale University i USA. Han har skrevet en hel bog om, hvorfor han mener, at empati er skadeligt. ‘Against empathy’ – imod empati – hedder bogen fra 2016.
»Jeg er imod empati, og et af målene med denne bog er at overtale dig til også at være det,« skriver han i starten af bogen.
Paul Blooms bog får dog skarp kritik af den danske filosofiprofessor Dan Zahavi. Ham vender vi tilbage til.
Her får du først Paul Blooms argumenter mod empati.
\ Læs mere
\ Red Verden
I en ny serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?
Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
Empati får os til at træffe dårlige beslutninger
Hvis læger, nødhjælpsarbejdere, politifolk og andre, der på jobbet møder mennesker i krise, er for empatiske, kan de ikke udføre deres arbejde ordentligt, fordi de bliver for følelsesmæssigt påvirkede, argumenterer Paul Bloom.
Han mener også, at:
- Empati skader vores moralske dømmekraft: Hvis vi er for empatiske, kan det medføre, at vi bliver alt for styret af vores følelser. Vi kan ikke træffe moralske beslutninger om, hvad der er rigtigt og forkert på baggrund af følelser. Vi skal bruge vores fornuft.
- Empati gør os snæversynede: Når man føler empati, zoomer man ind på et enkelt menneske. Man får måske en klump i halsen, når man ser et billede af et druknet flygtningebarn, der er skyllet i land. Til gengæld bliver man ikke følelsesmæssigt berørt, når man ser billeder af tusindvis af mennesker, der er ofre for krig, klimaforandringer eller sult. For meget fokus på empati kan lede os på afveje, så vi træffer beslutninger, der ikke gavner verden.
- Empati gør os fordomsfulde: Vi har nemt ved at føle empati for en person, der ligner os selv. Det er sværere at identificere sig med en andens smerte, hvis den anden er anderledes, for eksempel kommer fra et andet land, fra en anden social gruppe, har en anden religion eller en anden hudfarve.
Empati kan misbruges
Også den danske antropolog Nils Bubandt, der er professor på Aarhus Universitet, har en anke mod tidens tendens til at idyllisere empati.
Empati kan ikke skabe fred i verden, for empati gør os ikke automatisk sødere mod hinanden.
»Alt for tit begrænser man empati til at være en varm, blød følelse, men en verden med krig og konflikt er fyldt med empati. Hvis man vil vinde en konflikt, er det en kæmpe fordel at kunne sætte sig i modpartens sted,« siger Nils Bubandt.
»Derfor dur empati ikke som en nem fix-it løsning på alle verdens problemer,« fortsætter han.

Empati er en del af vores sociale liv
I 2015 publicerede Nils Bubandt og kollegaen Rane Willerslev en videnskabelig artikel om det, de kaldte ‘empatiens mørke side’. Under feltarbejde i Sibirien og Indonesien havde de to antropologer observeret, at empati ikke kun bliver brugt i den gode sags tjeneste.
Empati bliver også brugt strategisk i voldelige konflikter til at forstå fjendernes position, identificere deres svage sider og bruge det mod dem.
Nils Bubandt er dog uenig med Paul Bloom i, at empati i sig selv gør verden til et dårligere sted. Empati er evnen til at forstå og aflæse hinandens følelser, og den evne er grundlæggende for vores sociale liv.
Om verden bliver bedre eller dårligere af mere empati afhænger af, hvordan vi bruger empatien, siger han.
Paul Bloom og andre, der bruger begrebet i den offentlige debat, forveksler alt for ofte empati med sympati, mener Nils Bubandt.
»Empati er et langt mere komplekst begreb end man gør det til. Bare fordi man kan leve sig ind i et andet menneskes situation og følelser, betyder det ikke, at man bliver følelsesmæssigt påvirket, eller at man vil den anden det godt,« siger han.
Empati er en medfødt evne
Empati i sig selv er hverken noget negativt eller positivt, siger Nils Bubandt.
Det er Dan Zahavi, der er professor i filosofi ved Københavns Universitet og leder af et grundforskningscenter for subjektivitetsforskning, enig i.
Han har studeret empatibegrebet, skrevet bogen ‘Self and Other: Exploring Subjectivity, Empathy, and Shame’ samt videnskabelige artikler om empatiens betydning for mennesket.
\ Dansk forskning i empati
I 2011-2016 var Dan Zahavi leder af forskningsprojektet Empathy and Interpersonal Understanding, som var støttet af Velux fonden.
Projektet, som sluttede i 2017, involverede filosoffer, udviklingspsykologer, psykiatere, hjerneforskere og antropologer.
Ligesom Nils Bubandt mener Dan Zahavi, at den amerikanske professor og forfatter Paul Bloom har misforstået, hvad empati er.
Ifølge Dan Zahavi er empati en medfødt evne til at kunne sætte sig ind i, hvad andre føler på baggrund af, hvad de siger, deres toneleje, deres ansigtsudtryk, kropssprog eller mimik.
»Empati er en fundamental byggesten i vores udviklingspsykologiske liv. Det er ikke en evne, man kan erhverve sig, men en grundlæggende del af det at være menneske. Empati er, når vi instinktivt genkender vreden i en knyttet næve eller glæden i et smil.«
Læs om empati-begrebets historie i boksen under artiklen.
Verden kan ikke undvære empati
Dan Zahavi kritiserer Paul Blooms bog ‘Against empathy’, fordi den efterlader et indtryk af, at verden ikke har brug for empati.
Verden har brug for empati, for uden empati ville vi ikke have et meningsfuldt socialt liv, siger Dan Zahavi og oplister en række punkter, hvor Paul Bloom går galt i byen:
1) Empati er ikke følelsesmæssig afsmitning
Paul Bloom skriver, at empati kan få os til at blive så følelsesmæssigt påvirkede af andres lidelse, at vi bliver ledt på afveje og mister evnen til at træffe fornuftige beslutninger.
»Men empati har ikke noget at gøre med, at vi bliver følelsesmæssigt påvirket af andres sindstilstand eller ligefrem føler det, den anden føler. Bare fordi vi er i stand til at forstå andres følelser, betyder det ikke, at vi føler det samme som dem,« argumenterer Dan Zahavi og fortsætter:
»Empati er indlevelsesevne og kan forstås som åbenhed over for andre. Når man møder en anden med empati, bliver det et autentisk møde, hvor man lader den anden komme til syne eller til orde.«
2) Empati gør os ikke snæversynede
Paul Bloom er også på vildspor, når han skriver, at empati i sin natur er fordomsfuld, mener Dan Zahavi.
Empati er en basal evne til at kunne forstå og afkode for eksempel ansigtsudtryk som psykologisk meningsfulde, uanset om den anden er forskellig fra os selv.
»Empati er en særlig erfaringsbaseret form for interpersonel forståelse, som ikke har noget at gøre med, om vi kan identificere os med og genfinde os selv i den anden,« siger Dan Zahavi.
3) Empati er ikke en hæmsko for moralen
Ifølge Paul Bloom står empati i vejen for vores moralske dømmekraft. Men i Dan Zahavis optik har vi brug for empati for at være moralske i vores omgang med andre mennesker.
»Man kan selvfølgelig godt have moralske principper, der udelukkende handler om ens egen livsførsel. Men hvis moral også handler om at føle ansvar for andre, så har jeg svært ved at se, hvordan det skulle blomstre op uden empati.«
Læs mere om, hvad empati er, i boksen under artiklen.
Empati kan næppe redde verden
Selv om Dan Zahavi har en anden forståelse og er mere positiv stemt over for empati end Paul Bloom, er han dog ikke helt så meget oppe at ringe over begrebet som Barack Obama.
Empati alene kan næppe redde verden, og Dan Zahavi er enig med Nils Bubandt i, at evnen til at kunne leve sig ind i, hvad andre føler, kan misbruges.
»Empati kan både bruges positivt og negativt. Hvis jeg gerne vil pine dig mest muligt, kan det være en fordel, at jeg forstår, hvad du føler og oplever, da det gør mig i stand til at vide, hvad du trigger på,« siger Dan Zahavi.
Så altså: Verden kan næppe reddes med et hurtigt empati-boost.
Men måske kan verden blive et lidt bedre sted, hvis vi møder hinanden med den gode form for empati.
Når man møder en anden med empati, lytter man og prøver at forholde sig til, hvad den anden fortæller i stedet for at møde vedkommende med fordomme, egne erfaringer eller teoretisk viden, siger Dan Zahavi.
Hvis vi vil gøre verden til et bedre sted, skal vi så selvfølgelig bare lade være med at bruge vores empatiske evne til at gøre andre ondt.
Hvis du gerne vil blive bedre til at bruge din empati, når du er sammen med andre mennesker, kan du finde inspiration til, hvordan du kan gøre det i artiklen Tips: Sådan træner du din empati. Du kan også tage en Minitest: Find ud af, om du er empatisk.
\ Læs mere
\ Kilder
- Paul Blooms profil (Yale)
- Dan Zahavis profil (KU)
- Nils Bubandts profil (AU)
- ‘The Dark Side of Empathy: Mimesis, Deception, and the Magic of Alterity’, Comparaty Studies in Society and History (2015), doi: 10.1017/S0010417514000589
- ‘Empathy, Embodiment and Interpersonal Understanding: From Lipps to Schutz’, An Interdisciplinary Journal of Philosophy (2009), doi: 10.1080/00201741003784663
\ Empatiens historie
Empati bliver alt for ofte blandet sammen med sympati, mener både Dan Zahavi og Nils Bubandt.
»I den offentlige debat er ingen konsensus om, hvad empati er, så argumenterne for og imod bliver ofte forkludrede. Jeg foreslår, at vi går tilbage og ser på, hvordan begrebet oprindeligt blev brugt,« siger Dan Zahavi.
Ordet ‘empati’ kommer fra det tyske ord ‘einfühlung’, som betyder indlevelse, forklarer han.
Oprindeligt har ordet ‘Einfühling’ ikke noget at gøre med, hvordan mennesker opfører sig overfor hinanden.
Ordet begyndte man at bruge i 1870’erne i videnskabelige diskussioner om æstetik: Ordet blev brugt til at beskrive, hvad der sker, når man lever sig ind i et kunstværk.
»Empatibegrebet opstod altså som et forsøg på at beskrive, hvordan man kan leve sig ind i et objekt. Senere begyndte man at bruge det i psykologi, filosofi og i daglig tale,« siger Nils Bubandt.
Når man går tilbage til den oprindelige betydning af Einfühling, der senere blev oversat til det engelske ‘empathy’ og så til det danske empati, må det betyde »erkendelse af andres bevidsthedsliv,« siger Dan Zahavi.
»I den oprindelige betydning har empati ingen moralske konnotationer. Det har ikke noget at gøre med, at vi skal være gode mod hinanden. Empati er indlevelse, som finder sted i det kropslige ansigt-til-ansigt møde,« fortsætter han.