Kan svensken komme over isen igen?
CLASSIC: En vinter i 1658 erobrede svenskerne store dele af det nuværende Danmark ved at gå over bælterne, som frøs til. Kan det mon lade sig gøre i dag?
Kan svensken komme over isen igen Karl Gustav krigen København

Temperatur og saltindhold i vandet i bælterne spillede sammen til fordel for den svenske konge Karl Gustav X i vinteren 1657-1658, som var en særlig kold periode i den lille istid. (Maleri: Johan Filip Lemke)

Det har været en kold vinter, selvom vi ikke har været så plaget af sne og is.

Men med de lave temperaturer kan man næsten forestille sig, at bælterne frøs til, og at det ville kunne friste vores gamle fjende Sverige til at erobre vores flade paradis, som de gjorde i 1658.

Heldigvis er svenskerne efterhånden blevet nogle ganske fredelige naboer, men derfor kan man alligevel godt undre sig over, hvordan det kunne gå til dengang for 352 år siden.

Var det bare en helt utrolig situation, at bælterne fyldt med salt havvand frøs til, eller hvordan kunne det ske, at svenskerne bare sådan lige kunne gå henover isen og nå næsten helt til København fra Jylland?

Det har Videnskab.dk's redaktion grublet lidt over her i vinterkulden. Og derfor har vi valgt at spørge videnskaben.

Derfor angreb svensken fra Jylland

Den svenske hær var først i krig mod Polen men opgav kampen her og begav sig i stedet op igennem Nordtyskland til Jylland, hvorfra de gik over bælterne til Sjælland.

Svenskens manøvre gjorde krigens udfald

Professor i 1600tallets historie Gunner Lind fra Saxo Instituttet på Københavns Universitet siger, at der de sidste 100 år ikke er kommet afgørende ny viden frem om begivenhederne under Karl Gustavkrigene. Men han siger om vinteren 1657-58:

»Den havde temmelig stor betydning for krigens udfald. Det var det, der forvandlede en halvkedelig, men ikke håbløs, situation til en total katastrofe for Danmark.«

Denne vinter var nemlig, ifølge kilderne, særlig hård, og den svenske konge, Karl Gustav X, greb chancen og beordrede sin hær ud over isen, på trods af at det var mod sædvane at føre krig om vinteren.

Mellem ni- og titusind mand med heste og nogle få kanoner gik over isen. Mens isen forhindrede danskerne i at bruge flåden til at forsvare sig selv.

Saltindhold afgør frysepunkt

Hvis vi gerne vil vide, om svenskerne kan angribe os over isen igen, er det først og fremmest relevant at finde ud af, hvad der gør, at havvandet omkring de danske øer kan fryse til is.

Ph.d. i oceanografi Vibeke Huess, som er forsker ved DMI, kan fortælle os, hvad der skal til, for at havvand fryser til is.

Her er vandets saltindhold meget afgørende.

Saltindholdet kan variere fra sted til sted alt efter vind og vejr, men i Østersøen ligger det i dag typisk på 10 promille. Det betyder, at havvandet vil fryse ved - 0,5 til -1,5 grader.

Spørg Videnskaben Classic

Hver søndag 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev bragt første gang 16. februar 2010.

»Frysning sker desuden lettest ved rolige vejrforhold. Det vil sige, når der ikke er bølger. I fjorde og havne er vandet som regel roligere end ude på det åbne hav,« siger Vibeke Huess.

Det må således have været en rolig og en meget kold vinter i længere tid i 1657-58.

Gik over, hvor isen var smallest

Folkene hos Søværnets Operative Kommando kender også til, hvad der skal til, før vand fryser til is.

Her kan presseofficer Kenneth Nielsen fortælle, at isflagerne typisk flyder med strømmen ned i bælterne og samler sig til en sammenhængende fast is på de smalleste steder mellem bælterne.

Derfor var svenskernes hærførere heller ikke helt dumme, da de valgte at gå over de smalle steder i bælterne, hvor man heller ikke skulle gå så lang tid på isen.

Kan svensken komme over isen igen Karl Gustav krigen København Øresund

Svenskerne var smarte og gik over der, hvor der er størst chance for, at isen er solid. Kortet viser toget over øerne.

Svenskerne hoppede nemlig så at sige fra ø til ø.

Først gik de fra Hejls i Jylland over til den lille ø Brandsø og derfra videre ind i Tybrind Vig, hvorfra de erobrede Fyn.

Og da de svenske styrker nu også havde sat sig på Langeland, kunne de ligeså godt tage Lolland med.

Herefter gik de mod Vordingborg, og derfra spredte de sig udover Sjælland.

En farefuld færd?

Inden svenskerne gik over isen, havde de undersøgt den flere gange i løbet af januar måned.

Og de var heldige med isens stabilitet, for de fleste kom over helskindede. Nogle mænd og heste røg dog igennem isen og druknede.

»Forestil dig at gå fra Langeland i februar måned til Nakskov, som muligvis ligger derovre i tågen. Det var noget, som samtiden kommenterede meget på, hvor modigt det var,« siger Gunner Lind.

Rundt omkring i Europa blev der altså snakket om, hvor dristigt eller dumdristigt, det var af Karl Gustav at gå ind over isen med sin hær.

Det var Danmark, der begyndte

Det var Danmark som i 1657 erklærede krig mod svenskerne.

Krigserklæringen betød, at Danmarks alliancepartner Holland ikke var forpligtet til at hjælpe Danmark.

»Det var let at forestille sig, hvad der ville ske, hvis vejret pludselig slog om. Og turde den svenske konge virkelig stole på at være i nåde hos Gud, Herren over vejr og vind? « siger historikeren.

Men det ville ikke nødvendigvis være et problem, hvis det skete, fortæller oceanograf Vibeke Huess:

»Vind kan forhindre isen i at fryse til. Men når først isen ligger der, så vil en kold vind derimod kunne medvirke til, at isen fryser endnu mere til.«

Men tøvejr vil selvfølgelig være meget uheldigt, hvis man skal over isen.

Krigen foregik under Den lille Istid

Svenskernes færd over isen fandt sted i en tid, som klimaforskerne kalder Den lille istid.

Den lille istid strakte sig over en periode fra ca. 1350 til 1850, og her var det koldere i Nordeuropa, end det er i dag.

Faktisk var det i 1850erne omkring 1 grad koldere end i dag, fortæller Marit-Solveig Seidenkrantz.

Kan svensken komme over isen igen Karl Gustav krigen København Øresund

Karl Gustav X fortrød kort efter Roskildefreden, at han ikke tog hele Danmark, da han havde chancen. Derfor startede han krigen igen men denne gang fik Danmark hjælp udefra. Der blev sluttet fred i 1660 uden en egentlig sejrherre. (Billede: Sébastien Bourdon)

Hun er ph.d. og leder af Centre for Past Climate Studies ved Geologisk Institut på Aarhus Universitet og forsker i fortidens klima og årsager til klimaforandringer.

»Det var en periode, hvor der var et minimum i Solens udledning af energi, og da svenskerne gik over isen i vinteren 1657-1658, var der et særligt kraftigt minimum - også kaldt Maunder Minimum,« siger forskeren.

Golfstrømmen var svag

Men det var ikke kun Solen, som medvirkede til det kolde klima i Nordeuropa under istiden, tilføjer Marit-Solveig Seidenkrantz.

Klimahistorie

Geologerne har flere kilder til fortidens klima:

1) Prøver af is og aflejringer i sø- og havbund. Ved at analysere pollen og fossiler kan forskerne finde ud af, hvordan leveforholdene var for dyr og planter, hvilket i sidste ende kan forklare, hvordan klimaet var.

2) Temperaturmålinger fra London og Paris, som går lang tilbage i tiden.

3) Udsagn om vejrforhold i historiske kilder.

For eksempel var Golfstrømmen, som tilfører varme til den del af den nordlige halvkugle, svagere.

Derudover var der færre kraftige vestenvinde til at trykke Golfstrømmen og dens varme mod øst.

Geologen siger, at vi skal se klimaforandringer i det store perspektiv.

Under Den lille istid var der, ligesom i dag, skiftende milde og meget kolde vintre, men generelt var det koldere - og altså rigtig koldt omkring år 1660.

Skibsfart rører rundt i bælterne

I dag, hvor temperaturerne er varmere, vil vi stadig kunne opleve isvintre, men der er ikke så stor fare for, at bælterne fryser helt til.

Hos Søværnets Operative Kommando siger Kenneth Nielsen, at den omfattende skibsfart i nutiden med store skibe langt hen ad vejen er med til at forhindre bælterne i at fryse til.

Så selvom svenskerne pludselig skulle skifte sindelag, så skal vi nok ikke være bange for, at de kommer væltende ind over isen igen.

Undrer du dig også noget, og har du et spørgsmål til videnskaben, så send dit spørgsmål til sv@videnskab.dk. Så har du chancen for at vinde en T-shirt.

Roskildefreden 1658

Roskildefreden er Danmarkshistoriens hårdeste fredstraktat.

Danskerne måtte afstå Skåne, Blekinge og Halland samt øerne Hven og Bornholm til Sverige, som også fik Norges Bohus Len og Trondheim Len med i købet.

Derudover forpligtede danskerne sig til at garantere fri svensk gennemsejling i Øresund.

Danskerne måtte samtidig ikke tillade, at ikke-nordiske orlogsskibe befandt sig i Østersøen.

Corfitz Ulfeldt blev genindsat

Kongen skulle også genindsætte den landsforræderdømte og tidligere danske rigshofmester Corfitz Ulfeldt i hans tidligere len og besiddelser. Corfitz Ulfeldt havde fungeret som den svenske konges rådgiver under krigen.

Danskerne skulle desuden huse de svenske besættelsesstyrker frem til 2. maj. Lejren lå ved Brønshøj ved København.

Sidst, men ikke mindst, skulle danskerne fjerne eller overmale alle tapeter på de kongelige slotte, som afbilledede et motiv som kunne vanære det svenske kongerige.

Kilde: 'Danmarks Krigshistorie' udkommet på Gads Forlag 2008.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.


Det sker