Kan ny teknologi give dig koncentrationsevne som en guldfisk?
Din opmærksomhed er en råvare, og du skal sætte pris på den. Det siger en forsker som reaktion på en ny rapport, der påstår, at menneskets koncentrationsevne er blevet kortere end en guldfisks.

Det stigende antal forstyrrelser og adspredelser i verden skyldes til dels de nye måder, annoncørerne kan sprede deres budskab. Vi er nødt til at indse, at kontrollen over vores opmærksomhed er en råvare, som annoncørerne kæmper om. (Foto: Shutterstock)

Det stigende antal forstyrrelser og adspredelser i verden skyldes til dels de nye måder, annoncørerne kan sprede deres budskab. Vi er nødt til at indse, at kontrollen over vores opmærksomhed er en råvare, som annoncørerne kæmper om. (Foto: Shutterstock)

Du er ikke alene, hvis du nogle gange har svært ved at koncentrere dig uden lige at skulle tjekke din email eller de sociale medier.

Menneskets opmærksomhedsspændvidde - eller hvor længe vi kan koncentrere os effektivt om en enkelt opgave - er, ifølge en rapport udgivet af Microsoft, blevet kortere end en guldfisks.

Den konklusion spiller i høj grad på vores bekymring for, hvad den daglige flodbølge af emails og opdateringer på sociale medier gør ved os - og i særdeleshed, hvad den gør ved de yngre generationer. Men tallene kan være misvisende.

For det første indeholder rapporten ingen detaljer om hverken guldfiskens eller menneskets opmærksomhedsspændvidde, ud over de tal som Microsoft har trukket fra en webside.

Endnu vigtigere er, at den menneskelige forstand er et adaptivt system, der konstant omorganiserer og refokuserer de mentale evner for at tilpasse sig omgivelserne.

Så forestillingen om, at vores koncentrationsevne er under forandring som svar på den moderne, online verden, er hverken overraskende eller noget, vi nødvendigvis skal bekymre os om.

Koncentrationsevnen er en uhåndterlig størrelse

Der er dog et stærkt argument for, at vi skal bibeholde kontrollen over vores koncentration i en verden, der er stadig mere fyldt med forstyrrelser.

Opmærksomheden er en umådelig uhåndterlig størrelse at studere, og måden det gøres på, har en enorm indflydelse på resultaterne.

Det er en af grundene til, at koncentrationsevnen og opmærksomhedsspændvidden er en af de mest efterforskede emner inden for psykologien: Alene i de seneste 10 år er der blevet udgivet flere end 1.200 afhandlinger.

Men hvis vi nu antager, at tallene i Microsofts rapport reflekterer forskningsresultater - uanset metoden bag den indsamlede data - er det stadig ikke rimeligt at overføre dem til nogen som heslt anden sammenhæng, end hvor de blev skabt.

At overføre dem til alle livets aspekter - som rapporten insinuerer, at vi bør gøre - er at gå til yderlighederne.

Computerspil gør en forskel

Forskning, der har undersøgt den moderne teknologis effekt på vores kognitive evner, har påvist en indvirkning på opmærksomheden. Men i modsætning til almindelig opfattelse viser forskningen, at opmærksomhedsspændvidden faktisk er blevet bedre.

Det har for eksempel vist sig, at uforbederlige videospillere har demonstreret bedre opmærksomhedsevner end folk, der ikke spiller videospil - og at de, der ikke plejede at spille, men begyndte på det, udviste de samme forbedringer.

Der er ingen grund til at den moderne verden skulle mindske vores mentale evner, og der er ingen grund til at frygte, at de forandrer sig. Vores kognitive evner ændrer sig konstant og varierer endda naturligt i løbet af dagen.

Et af vores projekter på Open University er i øjeblikket indsamlingen af data om disse daglige cyklusser. Vi har udviklet en app til smartphones, som måler opmærksomheden sideløbende med andre kognitive opgaver.

Ved at benytte denne app i løbet af dagen kan du deltage i undersøgelsen og kortlægge de naturlige ændringer i din egen præstation. Det kan hjælpe dig til at planlægge din dag bedre og endeligt afgøre, om du rent faktisk fungerer bedst om dagen eller om aftenen.

Microsoft taler til annoncørerne

Men uanset hvor interessante de kognitive evners forskellige variationer forekommer, er det nok mere relevant at spørge, hvad eller hvem det er, der driver forandringerne i vores samfund. Det er heldigvis let at svare på.

Microsofts undersøgelse er rettet mod annoncørerne - ikke den brede offentlighed - og opfordrer virksomhederne til at benytte 'mere kreative og i stigende grad fordybende måder at markedføre dem selv'.

Det stigende antal forstyrrelser og adspredelser i verden skyldes til dels de nye og evigt udviklende måder, annoncørerne kan sprede deres budskab - og 'den i stigende grad fordybende' teknik de benytter, når budskabet har nået os. Vi er nødt til at indse, at kontrollen over vores opmærksomhedsspændvidde er en råvare, som annoncørerne kæmper om.

Onlineverdenen består i stigende grad af spalteplads, hvor annoncørerne forsøger at friste os med deres produkter. Det offentlige rum er på lignende vis i stigende grad fuld af reklamer, der kan spille musik og videoer for yderligere at fange vores opmærksomhed.

Reklamefri zoner er en luksus

Det er efterhånden blevet en ren luksus at undslippe denne reklameslagplads. Det er grunden til, at ventesalen til førsteklasses passagererne i de internationale lufthavne er fri for de larmende, uskønne reklamer, og derfor er manglen på reklamer også et vigtigt salgsargument, for de apps man betaler for.

Vores mentale evner er under forandring, som de altid har været for bedst at kunne tjene os i en evig forandrende omverden. Men nu - mere end nogensinde - består vores omverden af folk, som enten vil have vores opmærksomhed, eller som vil sælge adgang til den.

Det bliver under alle omstændigheder interessant at se, hvordan vores kognitive evner omstiller sig til denne nye udfordring.

Som enkeltindivider skal vi i hvert fald til at sætte lige så stor pris på vores opmærksomhed, som annoncørerne og reklamefolkene gør.

Martin Thirkettle modtager støtte fra Reed, Sheffield Children's Hospital Research Charity, EU og EPSRC. Graham Pike modtager støtte fra EPSRC, Home Office, College of Policing, HEFCE, British Psychological Societ og Reed. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.