Kan man virkelig putte mænd og kvinder i kasser?
Internettet er nærmest lagt ned på grund af en artikel i Berlingske med en ‘faktaboks’ over mænds og kvinders egenskaber. Men kan man overhovedet lave sådan én?

Traditionelt set, er det manden der frier til kvinden, men giver det overhovedet mening at putte mænd og kvinder i kasser? (Foto: Shutterstock.)

Mænd er dominerende og fyldt med selvtillid, mens kvinder er blide og loyale. 

Sådan lyder nogle af de egenskaber, som avisen Berlingske fik påduttet kønnene i en faktaboks, som i øjeblikket spredes som den sorte død på de sociale medier.

Som man kan læse i Berlingskes berygtede faktaboks, tager den udgangspunkt i en test ved navn ‘Bem Sex-Role Inventory,’ der er et spørgeskema først udviklet i 1974, hvor deltagerne skal rangere sig selv ift. en række stereotype maskuline og feminine kategorier.

Testen blev udviklet af den amerikanske psykolog Sandra Bem med henblik på at måle, hvor androgyne - altså hvor tvekønnede - testens deltageres 'træk' var.

Men hvad ved forskningen egentlig om forskellene på de to køn, og hvor meget er ganske enkelt fordomme?

Vi har her samlet syv af vores tidligere artikler om, hvad vi (indtil videre) ved, og hvad vi ikke ved, om de to køn.

Forskellene er ikke altid så store, som vi gør dem

Først og fremmest bliver vi nødt til at slå fast, at selv forskere kan blive revet med af stemningen.

Historier om køn giver nemlig mange klik og citeringer, og hvordan det kommer til udtryk hos medier, forskere og tidsskrifter, kan du læse i artiklen ‘Forskere overdriver forskelle mellem mænd og kvinder.’

Et godt eksempel på det kunne for eksempel være et studie, hvor amerikanske forskere skannede 1.000 unge mænd og kvinders hjerner og konkluderede, at de forskelle, de havde set, kunne forklare, hvorfor mænd gennemsnitligt har bedre rumforståelse, mens kvinder fungerer bedre socialt.

Men da Videnskab.dk sendte forskningsresultaterne rundt til danske hjerneforskere, viste det sig, at de ikke fandt konklusionen overbevisende, og at studiet i stedet faktisk viste, hvor små forskellene er på de to køns hjerner.

Det kan du læse mere om i artiklen ‘Danske hjerneforskere: Så forskellige er mænd og kvinder heller ikke.’

Kvinder bedre end mænd kvantefysik

Der er mange fordomme om mænd og kvinder, som forskningen har skudt i sænk. F.eks. viste et studie af en forskergruppe fra Aarhus Universtiet, at der var en klar tendens til, at kvinder var bedre end mænd til kvantefysik. (Foto: Shutterstock)

Er der hold i stereotyperne?

Vi kommer selvfølgelig ikke uden om, at der er fysiske forskelle på mænd og kvinder. Spørgsmålet er bare, hvad de betyder.

For eksempel vejer mænds hjerner i gennemsnit 1.400 gram, mens kvinders hjerner i gennemsnit vejer 1.250 gram.

Det kan måske have inspireret en af vores læsere til at stille os spørgsmålet ‘Hvorfor er mænd klogere end kvinder?’ 

Vores svar kan du læse i artiklen med samme navn.

Intelligens er dog en svært målbar størrelse, og da en forskergruppe fra Aarhus Universtiet udviklede et spil om kvantefysik for at få borgerne til at hjælpe med at løse deres teoretiske problemer, viste det sig, at der var en klar tendens til, at kvinder var bedre end mænd til kvantefysik. 

En anden fordom, der har fået et hak i tuden af forskningen, er, at kvinder er bedre end mænd til at multitaske. I 2012 satte en finsk forsker sig nemlig for at teste påstanden, og her viste det sig, at mændene i gennemsnit klarede sig bedre end kvinderne.

Hvordan det gik til, kan du læse om i artiklen ‘Mænd bedre end kvinder til at multitaske.’

Der ER forskelle - i hvert fald genetisk

Nu har vi måske vendt nogles verdensbillede på hovedet her, for hvis kvinder er bedre til kvantefysik og mænd bedre til multitasking, hvad er der så tilbage?

Er der overhovedet ingen af de ‘gamle’ forestillinger, der har noget på sig?

Det leder os ganske naturligt videre til et andet læserspørgsmål, hvor en læser spørger, hvordan det kan være, at kvinder græder mere end mænd.

Her forklarer professor i psykologi Henrik Høegh-Olesen nemlig, at der rent faktisk er forskelle på kønnene i den forstand. For mænd har det nemlig evolutionært set givet pote at opføre sig dumt og tage store ricisi -  for de har været nødt til at gøre opmærksom på sig selv i konkurrencen med andre hanner, hvis de skulle have lov at parre sig.

I stedet har kvinder, set i et evolutionært perspektiv, haft brug for større empatiske redskaber for at tage sig af børnene, og derfor har kvinder lettere til tårer end mænd.

Hvordan det nærmere hænger sammen, kan du læse mere om i artiklen ‘Hvorfor græder kvinder mere end mænd?’

Mænd kan multitaske bedre end kvinder

Mænd har ofte fået skudt i skoene, at de ikke kan multitaske. Men forskningen viser noget andet. (Foto: Shutterstock)

Det evige spørgsmål om kultur og arv

Kulturen udvikler sig dog konstant, og de fleste mænd er heldigvis blevet færdige med at gå rundt og slå med køller. Måske medmindre de er taget til EM i Frankrig og ser England spille mod Rusland - en kamp, som endte i næsten krigslignende tilstande pga. tilskueroptøjer.

Men hvor meget bliver vi i dag påvirket af vores evolutionære arv - og hvor meget spiller vores miljø, opdragelse og kultur ind på, hvordan vi identificerer os selv? 

Det er et stort spørgsmål, men ikke desto mindre tager Kirsten Hyldgaard, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, fat om dets rod i artiklen ‘Er vores køn formet af biologi eller kultur?’

Samme spørgsmål er også blevet stillet vores brevkasse Spørg Videnskaben - dog ikke med fokus på køn - og i artiklen ‘Arv eller miljø - hvad bestemmer vores personlighed?’ kan du læse to danske psykologers vurdering af sagen.

Vi håber, at du nu føler dig bare lidt bedre orienteret i den store jungle af viden om kønsforskning, der befinder sig i det svære krydsfelt mellem fakta og fordomme - ligheder og forskelle. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.