Kan man fake forelskelse?
Forelskelse er fantastisk - men det er også både en stresstilstand og en slags afhængighed.
Forelskelse kærlighed forelsket

Forelskelse udløser blandt andet stresshormonet cortisol, og så bliver vi både risikovillige og ukritiske, når vi er forelskede. (Foto: Shutterstock)

Forelskelse udløser blandt andet stresshormonet cortisol, og så bliver vi både risikovillige og ukritiske, når vi er forelskede. (Foto: Shutterstock)

Forårsfornemmelser, hjertebanken, sommerfugle i maven og et vink farvel til sund fornuft.

Åh, at være forelsket.

De fleste af os har nok oplevet den fuldkomment gennemgribende tilstand, som både får os til at føle os uovervindelige og ubeskriveligt skrøbelige.

Men hvad sker der egentlig, når vi bliver forelskede, og hvordan kan det være, vi kan blive så opslugt af et andet menneske, at vi slet ikke kan få nok af deres selskab?

Vært Jens Renner undersøger sagen, mens han spiser østers og drikker hvidvin, i det her afsnit af Heads Up! - en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd.

Lyt til episoden om forelskelse lige her:

Man kan ikke fake forelskelse

Når vi bliver forelskede, sker der en hel masse ting i både vores krop og sind, som gør det til en fuldkommen gennemgribende tilstand.

Hvad er Heads Up!?

podcast-serien Heads Up! har videnskabsjournalisterne Maja og Jens allieret sig med et spørgelystent panel af unge mellem 15 og 25 år.

I hvert afsnit undersøger Heads Up!-panelet sammen med forskere et nyt farligt, fascinerende eller fantastisk aspekt ved krop og hjerne.

Heads Up! er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Det fortæller Ditte Trolle, som er læge og sexolog og en af de to kærlighedsforskere, Jens har allieret sig med.

Forelskelse gør os blandt andet stressede, ukritiske og risikovillige, og på hjernescanninger kan man faktisk se, at der er bestemte områder i hjernen, der lyser op, når vi er forelskede.

Det er altså nærmest umuligt at fake en forelskelse, og når den først har ramt én, er man sjældent i tvivl.

Når man er forelsket, kan man nemlig slet ikke få nok af hinanden, og tilstanden har mange lighedstræk med afhængighed, fortæller Ditte.

Det skyldes blandt andet, at forelskelse får vores hjerne til at udskille stoffet dopamin - et stof, som også udløses, når man tager stoffer.

Dopamin har den effekt, at vi drives til at gentage og søge den oplevelse, som udløste stoffet i første omgang, og det kan føre til afhængighed.

Forelskelsen varer derfor ifølge filosof og kærlighedsforsker Anne Marie Pahuus oftest ikke længere end et til to år, fordi vi simpelthen er nødt til at vende tilbage til en normal tilstand igen for at fungere ordentligt. 

Vi forelsker os muligvis for at beskytte vores børn 

Nu har vi fået slået fast, at forelskelse, omend den kan være fuldstændig fantastisk, nærmest besætter vores krop og hjerne.

Men hvorfor bliver vi overhovedet forelskede i andre mennesker?

Ditte Trolle forklarer, at forelskelse ifølge nogle teorier kan være en overbygning til seksuel tiltrækning, som er opstået som en overlevelsesmekanisme.

Nyfødte børn er nemlig enormt sårbare, og en nybagt mor er ikke i stand til at jage, mens hun passer på barnet, så hun har brug for en partner for at sikre sin egen og barnets overlevelse.

Forelskelse kan altså være opstået for at få sexpartnere til at blive sammen, fortæller Ditte.

Du kan blive meget klogere på forelskelse og blandt andet få en mulig forklaring på, hvorfor nogle par tager på i vægt, når forelskelsesfasen slutter, i afsnittet af Heads Up!, som du finder øverst i artiklen eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!

Lyt til podcastserien Heads Up! på Videnskab.dk

I podcastserien Heads Up!, som er produceret af  Produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet, undersøger værterne sammen med deres panel af unge fascinerende, farlige og fantastiske ting ved vores kroppe og hjerner. 

Her på sitet kan du lytte til udvalgte episoder af podcasten Heads Up!, som bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Du finder de forskellige afsnit i serien her:

Hvad sker der i hjernen, når du holder dig vågen hele natten?

Parkour kan gøre din krop til det perfekte byfartøj

Vi skammer os over at være syge - men hvorfor egentlig?

Hvorfor er vores beklædning så vigtig for os?

Er det værd at tage præstationsfremmende midler for topkarakterer?

Timing er afgørende, hvis energidrikken skal øge din præstation

Hvem er Videnslyd?

Videnskab.dk har indgået et samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd om at bringe podcastserien, Heads Up!

Videnslyd er et selvstændigt, non-profit lydproduktionsselskab, der specialiserer sig i at lave radio og podcast, som formidler viden og videnskab. Videnslyd blev stiftet i 2019 af Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet for at formidle forskningens resultater og metoder i lydform.

Videnslyd producerer Heads Up! for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Udover Heads Up! står Videnslyd bag en række radioprogrammer og podcasts. Blandt andet forskningsmagasinet Kraniebrud og naturprogrammet Vildspor, der begge er faste ugentlige udsendelser på Radio4, samt podcastserien Læsefeber på Ereolen.

Du kan finde eksempler på alle produktioner og læse mere på Videnslyd. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk