Kan kunstigt kød redde klimaet?
Måske kan vi i fremtiden servere stamcellebøffer i klimaets navn - men udsigterne er stadig lange.
  

Kunne det friste med en kunstig bøf på middagstallerkenen? 

Kødproduktion står for over 14 procent af verdens samlede CO2-udslip, men måske kan laboratorie-dyrket kød løse nogle af de klimaproblemer, kødproduktion forårsager. 

Der er godt gang i udviklingen af kunstigt kød, og i Singapore godkendte man i slutningen af 2020 salg af kunstigt fremstillet kyllingekød.

Men hvor klimavenligt er kødet egentlig?

Det undersøger vi med hjælp fra to forskere i dagens afsnit af Klimax, den konstruktive klima-serie på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek.

Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk's nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Hvordan dyrkes kunstigt kød?

Kunstigt fremstillet kød lyder måske lidt underligt, men det er faktisk både et klima- og dyrevenligt alternativ til det kød, vi finder i køledisken i dag.

For at dyrke det kunstige kød skal man have fat i stamcellerne fra en dyremuskel, eksempelvis en ko.

Stamceller er specielle, fordi de kan kopiere sig selv. 

I laboratoriet sikrer man, at stamcellerne har de rigtige omgivelser og det rigtige vækstmedie, så de kan dele sig og blive til massevis af muskelceller - og altså til sidst blive til kød. 

Kødet, som kan produceres i laboratorier, minder mest af alt om hakkekød.

Teknologien kan altså ikke producere store, røde bøffer endnu - og ifølge forskerne er der altså lange udsigter til, at det måske kan lade sig gøre.

Du kan læse mere om fremstillingen i artiklen Sådan dyrker forskerne kunstigt kød.

Spejler naturlige processer

I naturen bruger stamcellerne dyrets muskelsener og membraner som et slags stillads, de kan vokse på.

Når kød dyrkes i et laboratorium, er der selvsagt ikke noget dyr med et naturligt stativ, cellerne kan udvikle sig på.

Derfor efterligner forskerne det naturlige stillads ved at opbygge et af bæredygtige materialer såsom restprodukter fra planter.

Også smagen har forskerne arbejdet på. Når kød produceres naturligt, kan dyrets foder og bevægelse påvirke kødets smag.

Men laboratorie-kødet hverken græsser eller løber på marker, så derfor eksperimenterer man med at tilsætte vitaminer, jern og smagsstoffer til det kunstige kød.

Kan kunstigt kød redde klimaet?

Det bliver formentlig ikke indenfor allernærmeste fremtid, at det kunstige kød kan erstatte det naturlige.

Men teknologien er alligevel værd at forske i.

Forskerne påpeger, at kunstigt kød kan mindske vores klimabelastning på særligt fire områder.

  1. For det første vil produktionen af færre kvæg mindske udledningen af drivhusgasser som CO2 og metan.
  2. For det andet kan kunstigt kød gøre, at der skal bruges mindre landbrugsjord til dyrehold og foderproduktion. Lige nu bruger vi på verdensplan et areal svarende til omkring Nord- og Sydamerikas arealer tilsammen til at producere kød.
  3. For det tredje kan vi udnytte ressourcer, som ellers ville gå til spilde, til fremstillingen af kunstigt kød. Stilladserne, som stamcellerne vokser på i laboratorierne, kan nemlig både bygges af restprodukter fra animalske og plantebaserede produkter.
  4. Og for det fjerde er det muligt, at vi i fremtiden kan producere alle typer kød kunstigt.

Hvis det lykkes, kan vi skære ned på eksempelvis fiskeri, som aktuelt truer flere fiskearter. 

Kunstigt kød har altså et ret stort klimapotentiale - hvis altså udviklingen og efterspørgslen følger trop.

Lange udsigter 

Hvorfor skynder vi os så ikke bare at poste en masse penge i forskningen, så vi kan omlægge kødproduktionen?

Selvom forskerne mener, at kunstigt kød potentielt kan gøre en stor forskel for klimaet, er der stadig rigtig meget, vi ikke ved om kødets effekt.

Og der kan gå flere årtier, før kødet måske kan findes i køledisken og ende på middagsbordet i almindelige hjem. 

Det kan du læse mere om i artiklen: Stamcelle-bøffer: Her er udfordringerne for at producere kunstigt kød billigt.

Lige nu forsker flere private virksomheder i det kunstige kød - og de er hverken villige til at dele deres viden med hinanden eller omverdenen.

Derfor går forskningen ret langsomt - og der er lang vej endnu, før kødet kan hjælpe klimaet.

Et spørgsmål om efterspørgsel

Som det er i dag, produceres det kunstige kød altså ikke bæredygtigt, og så er prisen nok en anelse højere, end hvor den gennemsnitlige forbruger kan være med.

I Singapore, hvor de har godkendt salget, koster en bakke med seks nuggets for eksempel 1.800 kroner. 

Men der er lys i mørket, for prisen er faktisk allerede faldet markant, siden den første kunstige hakkebøf blev serveret i 2013.

Bøffen kostede dengang ikke mindre end omkring 1,8 millioner kroner - vi må håbe, den var virkelig god!

Prisen kommer formentlig til at falde, i takt med at forskningen kommer længere, og efterspørgslen bliver større.

Og så er det kunstige køds største udfordring nok, om vi overhovedet har lyst til at spise kød, der er fremstillet i et laboratorium.

Har du?

Viden fra forskere og fagfolk 

Bliv endnu klogere på, hvad kunstigt kød er for en størrelse, og hvornår en laboratorie-bøf kan ende på din tallerken, i Klimax-videoen øverst i artiklen.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Margrethe Therkildsen, Lektor, Institut for Fødevarer - Aarhus Universitet 

  • Martin Krøyer Rasmussen, Adjunkt, Institut for Fødevarer - Aarhus Universitet 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.