Kan ensomhed ændre måden, vi tænker på?
Har du følt dig lidt ensom det seneste stykke tid, er du helt sikkert ikke alene.

Ensomhed gør os mere opmærksomme på sociale signaler, og for nogle af os får det negative konsekvenser. (Illustration: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Ensomhed gør os mere opmærksomme på sociale signaler, og for nogle af os får det negative konsekvenser. (Illustration: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Skoler og uddannelsesinstitutioner er mere eller mindre lukket ned, vi arbejder hjemmefra og skal begrænse social kontakt til et minimum. 

Er du gået hen og blevet ensom under lockdown, er der altså ikke noget at sige til det.

Selvom de nuværende nedlukninger gør, at det er enormt aktuelt at sætte fokus på ensomhed, er det meget mere end et corona-problem.

Tal fra før verden blev vendt op og ned af corona har nemlig vist, at flere unge lider af ensomhed.

Men hvad er ensomhed egentlig for en størrelse, og kan det ændre vores tankemønstre?

Ensomhed er et evolutionært advarselssignal 

Det er ikke rart at være ensom.

Og faktisk er der påvist mange sammenhænge mellem ensomhed og en række sundhedsmæssige problemer. 

Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Udover podcasts omfatter Brainstorm-projektet også formidling af hjerneviden på Instagram. Find profilen her.

Hjerneforsker og psykolog John T. Cacioppo fandt i sin forskning sammenhæng mellem ensomhed og risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, alzheimers, depression og tidlig død.

Og så fremlagde han en teori om, at ensomhed kan ændre måden, vi tænker på.

I hjemme-Brainstorm-studiet dykker Asbjørn i ugens afsnit ned i netop den teori.

Han er - helt i emnets ånd - alene på skansen, mens Jais holder ferie.

Men Asbjørn får heldigvis kyndig hjælp til at undersøge sagen fra to Brainstorm-lyttere, som selv døjer med ensomhed, og Julie Christiansen, som er ph.d.-studerende ved DEFACTUM og Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. 

Julie fortæller blandt andet, at ensomhed, ifølge Cacioppo, er et slags advarselssignal, vi mennesker har udviklet, som skal sikre, at vi bibeholder social kontakt for derigennem at sikre vores egen overlevelse. 

Ensomhedens onde spiral 

Når vi føler os ensomme, bliver vi ifølge Julie Christiansen ekstra opmærksomme på sociale signaler. 

Mens lang de fleste af os formår at række ud efter social kontakt, når vi har brug for den, betyder den øgede opmærksomhed på sociale signaler for nogle, at de hovedsageligt fokuserer på det negative i sociale situationer. 

Og det kan skabe en ond spiral, hvor personer, som er ensomme, helt undgår sociale situationer og derfor ikke får brudt med deres ensomhed.

Heldigvis har Julie Christiansen nogle gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du er i farezonen for at blive ramt af ensomhed, eller hvis du kender nogen, som måske føler sig ensomme.

Dem kan du høre i ugens afsnit af Brainstorm!

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk