Kan en masse fejl føre til en hæderspris?
Det er vigtigt at lave fejl, skriver Videnskab.dk's chefredaktør.
Lise Brix Thomas Hoffmann Videnskab.dk redaktion

Lise Brix og Thomas Hoffmann på billedet har sammen med resten af Videnskab.dk's redaktion stået bag en guide til god videnskabsjournalistik, der lærer andre at undgå de fejl, vi selv har begået. (Screenshot fra video om redaktionens arbejdsgange

Lise Brix og Thomas Hoffmann på billedet har sammen med resten af Videnskab.dk's redaktion stået bag en guide til god videnskabsjournalistik, der lærer andre at undgå de fejl, vi selv har begået. (Screenshot fra video om redaktionens arbejdsgange

Kan man vinde en pris på baggrund af at have lavet en masse brølere? Det finder vi ud af den 26. august, når Danske Medier kårer vinderne af årets Anders Bording Priser.

Videnskab.dk er nomineret til Idéprisen for vores guide til god videnskabsjournalistik: 11 gode råd til journalister – Undgå de værste brølere i nyheder om forskning.

Vi har lavet guiden ud fra et ønske om at dele vore erfaringer med andre journalister, kommunikationsfolk og studerende, og den inkluderer masser af eksempler på fejl, vi selv har begået.

Når jeg tænker over, hvad vi har gjort rigtigt i udviklingen af Videnskab.dk gennem årene, så er svaret, at vi har gjort en masse ting forkert. Vi har begået en masse fejl.

Det har krævet mod af de redaktionelle medarbejdere, der har skruet guiden sammen, at hive deres egne fejl frem i lyset. Fejl er tabubelagte, men vi står ved vores fejl og er stolte af at have turdet begå dem. For det er forudsætningen for at lære noget og for udvikling og innovation.

Vi lærer bedst, hvis vi fejler

En fem år gammel kronik i Information, skrevet af en folkeskolelærer, gør stadig indtryk på mig. Eleverne er så bange for at fejle, at de ikke lærer noget, hed rubrikken.

Angst for at fejle er udbredt – ikke mindst blandt unge, og det bliver tilsyneladende kun værre. Studenterrådgivningen har netop udgivet pjecen 'Frygten for at fejle' med henblik på at hjælpe unge, der kæmper med netop det.   

Som ung journalistpraktikant var jeg så heldig at have en praktikantvejleder, der prædikede det gode budskab, at hvis man ikke laver fejl, så laver man for lidt. Det er værd at gentage.

Et forskningsresultat indikerede for et par år siden, at vi lærer bedst, hvis vi fejler 15 procent af tiden. Gammel forskning viser, at hjernen hjælper os til at lære af vores fejltagelser.

Den amerikanske psykolog og ph.d. Samuel West har peget på, at fejl gør virksomheder innovative. Erfaringer fra fejl kan bruges til at få en konkurrencefordel, mener West, der har etableret Museum of Failure i blandt andet Sverige.

»Fejl er videnskabens vigtigste ingrediens«

Sidste år beskrev ScienceNews for Students, hvordan fejl gøder forståelse, og at det er selve videnskabens hemmelighed. I artiklen citeres blandt andre Stuart Firestein, hjerneforsker ved Columbia University i New York og forfatter til bogen 'Failure: Why Science is So Succesful':

»Fejl er videnskabens vigtigste ingrediens. Når et eksperiment fejler eller ikke fungerer, som du troede, det ville, så fortæller det dig, at der er noget, du ikke ved. Og at du er nødt til at gentænke dit eksperiment. Hvad gik galt? Var der noget galt med din idé, tilgang, antagelser, målinger, miljøet eller andet?«

Fejl læring

Fejl kan få os til at stille spørgsmål ved vores metoder, gentænke dem og forbedre dem. (Illustration: Shutterstock)

I samme artikel refereres en anekdote om Thomas Edison, der måske er mest er kendt for sit arbejde med glødepæren, men også har opfundet og udviklet en masse andet såsom batterier til de første el-biler.

Efter at have udført over 9.000 batterieksperimenter over fem måneder var det stadig ikke lykkedes, og en af hans venner sagde:

»Er det ikke en skam, at med alt det arbejde, du har gjort, har du stadig ikke fået nogle resultater?«

Hvortil Edison svarede:

»Mand, jeg har da fået masser af resultater! Jeg ved nu flere tusinde ting, som ikke fungerer.«

Hvorpå han fortsatte og lykkedes med batterier, glødepærer og så meget andet, at han nåede at tage 1.093 patenter inden sin død i 1931.

Læring af fejl har styrket Videnskab.dk's journalistik

Så vilde resultater kan vi ikke prale af på Videnskab.dk. Men siden vi åbnede i 2008 som et eksperiment og et forsøg på at finde en måde at få mere viden om forskning og forskningsbaseret viden ud til borgerne, har vi i hvert fald begået en masse fejl, og vi har lært af dem.

Så vores produkt er blevet bedre, vi har vundet en masse brugere og sågar en hæderspris fra Danske Medier for nogle år siden for at få unge til at interessere sig for forskning og at have bidraget til at højne niveauet for videnskabsjournalistik i Danmark.

Ligegyldigt hvem der vinder Anders Bording Medieprisen, Idéprisen og Journalistprisen, når de uddeles torsdag den 26. august, er jeg overbevist om, at alle modtagerne har begået masser af fejl i det arbejde, der er endt med at udløse en nominering til denne hæder. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk