Kan en 4-dages arbejdsuge hjælpe klimaet?
En fire-dages arbejdsuge kan ifølge forskere sænke CO2-udledningen markant - så længe vi ikke bruger den forlængede weekend på flyrejser eller Netflix.
bør vi arbejde mindre for at redde planeten en fire dages arbejdsuge kan sænke co2 udledningen markant videnskab c40

Større medarbejdertilfredshed og produktivitet, transportbesparelser og færre sygedage. Det er bare nogle af de fordele, der kan være ved en fire-dages arbejdsuge, mener forskere. (Foto: Shutterstock).

Større medarbejdertilfredshed og produktivitet, transportbesparelser og færre sygedage. Det er bare nogle af de fordele, der kan være ved en fire-dages arbejdsuge, mener forskere. (Foto: Shutterstock).

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Tanken om en fire-dages arbejdsuge får mere og mere opmærksomhed.

Indtil flere højtprofilerede virksomheder har i den seneste tid forsøgt sig med færre arbejdstimer, og i Storbritannien har partiet Labour lovet vælgerne en 32-timers fire-dages arbejdsuge indenfor de næste 10 år - hvis altså de vinder regeringsmagten.

Talrige studier - inklusive et udarbejdet af mine kolleger og mig - viser klare fordele ved en fire-dages arbejdsuge, som eksempelvis større medarbejdertilfredshed og produktivitet, besparelser på transport og færre sygedage.

Men interessen for en fire-dages arbejdsuge handler ikke længere kun om medarbejdernes velvære - det handler også om, hvordan det påvirker miljøet.

Kortere arbejdsuge kan reducere vores kulstofaftryk

Flere rapporter og kommentatorer har identificeret forskellige måder en fire-dages arbejdsuge kan reducere vores kulstofaftryk.

Baseret på data for 29 OECD-medlemslande i perioden 1970 til 2007 viste en undersøgelse, der blev offentliggjort tilbage i 2012, at en reduktion på 10 procent af arbejdstiden kan føre til et fald i:

  • Økologisk fodaftryk med 12,1 procent.
  • Kulstofaftryk med 14,6 procent.
  • CO2-emissioner med 4,2 procent.
Forskellen på økologisk aftryk, kulstofaftryk og CO2-udledning
  • Økologisk fodaftryk (ØF) måler menneskenes forbrug af naturresourcer.
  • Det angives som størrelsen af det areal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer, som befolkningen anvender.
  • Kulstofaftryk er den klimabelastning, som vores aktiviteter har på klimaet.
  • CO2-emission - eller CO2-udledning - er den mængde kuldioxid, der udledes til atmosfæren.

Hvor ville disse besparelser komme fra?

Den mest direkte måde, hvorpå en fire-dages arbejdsuge kan reducere vores CO2-emissioner, er ved at reducere antallet af dage med pendlere, som udleder meget CO2. 

Det har, ifølge vores undersøgelse, stort potentiale for et 'grønt' udbytte.

LÆS OGSÅ: Kan vi nøjes med at arbejde 21 timer om ugen?

Færre arbejdsdage fører til mindre benzinforbrug

Vores undersøgelse tog udgangspunkt i:

  • En stikprøve af 505 virksomhedsledere og -ejere, som repræsenterede forskellige størrelser organisationer.
  • En separat stikprøve af 2.063 voksne, der skulle afspejle Storbritanniens befolkningssammensætning målt på køn, alder og religion.

Vi spurgte dem alle, hvordan en fire-dages arbejdsuge ville få indflydelse på deres pendler-adfærd, og sammenlignede derefter deres svar tal fra det britiske transportministerium (DfT National Road Traffic Survey Data).

Vi fandt ud af, at hvis vi skalerede vores resultater op til Storbritannien, ville en fire-dages arbejdsuge reducere antallet af kilometer kørt af medarbejdere, som skulle på arbejde, med op til 900 kilometer. Hver eneste uge.

Samtidig ville det resultere i mindre benzinforbrug og færre rejseomkostninger.

Bilkørsel alene ville i dette scenarie reducere så meget som 9 procent. Mere end halvdelen (51procent) af medarbejderne sagde, at de ville køre mindre i bil, hvilket typisk ville reducere det ugentlige kilometertal med mellem 15 og 30 kilometer.

Danske forskere på linje

Danske økonomi-forskere har argumenteret for, at mindre arbejdstid er det klart mest effektive værktøj, du kan bruge, hvis du som individ vil være med til at sænke CO2-udledningen.

Hvis vi vil have CO2-udledning ned, skal forbruget ned, og det kræver mindre tid til at producere og færre penge til at købe varer for, lyder argumentet blandt andet.

Det kan du læse mere om i artiklen Økonomer: Vil du sænke CO2-udledningen, skal du arbejde mindre

Fire-dages arbejdsuge har mange sundhedsfordele

Den mindre tid, der bruges i trafikken, er også gode nyheder af andre grunde:

Det kan medføre en række sundhedsmæssige fordele, hvilket mindsker efterspørgslen af kulstof-belastende sundhedsprodukter og -tjenester, som eksempelvis hospitalsbehandlinger, lægebesøg eller medicin.

Derudover er det godt for det mentale helbred, fordi man undgår stress og angst forbundet med trafikpropper. Det gælder især kvinder.

En tre-dages arbejdsuge giver samtidig flere muligheder for at træne, tilbringe tid udendørs eller gøre andre ting, der forbedrer ens fysiske og mentale helbred. Det er igen ensbetydende med mindre efterspørgsel på sundhedsydelser, der producerer meget CO2.

Du kan debattere løsninger på verdens store problemer med over 4.000 andre danskere i Videnskab.dk's åbne Facebook-gruppe Red Verden. Meld dig ind i dag.

Færre arbejdsdage giver mindre slid på maskiner

Hvis man arbejder én dag mindre om ugen, er der desuden mindre behov for de varer og tjenester, som vi dagligt bruger på arbejdspladsen.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det betyder, at computere og andre maskiner kan holde længere, uniformer skal ikke udskiftes lige så ofte, rengøringspersonalet behøver ikke arbejde nær så meget, og så videre.

Der vil altså være mindre behov for at producere disse varer og tjenester ved hjælp af CO2-udledende teknologier og naturressourcer.

Potentielt set er der tale om en gavnlig cyklus. Et bedre miljø med færre forurenende stoffer kan igen forbedre produktiviteten, og derfor kan miljøgevinster fra en fire-dages arbejdsuge også ses som en investering i menneskelig kapital.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du afhængig af dit arbejde?

Gevinsten afhænger af, hvordan medarbejderne bruger deres weekend

En fire-dages arbejdsuge kan også have en negativ indflydelse på miljøet.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Det er nødvendigt med politikker og strategier for at minimere de negative virkninger og maksimere det 'grønne' udbytte.

Nettogevinsten afhænger nemlig af, hvordan medarbejderne rent faktisk bruger deres tre-dages-weekend.

Hvis de bruger den ekstra fridag på at flyve afsted på forlænget weekend, køre i smarte sportsvogne eller sidder og ser TV derhjemme med varme- eller klimaanlæg skruet helt op, kan de færre arbejdstimer måske endda være dårlige for miljøet.

Fire-dages arbejdsuge må ikke medføre længere arbejdsdage

En fire-dages arbejdsuge giver heller ikke den fulde række af fordele, hvis de fem dages arbejde bliver til fire dage med flere timer, som det tidligere er sket i et eksperiment i den amerikanske delstat Utah.

Man risikerer, at de ansatte skal prioritere opgaver og arbejde længere per dag, hvilket kan føre til angst, præstationsrelateret stress og en stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser.

Indkomsttab, der sker som følge af en fire-dages arbejdsuge, kan desuden tvinge arbejdstagerne til at tage et ekstra job - og det vil igen ophæve de miljømæssige fordele ved den formodede fridag.

Det gælder især lande, som eksempelvis Storbritannien, hvor der er langsom lønudvikling og uoverkommelige huspriser.

LÆS OGSÅ: Professor: Derfor skal vi have lange weekender

Behov for investeringer, og medarbejderne skal i 'træningslejr'

Nye teknologier som kunstig intelligens og robotter kan bidrage til produktiviteten, og det er vi nødt til at udnytte, hvis en fire-dages arbejdsuge skal kunne give det samme 'output' som en typisk fem-dages arbejdsuge - uden arbejds- eller indkomsttab.

Hvis medarbejderne forventes at bruge den ekstra fritid på at opnå bedre helbred og øget velvære, er der desuden brug for yderligere investeringer i infrastruktur, der udleder mindre CO2.

Det betyder bedre offentlig transport, flere parker, biblioteker og sportsfaciliteter.

Det er vigtigt, at medarbejderne forstår udfordringerne ved en fire-dages arbejdsuge. Derfor bør organisationerne investere, yde støtte og sørge for passende 'træningsprogrammer'.

Arbejderne skal desuden være være villige til at ændre deres perspektiver og foretage positive adfærdsændringer.

Kun på den måde kan konceptet om en fire-dages arbejdsuge fungere for dem, deres familier, deres arbejdsgivere - og for miljøet.

Anupam Nandas forskning er blevet sponsoreret af UK og internationale offentlige og private finansieringsorganer og virksomheder, herunder Innovative UK, Research Councils UK, Real Estate Research Institute i USA, UK Foreign and Commonwealth Office, UK Department of Energy and Climate Change, Investment Property Forum og Royal Institution of Chartered Surveyors. Han er også medlem af bestyrelsen Reading Real Estate Foundation.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Camilla Louise Carlsson.

LÆS OGSÅ: Sådan fik ugen sine syv dage

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver disse mænd ikke syge af natarbejde?

The Conversation

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.