Den tyske regering er blevet dømt i en klimaretssag - kan det samme ske i Danmark?
Danske klimaforkæmpere får deres sag for, hvis de vil hive regeringen i retten, mener flere jura-forskere.

(Klimakampen er rykket ind i retssalene verden over, men kan en klimaretssag også ske på dansk jord? (Video: Tjek)

(Klimakampen er rykket ind i retssalene verden over, men kan en klimaretssag også ske på dansk jord? (Video: Tjek)

Selvom der stadig er lang vej til at løse de mange klimaproblemer, verden står over for, rykker klimasagen tættere på den politiske dagsorden mange steder.

Og 29. april 2021 blev den tyske regering, efter at være blevet sagsøgt af en række klimaaktivister og organisationer, dømt for at føre en klimapolitik, der var i strid med den tyske grundlov.

Men hvad var det, der var så galt med regeringens klimapolitik, at de i retten blev pålagt at ændre den?

Og kan vi forvente at se lignende klimaretssager i Danmark? 

Se med i det her afsnit af Klimax, klima-serien på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek, hvor vi dykker ned i den spektakulære tyske klimaretssag!

Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk's serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Klimaloven overlod problemerne til fremtidige generationer

Det kom bag på mange, da den tyske regering blev dømt i klimaretssagen.

Det er nemlig ikke hver dag, at en regering bliver retligt pålagt at ændre sin politik.

Hele sagen tager udgangspunkt i Tysklands klimalov fra 2019.

I loven forpligtede den tyske regering sig til at udlede 55 procent mindre CO2 i år 2030 end i år 1990.

Og så måtte Tyskland næsten ikke udlede noget CO2 fra 2050.

Det lyder jo sådan set fint nok - problemet var bare, at der ikke stod beskrevet, hvordan klimaindsatsen skulle føres ud i livet efter 2030.

I loven havde staten altså overladt en stor del af klimaindsatsen til fremtidige generationer, og regeringen blev dømt til at stramme indsatsen op.

Den tyske regering blev pålagt inden udgangen af 2022 at lave specifikke mål for, hvor meget CO2 der skulle reduceres efter 2030, og hvornår det skulle ske, så byrden ikke kun lå på de unge, men blev fordelt mellem generationer.

Allerede få uger efter dommen havde den tyske regering skruet op for klimaambitionerne.

De bestemte, at CO2-udledningen nu i stedet skal reduceres med 65 procent inden 2030, og at Tyskland skal være klimaneutral inden 2045.

Ingen klimabestemmelser i den danske grundlov

Selvom klimaområdet i den grad er kommet i fokus de senere år, skal du, ifølge flere danske jura-forskere, ikke regne med at se den danske regering slæbt i retten på grund af et klimaspørgsmål.

For selv hvis du havde en virkelig god sag, ville du få svært ved at få den juridiske skovl under regeringen - også selvom vi for nyligt har set en klimaretssag køre i Tyskland.

Der er nemlig stor forskel på den danske og den tyske grundlov.

Det er særligt én del af den tyske grundlov, som har gjort det muligt at dømme den tyske regering i sagen - nemlig den tyske grundlovs artikel 20a.

Den beskriver, at man er forpligtet til at beskytte miljøet og naturen, så dyr og menneskers overlevelse ikke trues.

I den danske grundlov er der ingen bestemmelser, som sikrer miljøet, og selvom det flere gange er blevet foreslået, at vi skal forny vores grundlov, så den beskytter klima og miljø, er det ikke sket endnu.

Faktisk er den danske grundlov ikke blevet ændret siden dengang, det blev tilladt for en kvinde uden brødre at blive regent - og det var altså i 1953.

På nuværende tidspunkt er det altså langt fra sikkert, at vi kunne se en klimaretssag lig den, den tyske regering blev dømt i.

Viden fra forskere og fagfolk 

Bliv klogere på klimaretssager rundt omkring i verden i afsnittet af Klimax øverst i artiklen!

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Annemette Fallentin Nyborg, ph.d-studerende, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
  • Ellen Margrethe Basse, professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.