Kan danskere være kulturasatro?
Nordisk mytologi har sat tydelige spor i dansk kultur. Betyder det, at der findes kulturasatro?
kultur ase tro kulturasetro nordisk mytologi asetro kristendom førkristen thor kulturkristen

Hvad betyder vores historie og kultur fra før kristendommen blev udbredt egentligt for de værdier, vi bærer rundt på i dag? (Foto: Slesi / CC BY-SA 4.0)

Hvad betyder vores historie og kultur fra før kristendommen blev udbredt egentligt for de værdier, vi bærer rundt på i dag? (Foto: Slesi / CC BY-SA 4.0)

Værdier som styrke, mod og handlekraft er den dag i dag et levn fra nordisk mytologi, vurderer 30 danskere, der er blevet interviewet i et nyt studie udgivet i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift.

Kærlighed, tilgivelse og barmhjertighed forbinder de interviewede, der har forskellige trosretninger og politiske overbevisninger, derimod med kristendom.

Opfattelsen af, at vi danskere den dag i dag er præget af den nordiske mytologi, er måske et hint om, at der findes kulturasatro i Danmark, ligesom der findes kulturkristendom, spekulerer forskere bag et nyt studie fra Aarhus Universitet.

»Når vi eksempelvis til en fodboldkamp hiver en vikingehjelm frem, så peger det på, at der er dele af vores selvforståelse, som vi henter fra det oldnordiske, og som ikke kan forankres i vores kristne kulturarv,« siger en af forskerne, Lauritz Holm Petersen, der er ph.d.-studerende i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Hvad betyder vores oldnordiske historie i dag?

De nordiske myter og guder fylder både på museer, i tegneserier, i TV-serier og på biograflærreder, men hvordan forstår vi vores før-kristne historie i dag, og hvad betyder den egentligt for os?

»Der mangler et begreb for det spor i vores kulturarv, og her introducerer vi begrebet kulturasatro,« siger Lauritz Holm Petersen.

Sammen med lektor Uffe Schjødt, der stod i spidsen for projektet, satte Lauritz Holm Petersen og de øvrige forskere bag studiet sig for at undersøge, om der findes ’kulturasatro’ i Danmark, ligesom der findes kulturkristne.

De identificerer en række værdier, som af interviewpersoner bliver forbundet med nordisk mytologi og dermed kan være et tegn på kulturasatro.

»Vi finder faktisk danskere, der matcher den profil, vi kalder kulturasatro, og vi finder, at det er muligt for dem at bære en slags dobbeltidentitet – altså både være kulturkristne, som er et mærkat, danskerne har taget til sig, og samtidig være kulturasatro,« siger Lauritz Holm Petersen.

Thor står for styrke, mod og handlekraft

Mathias Nordvig forsker i moderne forståelse og brug af nordisk mytologi og germansk kultur. Han har ikke været involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.

»Det er interessant at se, at respondenterne på tværs af tro og politik er enige om, at værdier som handlekraft, styrke og mod kommer fra vores oldnordiske fortid, og at de sætter værdierne i forbindelse med en gud som Thor,« siger Mathias Nordvig, der er lektor ved Institut for germanske og slaviske sprog og litteratur ved University of Colorado-Boulder, USA.

I boksen under artiklen kan du læse mere om vores forestillinger om nordisk mytologi og asatro.

Udover interessante resultater har studiet dog også en række metodiske svagheder, ifølge Mathias Nordvig.

Inspireret af ’kulturkristen’

For det første er Mathias Nordvig ikke overbevist om, at begrebet ’kulturasatro’ overhovedet giver mening.

’Kulturkristen’ er fast inventar i vores ordforråd, når vi taler om den danske folkekirke. Ordet beskriver ofte dem, der ikke nødvendigvis praktiserer en personlig tro, men primært deltager i de faste ritualer: Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

»Vi har en kristen historie, en folkekirke og kristne traditioner, som mange gerne vil bevare, samtidig med at mange danskere ikke kan se sig selv i en personlig praktiserende kristendom,« fortæller Lauritz Holm Petersen.

Hvad er en kulturasatro

At ville bevare og delvist deltage i religionen uden at være praktiserende og troende er netop dét, forskerne har ladet sig inspirere af til det nye begreb kulturasatro.

»På samme måde tror man heller ikke på de oldnordiske guder eller praktiserer i blótlaug, men som kulturasatro mener man, at den oldnordiske kultur er bevarelsesværdig, og der er nogle værdier og handlinger, som, man mener, stammer fra det oldnordiske og karakteriserer det at være dansk,« siger Lauritz Holm Petersen.

Denne sidestilling af kulturkristen og kulturasatro er dog ikke bare lige til at lave, ifølge Mathias Nordvig. Forklaringen skal findes i de seneste 1.000 års religionshistorie.

Kristendommen har 800 års forspring

De første kristne missionærer kom til Danmark i 700- og 800-tallet. Mod slutningen af 900-tallet var Danmark officielt et kristent land og har været det lige siden.

Til sammenligning anslås vikingetiden at vare blot en 200-300 år (fra år 800 til 1050).

»Kristendommen har 800 års forspring i forhold til at kunne være toneangivende for dansk identitet, og der må være en kvalitativ forskel på påvirkningen fra den kristne kulturarv, og så påvirkning fra 200 års forudgående nordisk mytologi,« siger Mathias Nordvig.

Det gør det svært at sidestille kulturkristne med kulturasatro, ifølge Mathias Nordvig. 

»Jeg vil ikke sige, at begrebet kulturasatro er overflødigt, men det er et umuligt begreb, hvis man sætter kulturasatro overfor kulturkristen. Kulturkristendom har en hel anden historisk kontekst, og man er i højere grad bundet op på en række ritualer. Du tager ikke til blòt uden at være tilhænger af de nordiske guder, på samme måde som vi bliver døbt og gift uden at tro på gud,« siger Mathias Nordvig.

Asatro er også en kulturreligion

Den forskel anderkender Lauritz Holm Petersen, men holder fast i, at man godt kan bruge begrebet.

»Rigtigt nok har oldtiden ikke samme tyngde som historisk periode, men hvorvidt den skal fylde lige så meget som kristendommen, for at man kan kalde nordisk mytologi for en kulturreligion, det ved jeg ikke, om jeg er enig i,« siger Lauritz Holm Petersen. Han fortsætter:

»En kulturreligion er jo et udtryk for, at man ikke nødvendigvis tror, men at man indgår i det, og at det har en plads i ens kultur - og det har nordisk mytologi jo i dag.«

Hvordan måler man på kulturarv?

Studiet bygger på svar fra 30 respondenter, så der er tale om et lille, indledende studie. Undersøgelsen har først og fremmest til formål at finde ud af, om og hvordan man kan måle på, om danskere er kulturasatro.

»Vi introducerer et begreb, der kan beskrive noget i danskernes selvforståelse, som bunder i oldnordisk kulturarv, og for at bringe det her koncept i spil, er vores første skridt at se på, om vi overhovedet kan måle på begrebet,« fortæller Lauritz Holm Petersen.

De 30 deltagere kommer fra henholdsvis Indre Mission, asatro og nationalkonservative miljøer, og de er blevet stillet en række spørgsmål om eksempelvis, hvor meget dansk, kristen og oldnordisk kultur er en del af deres identitet, og hvilken kultur (oldnordisk, kristen eller anden) en række værdier, såsom frihed, lighed, naturglæde og mod, stammer fra.

asattro figur kulturasatro kristendom danmark kultur indflydelse

Som en del af studiet blev deltagerne spurgt, i hvilken grad forskellige kulture var en del af deres identitet. Figuren er et gennemsnit af deres svar - 5 betyder, at deltageren mener, der er 100 procent overlap mellem deres egen identitet og en given kultur, mens 1 betyder, at der er 0 procent overlap. (Figur: Schjødt et al.)

Hvorfor nationalkonservative, Indre Mission og asatro?

Mathias Nordvig er skeptisk overfor de personer, forskerne har valgt at interviewe. Tilhængere af Indre Mission, asatro og nationalkonservatisme er ikke repræsentative for den almene befolkning, pointerer han. 

»Det bliver lidt til, at du spørger en religion, hvad den synes om en anden religion, og så spørger du en politisk fløj, hvad de synes om en religion,« siger Mathias Nordvig.

Lauritz Holm Petersen forklarer, at de tre grupper er valgt, fordi formålet med undersøgelsen er at teste om kulturasatro overhovedet kan måles:

»Formålet er at se, om kulturasatro eksisterer, og så gælder det om at tale med nogle, som i forvejen er vant til at italesætte dansk kulturarv,« siger han og fortsætter:

»Derfor har vi for eksempel valgt nationalkonservative, som vi forventer både vil identificere sig med kristen og oldnordisk kulturarv.«

Findes kulturasatro?

Valget af de tre særegne befolkningsgrupper betyder, at man ikke kan sige noget generelt om, hvorvidt danskerne er kulturasatro, hvilket forskerne også pointerer i studiet.

»Vores projekt har været bygget op som et eksperiment, så vi har ikke været interesserede i at have en repræsentativ sample, men en deltagerflok hvor vi kunne teste, om kulturasatro findes,« afslutter Lauritz Holm Petersen.

Og det er netop, hvad forskerne bag studiet mener at bevise: At kulturasatro findes.

Men den konklusion køber Mathias Nordvig dog ikke helt.

»Nej, jeg kan ikke sige, at det her studie beviser, at der findes kulturasatro. Det her studie beviser, at respondenterne har nogle værdier, som de knytter til vores før-kristne forestillinger,« siger Mathias Nordvig.

Et spor, der kalder på mere udforskning

Det er Lauritz Holm Petersen dog ikke helt enig i. Deres undersøgelse kan ikke sige, om kulturasatro findes udbredt i Danmark, men forskerne er ikke i tvivl om, at de finder det hos deres interviewpersoner.

Trods de metodiske udfordringer, vil Mathias Nordvig gerne se mere af samme type forskning:

»Studiet er et spadestik, som indikerer, at her er et stolpehul fra en gammel vikingeborg, og jeg er interesseret i at se resten af borgen,« siger Mathias Nordvig.

Et større, repræsentativt studie, der kan kortlægge kulturasatro, er ifølge Lauritz Holm Petersen også, hvad forskerne bag det nye studie ønsker.

 
Thor og Odins brogede historie

Mange af de forestillinger og værdier, vi i dag forbinder med vikinger og nordisk mytologi, er i høj grad et produkt af 1600-tallets ’forskere’, ifølge Mathias Nordvig. Det gælder eksempelvis den stærke, handlingskraftige og drikfældige Thor, eller de modige vikinger, der tog på togt og plyndrede

I 1600-tallet lå Danmark flere gange i krig med Sverige, og her anvendte datidens oldtidsforskere, som Thomas Bartholin den yngre og Ole Worm, den norrøne litteratur i anti-svensk propaganda, og de var dermed med til at skabe billederne af de krigeriske og modige danske vikinger, der gladelig drog i krig og på togt.

Gennem historien er de nordiske myter blevet brugt i mange politiske sammenhænge, ikke kun til propaganda under svenskekrigene i 1600-tallet, men blandt andet også af nazisterne under Anden Verdenskrig.

I denne artikel på Forskerzonen kan du læse mere om, hvordan nazisterne blandt andet misbrugte oldnordisk runeskrift til nazistiske symboler.  

En splittet tro

Overordnet er asatro primært en genoplivning og genfortolkning i stedet for en direkte videreførelse af oldnordisk religion.

For vi ved kun meget lidt om, hvad og hvordan man troede, før kristendommen gjorde sit indtog.

Også i dag bruges nordisk mytologi politisk, eksempelvis af højrenationalistiske grupper såsom ’Soldiers of Odin’ i Finland eller nynazistiske grupperinger i USA, hvor befolkningen aldrig har været vikinger, men bruger mytologien som værdigrundlag.

Der er dog også grupper i den helt anden ende af den politiske skala, påpeger Mathias Nordvig:

»I USA, hvor jeg arbejder, er der mange, der identificerer sig med asatro. Det er faktisk ret udbredt, og der er et hav af grupper. Nogle er enormt inklusive og udgøres primært af LGBT+, mens andre består af regulære nynazister,« fortæller Mathias Nordvig.

Denne splittelse har også fundet vej til Danmark.

»I USA ser vi i 1990’erne en opdeling mellem universalister og folkister, og det fandt også vej til danske asatro miljøer i 00’erne. Hvis du er universalist, er du inklusiv, åben og har ikke en racemæssig asatro. Hvis du er folkist, behøver man ikke være racist, men der er flere racister involveret. Her er asatro forbundet med at være hvid nordeuropæer.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk