Kan computerspil styrke empati og forståelse?
Amerikanske forskere har skabt et computerspil, som skal påvirke børn og unges empati.
Computerspil empati medfølelse Crystals of Kaydor mellemmenneskelige relationer læring træning adfærd neurale hjerneforbindelser fMRI scanning tests

Spillerne skal blandt andet angive, hvilke følelser rumvæsenerne viser. (Foto: Center for Healthy Minds/University of Wisconsin-Madison)

Spillerne skal blandt andet angive, hvilke følelser rumvæsenerne viser. (Foto: Center for Healthy Minds/University of Wisconsin-Madison)

Dit rumskib forulykker på en fremmed planet.

For at samle alle stykkerne af det beskadigede rumskib skal du bygge en følelsesmæssig relation med den lokale befolkning af rumvæsener, der ganske vist taler et uforståeligt sprog, men som har ansigtsudtryk, der er bemærkelsesværdigt menneskelignede.

Historien kort
  • Der er forsket meget i, om voldelige computerspil gør brugerne mere aggressive, men ikke i om spillene kan styrke mere ønskelige egenskaber.
  • Nu har amerikanske forskere udviklet et nyt computerspil, der har til formål at styrke empati blandt børn og unge.
  • Forskerne så ændringer i hjernenetværket associeret med empati. Studiet modsiger dog tidligere forskning.

Kommunikationen foregår ved angive, hvilke følelser rumvæsenerne viser og så på en skala vise, hvordan følelserne ændrer intensitet.

Dette fantasifulde scenarie er præmissen for et computerspil udviklet for 'middle school'-elever (overbygning af folkeskolen, 9.-12. klassetrin, red.) af forskere ved University of Wisconsin–Madison.

Spillet er udviklet for at granske, om computerspil kan booste elevernes empati og for at øge forståelsen af, hvordan læringen af disse færdigheder kan forandre neurale hjerneforbindelser.

Styrker gode egenskaber frem for dårlige

Der er forsket meget i, om voldelige computerspil gør os mere aggressive, men forskerne har endnu ikke været i stand til at påvise en sammenhæng.

Men hvad med andre følelser og egenskaber? Kan man for eksempel skabe et videospil, som styrker børns empati?

Det er i hvert fald, hvad forskerne ved University of Wisconsin–Madison har forsøgt.

Spillet, de skabte til brug i deres forskning, har fået navnet 'Crystals of Kaydor'.

»Vores langsigtede ambition med forskningsarbejdet er at bruge computerspillene til noget godt. Hvis spilleindustrien og forbrugerne tager det til sig, kan man potentielt godt skabe videospil, som ændrer hjernen på en måde, som styrker gode egenskaber frem for dårlige egenskaber,« siger professor i psykologi og leder af studiet, Richard Davidson, i en pressemeddelse fra universitetet. 

Træning i at læse ansigtsudtryk

For at teste om spillet rent faktisk gør børn og unge mere empatiske, rekrutterede forskerne 74 deltagere i alderen 11 til 14 år.

Cirka halvdelen blev i to uger instrueret i at spille Crystals of Kaydor, mens den anden halvdel spillede det kommercielt tilgængelige spil Bastion.

Både før og efter deltagerne havde spillet, gennemførte de empatitests samt fMRI-hjerneskanninger.

Så ændringer i hjernen

Resultaterne er publiceret i NPJ Science of Learning (et Nature-tidsskrift) og afslørede, at der var sket ændringer i hjernen blandt Crystals of Kaydor-spillerne.

fMRI-billederne viste, at deltagerne havde fået flere forbindelser i hjernenetværket associeret med empati.

Men forskerne kunne ikke se de samme ændringer blandt de deltagere, som spillede Bastion.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Deltagernes empati blev desuden målt ved hjælp af en test, hvor de skulle se videoer af personer, som fortalte om hændelser i deres liv. 

Deltagerne skulle efterfølgende angive, hvor stærke følelser som var i sving.

I forbindelse med denne test var resultaterne mere blandede. Blandt nogle af Crystals of Kaydor-spillerne så forskerne en styrkelse af netværket associeret med regulering af følelser; disse deltagere scorede bedre i forbindelse med empatitesten efter forsøget. De andre deltagere gjorde ikke.

Bedre følelsesmæssig kontrol er koblet til empati, ved at man er i stand til at sætte sig ind i andres situation.

Crystals of Kaydor Video Game Trailer. (Video: YouTube/Healthy Minds/University of Wisconsin–Madison)

Spillet er for nemt

Forskerne erkender, at opgaverne i spillet er for lette at løse.  Det foreslår de som en mulig årsag til, at ikke flere deltagere klarede empati-testen bedre.

Forskerne mener, at spillet kan gøres vanskeligere ved at inddrage mere subtile følelser og ansigtsudtryk.

»Selv om forskningen stadig er på et tidligt stadie, så viser resultaterne, at computerspil kan bruges til at forbedre empati-relaterede hjernefunktioner blandt unge gennem en smart brug af spillemekanik,« skriver forskerne.

»Én den fremtidige forsknings vigtigste udfordringer er at afklare, hvilke børn som har mest gavn af denne type træning samt hvorfor,« siger Richard Davidson.

Andet studie fandt ingen effekt

Forskningen modsiger dog et tidligere studie, der ikke fandt nogen som helst effekt.

Studiet, som blev publiceret tidligere på året, havde 90 deltagere, der blev inddelt i tre grupper:

  • En gruppe spillede det voldelige computerspil 'Grand Theft Auto' hver dag i to måneder
  • En gruppe spillede 'The Sims' (hvor spilleren styrer personerne i sin Sims-familie, opbygger huset og sørger for alle pligter i dagligdagen, red.)
  • En gruppe spillede overhovedet ikke computerspil

Før og efter testperioden gennemgik deltagerne en række test, der blandt andet målte aggression, impulsivitet, humør, angst, depression, empati samt evne til mellemmenneskelig kontakt.

Resultaterne viste, at videospillene ikke havde en effekt på deltagerne. De blev altså hverken mere aggressive eller mere empatiske.

Det er måske ikke så mærkeligt, at hverken The Sims eller Grand Theft Auto styrkede deltagernes empati, men hvis hjernen ændres som følge af computerspil, hvorfor så forskerne så ikke nogen som helst effekt?

Ingen ændring i adfærd

Gerit Pfuhl er førsteamanuensis (som svarer til en dansk lektorstilling) ved Universitetet i Tromsø (Norges arktiske universitet). Hun underviser og forsker i neurovidenskab og kognitiv psykologi.

Gerit Pfuhl synes, at det er spændende, at forskerne har udviklet et spil, som har til formål at træne ønsket social adfærd.

»Jeg tror, at der er stort potentiale i denne metode, som handler om at bruge computerspil til at træne empati, uden at det sker på en belærende måde.«

Men forskerne er ikke i stand til at bevise, at det er muligt.

»Der findes videospil, som træner forskellige ting som matematiske færdigheder eller sprog, men man har ikke formået entydigt at vise, at computerspil kan ændre adfærd. Det viser det nye studie heller ikke. Det viser kun en styrkelse i det kognitive netværk, som er involveret i at sætte sig ind i en anden persons situation. De træner en 'muskel' og finder, at den er blevet lidt bedre,« siger Gerit Pfuhl.

Skelner mellem kognitiv og følelsesmæssig empati

Hun forklarer, at man skelner mellem den kognitive og den følelsesmæssige del i empati. Den kognitive del handler om at forstå andre, og den følelsesmæssige handler om, at du har medfølelse med den anden person. Begge dele er vigtige for empati. 

Psykopater har for eksempel en god forståelse af, hvordan andre har det, men de involverer sig ikke. For autister er det modsatte som regel tilfældet.

»Computerspillet viser en mulig forbedring i empatiens kognitive del, men ikke den affektive,« siger Gerit Pfuhl.

For at afdække om spillet virkelig kan gøre de unge mere empatiske, har forskerne også efterfølgende studeret deltagernes adfærd, for eksempel ved at kontakte lærerne for at se, om der var en ændring i deres adfærd.

Kan være nyttig

Gerit Pfuhl mener, at computerspil bare er endu et medium, hvor man kan fortælle historier med en morale.

»I gamle dage lærte man de unge at forstå andre personer og andres perspektiv gennem eventyr og fortællinger. Computerspil er bare et andet teknologisk medium.«

Men det er et effektivt oplæringsmedium, fordi man får tilbagemelding med det samme. Gerit Pfuhl tror, at spil som Crystals of Kaydor kan være gavnlige for børn og unge, hvis spillet bliver gjort lidt vanskeligere.

»Vi er bedst til at læse følelser i 40-50 års-alderen; efter at have gjort os en masse erfaringer. Selv om 'alle' nok efterhånden opnår en forståelse af den følelsesmæssige verden, er det godt med et spil, som kan accelerere processen og bidrage til, at de unge bliver lidt hurtigere modne. Eller man kan potentielt skabe computerspil, som næsten kan bruges som 'medicin' for børn, der er lidt forsinkede i deres emotionelle udvikling.«

Der bruges allerede noget ligende for at træne personer med autisme i at blive bedre til at læse mennesker. Det er ganske vist ikke computerspil, men videoer, og opgaverne bliver løst sammen med en fagperson.

Gerit Pfuhl siger, at et enkeltstudie er netop dét; et enkeltstudie, og at det altid er ønskeligt, at andre forskere ved andre universiteter replicerer fundene.

»Men jeg synes, at det bliver spændende at følge forskerne og andre, som arbejder videre med det,« tilføjer hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.