Kæmpestudie af moselig afslører, at menneskeofringer har fundet sted i årtusinder
.. også i nyere tid. Og mange af moseligene er fundet i Danmark. »Det flytter forskningen videre,« roser dansk arkæolog.
Forskellige moselig fundet i Europa

a) Et moselig fra Rabivere, Estland; b) Det afhuggede hoved fra et moselig fra Stidsholt, Danmark; c) Et moselig fra Luttra i Sverige; d) Rester af skeletter fundet ved Alken Enge i Danmark. (Fotos: (a) Estonian National Museum; (b) Nationalmuseet; (c) Jan Kask; (d) Peter Jensen)

a) Et moselig fra Rabivere, Estland; b) Det afhuggede hoved fra et moselig fra Stidsholt, Danmark; c) Et moselig fra Luttra i Sverige; d) Rester af skeletter fundet ved Alken Enge i Danmark. (Fotos: (a) Estonian National Museum; (b) Nationalmuseet; (c) Jan Kask; (d) Peter Jensen)

Tollundmanden, Grauballemanden og Dronning Gunhild.

Ja, de danske moser har budt på opsigtsvækkende fund gennem tiden - og netop disse individer er nogle af de mest berømte moselig. Berømte, fordi de er særdeles velbevarede.

De kendte og velbevarede eksempler udgør dog kun en brøkdel af de moselig, der er fundet.

I et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Antiquity, har internationale arkæologer analyseret hundredvis af gamle menneskelige rester fundet i Europas vådområder.

Og det viser, at moseligene, der blev begravet i moser fra den forhistoriske periode til tidlig moderne tid, var en del af en tradition, der strakte sig over årtusinder.

tollundmanden kulstof-14 datering akæologi moselig museum

Tollundmanden blev fundet i en mose ved Silkeborg i 1950. I dag er han på Silkeborg Museum. (Foto: Museum Silkeborg)

Museumsdirektør roser: Giver virkelig et overblik

Ifølge Ole Nielsen, museumsdirektør ved Museum Silkeborg, er det et interessant studie.

Moselig kranium fra Porsmose

Porsmose-skelettet er fundet i en mose nordøst for Holme Olstrup ved Næstved. Døden kom pludseligt for denne 35-40-årige mand fra bondestenalderens første halvdel. To pileskud ramte ham, det ene midt i brystet, det andet i ansigtet. (Foto: Nationalmuseet/ CC BY-SA 3.0)

»Forskerne har virkelig set på det med den store vidvinkel. De har kigget på hele Nordeuropa over 11.000 år. Fra år 9000 f.v.t. til 1900 efter,« siger Ole Nielsen og tilføjer:

»Og så har de sagt, moselig er moselig, uanset hvor godt bevaret de er. Det afgørende for dem er, at de ligger i moserne, og så har de kun medtaget de veldaterede lig. Det er et godt greb, for det er slet ikke så nemt at prøve at estimere, hvor mange der i virkeligheden har været. De zoomer ud og giver virkelig et overblik.«

Arkæologerne har medtaget over 1.000 individer fra 266 steder på tværs af kontinentet i studiet for at opbygge en mere fuldstændig forståelse af moselig.

Moseligene afslører, at de er en del af en meget dyb tradition

Engang var store dele af Europa dækket af tørvemoser. Men kun få af dem er tilbage i dag. Og de, der er tilbage, er for det meste en del af beskyttede naturreservater, hjemsted for sjældne plante- og dyrearter.

De er vigtige som kulstoflagre, men de fortæller også fascinerende historier om menneskeheden, vold og religion.

Mange af moseligene er dateret ved kulstof 14-metoden. En metode, der hele tiden bliver forbedret - og meget mere præcis. (I artiklen Kulstof 14-datering: Hvordan ved vi, hvornår denne mand blev begravet? kan du læse mere om metoden.)

Andre moselig er dateret gennem de genstande, moseligene er fundet sammen med, mens en tredje kategori er dateret via historiske kilder.

Kort over fund af forskellige typer moselig i Europa

Kort over fund af forskellige typer moselig i Europa. (Kort: Forfatterne bag studiet i Antiquity/ Tannebergeret al. 2017)

Studiet viser, at alle tre typer undersøgte moselig er en del af en årtusinder lang, dybt rodfæstet tradition.

De tre kategorier af moselig

Moseligene, forskerne har undersøgt, kan opdeles i tre hovedkategorier:

  • Mosemumier: de berømte kroppe med bevaret hud, blødt væv og hår;
  • Moseskeletter: komplette kroppe, hvoraf kun knoglerne er bevaret;
  • og de delvise rester af enten mosemumier eller skeletter.

At der er forskellige kategorier af moselig skyldes hovedsageligt, at der er forskel på, hvordan de er blevet bevaret. Nogle moser er bedre egnede til at bevare menneskeligt væv, andre bevarer knoglerne bedre.

Kilde: Artiklen i Antiquity

Fænomenet starter i det sydlige Skandinavien under den yngre stenalder, omkring 5000 f.v.t., og breder sig gradvist over Nordeuropa.

De yngste fund, kendt fra Irland, Storbritannien og Tyskland, viser, at traditionen fortsatte ind i middelalderen og tidlig moderne tid.

Giver brugbar viden om menneskeofringer

Ifølge Emil Winther Struve, museumsinspektør og arkæolog ved museet ROMU i Roskilde, er det et meget brugbart studie:

»Det danner et grundlag for at arbejde videre med at forstå de her traditioner for menneskeofringer i forskellige perioder i oldtiden,« siger han.

Emil Winther Struve forklarer, at der er en tendens til at fokusere på menneskeofringer som et fænomen, der tilhører jernalderen, hvortil de mest kendte moselig dateres.

Mose skelet fra Alken Enge

En massegrav i den lille østjyske by Alken har vist sig at dække over knoglematerialet fra et forfærdeligt og voldeligt opgør, hvor 13-årige har kæmpet side om side med voksne mænd, og hvor resterne af mindst 380 individer efterfølgende er blevet deponeret for cirka 2000 år siden. (Foto: Peter Jensen)

»Det nye studie viser rigtig nok, at den største andel af moseligene dateres inden for jernalderen, men alle perioder er repræsenteret, og særligt bondestenalderen træder frem som en periode med mange ofringer,« siger han og tilføjer:

»Det flytter forskningen videre.«

Kort over moselig fra bronzealderen og jernalderen

Kort over moselig fra bronzealderen (1700-500 f.v.t.) og jernalderen (500 f.v.t. -800 e.v.t.) samt vikingetiden (800-1050 e.v.t.). (Kort: Studiet i Antiquity)

Det er Ole Nielsen enig i.

Han henviser til, at forskerne finder moselig fra den yngre stenalder, bronzealder og jernalder, men også middelalder og nyere tid.

»Det var en overraskelse fra mig, at der var så mange moselig fra middelalder og nyere tid, og at mange af dem er så velbevarede,« siger Ole Nielsen.

Oldtidens perioder

Jægerstenalder (12.500-4000 f.v.t.)

Bondestenalder (4000-1700 f.v.t.)

Bronzealder (1700-500 f.v.t.)

Ældre jernalder (500 f.v.t. - 400 e.v.t.)

Yngre jernalder (400-800 e.v.t.)

Vikingetiden (800-1050 e.v.t.)

Kilde: Nationalmuseet

En del moselig er fundet i Danmark

Og mange af moseligene er faktisk fundet i Danmark.

»Fra de sjællandske moser er der især mange skeletter bevaret i de basiske moser der, og fra Jylland har vi en række af de berømte moselig som Tollundmanden og Grauballemanden, der er bevaret med hud og hår i de jyske højmoser,« siger Ole Nielsen.

Ifølge Emil Winther Struve skyldes det, at der er større sandsynlighed for at finde moselig i Danmark.

»Det har noget at gøre med, at stort set alle moselig i Danmark er fundet i gravet tørv eller gravet dræn i vådområder, hvor der er blevet lavet effektivt landbrug ved at udnytte vådarealer. Havde man ikke gjort det, ville man ikke have fundet moseligene,« forklarer han.

»Det er dog nyt for mig, at de finder så mange i England og Irland fra nyere tid. Det er rigtig spændende,« siger Ole Nielsen.

Mange moselig har været udsat for vold

Studiet viser, at mange moselig er blevet udsat for vold – og derefter med vilje efterladt i moserne.

Forskere fortolker, at det kan skyldes, de har været ofre for vold, ritualistiske ofre eller henrettelse af kriminelle.

I de sidste par århundreder tyder skriftlige kilder dog på, at der var et betydeligt antal dødsfald ved uheld i moser - også selvmord.

Kort over moselig fra middelalderen og nyere tid

Kort over moselig fra middelalderen (år 1000-1536) og nyere tid (frem til 1900). (Kort: Studiet i Antiquity)

Ifølge Emil Winther Struve gør studiet os klogere på oldtiden.

»Som arkæolog giver det mig en forståelse af, at moselig i bondestenalder var en langt mere udbredt tradition, end hvad vi indtil nu har tænkt det. Og hvad betyder det for forståelsen af bondestenalderens samfund?« spørger Emil Winther Struve og svarer så selv:

»Vi ved, at bondestenalderen var et dybt ritualiseret samfund. Vi ved også, at samfundets struktur og sociale relationer var bundet op på omfangsrige traditioner og forskellige offerritualer.«

Så moseligene fra bondestenalderen giver mening, vurderer han.

»Det var en periode, hvor der var meget fokus på ritualer. Det giver nok også mening, at menneskeofre også var en del af det, og at det fylder mere end i andre perioder af oldtiden.«

Kort over moselig fra bondestenalderen

Kort over moselig fra jægerstenalderen (12.500-4000 f.v.t.) og bondestenalderen (4000-1700 f.v.t.). (Kort: Studiet i Antiquity)

Emil Winther Struve nævner desuden, at bondestenalderen var en periode med befolkningsmæssigt boom.

»Og hvor stridigheder mellem grupper nok er opstået, i takt med at de er gået fra at være jæger-samlere til at være bønder. Så vil der opstå stridigheder, og der vil simpelthen være mere vold mellem mennesker, så det kan måske have en betydning for, at flere mennesker bliver del af de her ritualer, som er så vigtige i den her periode,« slutter Emil Winther Struve.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk