Juraen påvirket af frokostpauser
dommer sult pauser

Der er større chance for at blive frikendt, når dommeren lige har holdt frokostpause, viser undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Der er større chance for at blive frikendt, når dommeren lige har holdt frokostpause, viser undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Vi kender nok alle, hvordan vi kan blive sure eller stressede, hvis blodsukkeret er lavt, eller hvordan en dårlig hændelse gør, at man ser surt på de ting, som måtte ske efterfølgende.

I studiet af hjernens belønningssystem har vi også fundet, at vi påvirkes af ting, som burde være rimeligt uafhængige i vort sind. Men hvor langt kan vi strække denne effekt? Hvor alvorlige kan de beslutninger, vi skal tage, være, når vi påvirkes på denne måde?

De fleste vil nok forvente, at juridiske domme hører hjemme i den kategori af sager som IKKE påvirkes af irrelevante hændelser. Vi forventer, at denne slags dom burde være rationel ind til roden.

Derfor er det interessant at se et nyt studie udgivet i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences. Her rapporterer forskerne Shai Danziger, Jonathan Levav og Liorna Avnaim-Pesso resultaterne fra et studie af erfarne dommere.

Færre frifindes lige inden frokost

I undersøgelsen fik de dommerne til at tage forskellige beslutninger i løbet ad dagen. Forskerne analyserede, hvordan dommene blev truffet op til frokost og efter frokost.

Resultaterne var forbløffende: andelen af afgørelser i den tiltaltes favør (dvs. frikendelse eller lavere straf) faldt gradvist fra ca. 65 % i begyndelsen, til næsten nul inden frokost.

Overraskende vendte andelen af gunstige afgørelser tilbage til ca. 65 % efter frokostpausen!

Resultatet er stærkt overraskende i sig selv, for vi vil ikke forvente, at denne effekt vil være til stede, endsige være så tydelig.

Sult er en negativ følelse

Forskerne giver sig ikke selv i særlig grad til at spekulere over, hvilke mekanismer der kan ligge til grund for denne effekt. Dog kan vi, med viden om hjernens belønningsystem, spekulere over, at det er belønningssystemet, som giver effekten: sult er, såfremt den ikke opfyldes umiddelbart, en negativ følelse. Den er også ofte ledsaget af andre negative følelser, når man f.eks. skal udsætte behovstilfredsstillelsen.

Ideen vil her være, at dommernes bedømmelser påvirkes, fordi deres motivationssystem er præget i en bestemt retning, og at dette smitter af på deres domme (i negativ retning).

Ikke mindst betyder dette, at det, vi ellers regner for at være pure rationelle beslutninger – juridiske bedømmelser – er påvirkelige af rent individuelle, fysiologiske og neurobiologiske processer.

Og det tyder på, at den gamle joke om at "retfærdighed er, hvad dommeren fik til frokost" har mere end bare et gran sandhed i sig.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk