Julen er en kopi af romernes fest
Julens ædegilde og udveksling af gaver kommer oprindeligt fra romerne, som på denne tid af året fejrede guden Saturn - bl.a. ved at slaver og deres herrer byttede roller for en dag.

Romerne spiste store mængder mad og udvekslede gaver ved vintersolhverv, ligesom vi gør i dag. (Foto: Colourbox)

Romerne spiste store mængder mad og udvekslede gaver ved vintersolhverv, ligesom vi gør i dag. (Foto: Colourbox)

 

Danske og muslimske børn sidder for tiden side om side i danske skoler og klipper nisser ud af rødt glanspapir. Men den mulitkulturelle jul er langt fra en ny opfindelse: Historien viser, at allerede ved kristendommens fødsel var det normalt, at folk fra forskellige religioner deltog i hinandens vinterfester.

I Romerriget holdte mange kristne sig ikke tilbage fra at deltage i de vantros fester. Faktisk er det muligt, at centrale dele af den kristne jul kommer fra romernes decemberfest Saturnalia, som blev fejret til ære for guden Saturn fra den 17.-23. december og blev fulgt op af en endnu en fest for solguden den 25. december.

»Man kan godt sige, at udvekslingen af gaver under Saturnalia, de rituelle ædegilder og overflodsaspektet bliver inkorporeret i den kristne kulturs jule- og nytårstraditioner,« siger dr.phil. Susanne William Rasmussen.

Hun forsker i romernes kultur og religion ved Afdeling for Religionsstudier på Syddansk Universitet.

Saturnalia var en overflodsfest

Fakta

 

VIDSTE DU

At romerne havde flere festdage end arbejdsdage i kalenderåret. Der var fester, som fejrede vinproduktion, byens brønde, krig, vandingskanaler, de fine damer, de døde, kejseren og de prostituerede i Rom.

 

Saturn var guden for dyrkelse af afgrøder og var formentlig en fælles fest for overflod, fordi man gav hinanden gaver og forsynede sig selv og guderne med rigelige mængder af mad og drikke.

Festen var en årlig løssluppen overskridelse af samfundets normer og værdier. For eksempel opløste den religiøse fest for en tid samfundets skel mellem slave og herre hjemme hos de romerske borgere.

»Der blev vendt op og ned på sociale roller og social status, når slaverne, ifølge kilderne, lod sig opvarte og råbte respektløs ad husets herre,« siger forskeren.

Hun fortæller, at den rituelle ombytning af roller muligvis fungerede som en slags 'ventil' for utilfredse slaver i et samfund, der var meget hierarkisk bygget op. Den løsslupne stemning blev dog for meget for nogle romere.

Romerne stillede hvert år et ædegilde an for guderne i templet for guden Saturn på Forum Romanum i Rom. (Foto: giantrobot)

»Der har utvivlsomt været god gang i denne fest. Det siges for eksempel, at den berømte Cicero sørgede for at tage på landet under Saturnalia for at slippe for festens grænseoverskridende skik og brug,« siger Susanne William Rasmussen.

I offentlig regi festede romerne ved at afholde et såkaldt lectisternium. Det var en rituel beværtning af guder, hvor gudestatuer lå til bords, ligesom romerne selv gjorde det, når de spiste. Her blev gudestatuerne beværtet med ofre.

Den rituelle handling foregik i selve Saturntemplet på Forum Romanum, som man stadig kan se rester af i Rom. Templet var et af de vigtigste templer i Rom og her blev blandt andet byens statskasse opbevaret.

 

Jesus og solguden delte fødselsdag

I midten af 300-tallet begyndte de kristne i Rom at fejre Jesu fødsel hvert år den d. 25. december. På den dato havde kejser Aurelian indført en fest for solguden Sol Invictus (den Uovervindelige Sol).

Fakta

Denne artikel er en genpublicering. Den blev oprindeligt udgivet 23. december 2009.

»Den hedenske Sol Invictus blev altså på et tidspunkt identificeret med Kristus-skikkelsen,« siger Susanne William Rasmussen.

Det fremgår blandt andet af en mosaik, der er fundet under Peterskirken. På mosaikken er Kristus afbildet som Sol Invictus. I det lange løb viste det sig dog, at Kristuskulten var mere magtfuld end kulten for solguden.

 

Kristne deltog i hedenske fester

Mange historiebøger fortæller, at Romerriget blev kristent i 330'erne efter vores tidsregning, fordi kejser Konstantin den store omvendte sig til den kristne tro. Men helt så enkelt er det ikke.

»Ganske vist udlagde Konstantin sin militære sejr i 312 som en kristen sejr, men man skal absolut ikke forestille sig at Rom eller Romerriget blev kristent på én dag. Det var en langsommelig og sej proces,« siger forskeren.

Der blev vendt op og ned på sociale roller og social status, når slaverne, ifølge kilderne, lod sig opvarte og råbte respektløs ad husets herre

Susanne William Rasmussen

Hun forklarer, at de kristne stadig deltog i de hedenske fester i Rom efter kristendommens indførelse ifølge kilderne. Den romerske biskop Gelasius tordnede eksempelvis i år 495 mod kristne, som festede med de ikke-kristne. Men de kristne gjorde oprør mod biskoppens forbud.

»Det er en ganske væsentlig stridighed, fordi den fortæller, hvor tæt forbundet spørgsmålet om religion og identitet er,« siger Susanne William Rasmussen.

Hun forklarer, at deltagelse i de årlige romerske religiøse fester tilsyneladende var nøje forbundet med det at være romer. Også selvom man var kristen, og derfor i princippet ikke burde deltage i de hedenske romerske ritualer.

Dengang, som nu, har man altså kunnet dele glæden ved vinterens fester, uanset religiøs baggrund.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.