De fleste ved, at julen er en gammel tradition. De fleste ved også, at det, danskerne fejrer juleaften, er Jesu fødsel. Eller i hvert fald at det er det, der er vores undskyldning for at proppe hovedet med and, bytte gaver og gå til massevis af våde julefrokoster.

Men sådan har det ikke altid været.

For i Norden har vi fejret jul, længe før vi kendte historien om det lille barn, der blev født en mørk nat i en stald i Bethlehem.

Vikingerne drak julen ind

Ordet 'jul' kan vi spore tilbage til vikingetiden - det kommer af udtrykket at 'Drikke Jul', som bliver brugt det norske 'Haraldskvadet'. 

At 'Drikke Jul' var en skik, hvor man skålede til ære for de nordiske guder og ønskede for et godt og frodigt nyt år.

Det at 'Drikke Jul' var en af de traditioner, der knyttede sig til vikingernes hedenske midvinterfester, hvor kernen var et æde- og drikkegilde af dimensioner, der uden problemer matcher den moderne version og desuden var en torn i øjet på kristne missionærer.

LÆS OGSÅ: Rester fra Harald Blåtands julegilde måske fundet

Jesusbarnet gled ned med juleøllet

Netop Nordens første kristne har haft noget af en opgave foran sig. For hvordan overbeviser man et folk med viljestærke og krigeriske guder i hobetal om, at troen på en gut der, uden at stritte imod, lod sig henrette og fandt sig i at blive hængt til skue på et kors, er vejen frem?

Og opgaven bliver kun større, hvis man i samme sætning skal sætte prop i øltønden og forbyde årets største fest!

Derfor gjorde vikingetidens kristne noget andet: De lod hedningene beholde deres traditionelle æde- og drikkegilde, men fik dem til at skåle for Jesus og Jomfru Maria i stedet for Odin og Thor.

Bryg øl, drik eller få en bøde!

I den norske Gulatingsloven sørger Olav Tryggvason endda for et ekstra incitament til at holde den, nu kristne, drikke-tradition i hævd.

Han indfører ganske simpelt bøder til den husstand, der ikke hvert år til jul brygger øl og skåler for Jesusbarn og mor.

Festen, der skulle have haft nyt navn

De kristne var snedige! Men trods opfindsomhed og bryggeregler var det ikke alt, der lykkedes for dem. For selvom de måske nok fik konverteret en hedensk uskik til en kristen fejring var der (mindst) en enkelt ændring, de forsøgte at indføre, men som glippede - i hvert fald i Danmark.

Havde Nordens første kristne fået deres vilje, ville vi 24. december have fejret 'Kristmesse', den danske version af det navn som det lykkedes at indføre i England, hvor vi alle kender decembers højdepunkt under navnet 'Christmas'.

Stregen i det nordiske regnestykke er nemlig navnet på festlighederne: 'jul'.