Julemanden blev sendt til Danmark på postkort
Den danske julemand kom til landet i 1800-tallet fra USA. Her overtager han nissens rolle i den danske jul.

I Julemandens første år havde han også et juletræ i sin kane. (Foto: Colourbox)

I Julemandens første år havde han også et juletræ i sin kane. (Foto: Colourbox)

Vi har tidligere her på videnskab.dk fortalt, hvordan den gamle danske husnisse blev til et element i den danske juletradition. Det skete i løbet af 1800-tallet, men ikke lang tid efter kom en ny juleskikkelse til landet, nemlig Julemanden.

Inspirationen for Julemanden hedder Skt. Nikolaus, der i 300-tallet var biskop i byen Myra, som lå i det nuværende sydvestlige Tyrkiet.

På grund af historierne om hans store gavmildhed blev han efter sin død ophøjet til helgen og blev som skytshelgen medbragt af hollænderne til USA under navnet Sinterklaas.

Sinterklaas blev i USA til Santa Claus, og han blev i løbet af 17-1800-tallet en del af juletraditionen. Men først senere kom Julemanden til Danmark.

»De mange danske emigranter til USA sender julekort hjem til Danmark i slutningen af 1800-tallet, og der kan danskerne for første gang se, hvordan han ser ud,« fortæller lederen af Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofod.

Første brug af Julemandens navn

»De julekort inspirerer danske kunstnere til at tegne og fortælle om ham, og i 1898 skriver og tegner den norskfødte forfatter Louis Moe 'Julemandens Bog'. Ordet julemand er en oversættelse fra tysk Weihnachtsmann og det er den første gang, at ordet bliver brugt på dansk,« siger hun.

Men det var ikke det eneste, danskerne lærte af Louis Moes bog.

»Han skriver også om, hvordan Julemanden bor langt oppe nordpå. Endda så langt oppe på isen, at selv polarforskeren Fridjof Nansen ikke kan se røgen fra hans hus,« siger Else Marie Kofod. På den baggrund skabes i den danske ide om, at Grønland er Julemandens hjemstavn.

Visse af Julemandens vaner bliver dog ikke hængende. I Louis Moes bog har julemanden for eksempel et juletræ med sig i sin kane, ligesom nissen også sidder med.

Julemanden overtager gaverne

»Louis Moe fortæller, hvordan julemanden sidder og laver gaver hele sommeren, og når så julen nærmer sig, tager han af sted sydpå i sin hundeslæde. Når han kommer til det land, hvor mennesker bor, bytter han hundene om med rensdyr, og når han så kommer ned til skovgrænsen, fælder han det første juletræ. Der kommer nissen så og giver ham følgeskab,« siger den danske traditionsforsker.

Nissen var i løbet af 1800-tallet blevet den, der gav gaver til børnene i Danmark. Men det får Julemanden lavet om på.

»Nissen bliver ikke sparket helt ud af julen, men han bliver reduceret fra gavegiver til hjælper. Og Julemanden overtager derefter rollen som ham, der giver gaver til børnene,« siger Else Marie Kofod.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk