Julekalendere ville opbygge vores danske identitet
00’ernes julekalendere handlede om national identitet. For eksempel gjorde den populære ’Jesus og Josefine’ kristendommen til noget særligt dansk – men det holder ikke, mener lektor i teologi.

Jesus Kristus blev sat i verden for at sørge for, at det lille land Danmark ikke skulle udvikle sig til helvede på Jorden. Det lærte børn og voksne, der i 2003 så tv-julekalenderen ’Jesus og Josefine’.

Julekalenderen fortæller, at Jesus blev korsfæstet, fordi han skulle redde Danmark. Det mener Jesper Tang Nielsen, der er lektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Han har forsket i det syn på kristendommen, der kommer til udtryk i ’Jesus og Josefine’, og hans konklusion er klar: Kalenderen opbygger forestillingen om, at kristendom og danskhed er uløseligt forbundne. Og det var kun første eksempel på, at en dansk tv-julekalender kunne beskæftige sig med et nationalt emne.

»De julekalendere, der kom efter ’Jesus og Josefine’, fik også temaer, der handlede om national identitetsopbyggelse. Helt grundtvigsk søgte man tilbage til historien, nordisk mytologi – og til sidst til Grundtvig selv,« siger Jesper Tang Nielsen og henviser til ’Absalons Hemmelighed’ (2004), ’Jul i Valhal’ (2005) og Pagten (2009).

Danmark tager patent på kristendommen

»’Jesus og Josefine’ fortæller, at uden kristendommen ville Danmark være helvede i 2003. På den måde bliver dansk kultur gjort til meningen med kristendommen. Set fra et teologisk synspunkt er det stærkt problematisk at sige, at kristendommens mening er at redde en bestemt kultur i et bestemt land,« siger Jesper Tang Nielsen.

I ’Jesus og Josefine’ rejser pigen Josefine frem og tilbage i tiden. Nogle gange er hun i Danmark anno 2003 andre gange i Nazareth år 12 – dengang Jesus var dreng.  I Nazareth møder Josefine Jesus, og hun ser sit snit til at påvirke Jesus til at ændre på julen, som hun ikke kan lide.

I sidste ende fører Josefines påvirkninger af historien uheldigvis til, at Jesus helt dropper at påtage sig sin opgave som Guds søn – at ville dø på korset. Det betyder, at Danmark i 2003 bliver forvandlet til Helvede.

Fakta

Jesper Tang Nielsen har analyseret ’Jesus og Josefine’ med udgangspunkt i julekalenderens narrative struktur – den måde, som historien bliver fortalt på. Sådan tydeliggør han, hvilken rolle Jesus’ død på korset spiller i historien.

»’Jesus og Josefine’ siger, at kristendommens formål er at skabe det samfund, vi har i Danmark i 2003. Da Jesus rejser frem i tiden og ser konsekvenserne af sit valg, beslutter han alligevel, at han vil dø på korset, fordi han ’nu ved, hvem han må dø for’.«

»På den måde tager man patent på kristendommen, og det kan intet land eller kultur gøre,« siger Jesper Tang Nielsen.

Kristendommen accepterer ikke faste værdier

Ingen kultur eller noget land kan bestemme over kristendommen.

»Kristendommen modsiger altid den kultur, der er. Den kan aldrig stille sig tilfreds med det samfund, der er bygget op. Det ligger i kristendommens væsen at tale de marginaliseredes og udsattes sag. Kristendommen vil altid være en stemme mod magthaverne,« fortæller Jesper Tang Nielsen.

Det så vi i:

  • Det gamle DDR, hvor kristendommen var modstemme til det etablerede system - og i
     
  • Sydafrika efter apartheid, hvor kirkens folk gik forrest i kampen for forsoning på et tidspunkt, hvor man kunne have forventet en hævngerrighed

Det er altså forkert at flette kristendommen så stramt sammen med lige netop det samfund, vi har i Danmark. Kristendommen vil nemlig aldrig lade sig sætte i bås med fastlåste værdier som dem, der findes i forestillingen om en nationalstat.

Julekalender passede ind i tiden

Jesper Tang Nielsen fortæller, at han blev meget overrasket over ’Jesus og Josefine’, fordi den som familiejulekalender turde tage religion og tro op. Tunge og ’politisk ukorrekte’ emner. Det var ikke sket bare ti år forinden.

Fakta

Videnskab.dk's julekalender

Frem til jul bringer vi flere spektakulære, opsigtsvækkende, øjenåbnende, stemningsfulde og juleglade artikler, som har til formål at udforske julen på alle leder og kanter.

Du er velkommen til at skrive til redaktion@videnskab.dk, hvis der er et aspekt ved julen, som du brænder efter at få mere videnskabelig indsigt i.

Gode julespørgsmål modtages også meget gerne og kan komme til at indgå som del af julekalenderen i vores 'videnskabsbrevkasse' Spørg Videnskaben

»Men det passede foruroligende godt ind i samtiden. På det tidspunkt talte vi meget om en værdikamp og om, hvem der ’havde ret’ til nogle danske værdier.«

»Julekalenderen passede godt ind i verdensbilledet hos de stærke politiske røster, der forsøgte at forbinde den danske kultur med kristendommen,« siger Jesper Tang Nielsen.

Josefine indfører madforbud

Som eksempel fremhæver han, at Josefine får Jesus til at forbyde, at man spiser risengrød. Et madforbud som dem, man finder i andre religioner end kristendommen.

»Det første Josefine får lavet om ved julen – det første skridt mod helvede – er, at hun får indført spiseregler. Det er typisk for tiden og passer godt ind i diskussionen om, hvordan etniske minoriteter påvirker dansk kultur – blandt andet via forbud mod særlige former for mad,« siger Jesper Tang Nielsen.

Siden fulgte julekalenderne ’Absalons Hemmelighed’, ’Jul i Valhal’ og 'Pagten'.

»Man hentede identitet ud af nordisk historie og kristendommen. Det er min tolkning, at det handlede om national identitetsopbyggelse. Sikkert helt ukoordineret, men alligevel meget tidstypisk,« siger Jesper Tang Nielsen.« siger Jesper Tang Nielsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.