Jord og tørv fortæller historien om en storslået vikingeskibsbegravelse
Der er ikke meget tilbage af Gjellestad-vikingeskibet, men den igangværende udgravning, den første i Norge i 100 år, løfter stadig sløret for vigtige hændelser, som fandt sted for længe siden.
Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

Sådan ser udgravningen af Gjellestad-skibet ud, den første udgravning af et vikingeskib i Norge i 100 år. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum, UiO)

Sådan ser udgravningen af Gjellestad-skibet ud, den første udgravning af et vikingeskib i Norge i 100 år. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum, UiO)

Engang for længe siden - mere præcist på et tidspunkt mellem slutningen af  700'erne og starten af 900'erne begravede begravede indbyggerne i det, der i dag er det sydøstlige Norge, en konge eller en dronning. Eller en konge og en dronning.

Der er under alle omstændigheder tale om en magtfuld person.

»Det må have været en eller anden, som havde en enestående rolle i samfundet,« siger Camilla Cecilie Wenn, som leder udgravningen, i telefonen fra Gjellestad Vikingeskibet.

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

Camilla Cecilie Wenn leder udgravningen af Gjellestadskibet. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum UiO)

»Vi har mange mindre skibsgrave i Norge. Hvis vi sammenligner med dem, er der helt klart tale om en konge eller en høvding, en person, som havde stor magt  i området - lokalt og måske endda regionalt. Der er tydeligvis tale om en elitebegravelse,« fortæller hun til sciencenorway.no.

Keramikstykker, knogler og jernfragmenter

»For det første blev der brugt et helt skib bare på at begrave en eller anden. Det alene er nok til at placere personen i samfundets top.«

Mens vi taler, får Camilla Cecilie Wenn leveret en plastikpose, som tilsyneladende ikke indeholder noget af interesse. Hendes job i dag er at registrere alle fund på et Excel-ark.

Cirka 12 personer er i gang med at gennemsøge jorden omkring skibet med den største omhu.

Studerende fra Universitetet i Oslo ankommer for at hjælpe holdet med at blive færdige til tiden.

I dag har Camilla Cecilie Wenn registreret enkelte keramikstykker, knogler og jernfragmenter.

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

Udgravningen har været et møjsommeligt arbejde, fordi skibet og alt det, der ligger begravet i det, er så nedbrudt. Plastikkoppen beskytter et søm. I august alene fandt arkæologerne næsten hundrede skibssøm. De bliver efterladt, hvor de blev fundet, så man kan lave en  3D-model af skibet, når al jorden er fjernet. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum UiO)

Skynder sig med omhu

»Det er meget anderledes end, hvad vi ellers er vant til,« siger Camilla Cecilie Wenn.

»Alting er så fragmenteret og nedbrudt, at vi skal arbejde ekstremt omhyggeligt, så vi kan forstå, hvad vi finder, mens vi arbejder, og så vi kan forstå, hvad vi har fjernet.«

Vinteren står for døren i Norge, og det er blevet mere vanskeligt at arbejde i teltet, som er rejst for at beskytte udgravningen af skibet.

Det er koldt, og arbejdet går langsomt frem.

Arkæologerne skal sikre, at vandslangerne ikke fryser til i kulden, så de stadig kan spule jord væk under udgravningen. Kulden hjælper til at bevare resterne af skibet.

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

Udgravningen af Gjellestad-vikingeskibet startede i slutningen af juni og forventes at være færdig inden længe, medmindre resultaterne i de kommende dage kræver mere tid. (Foto: Martin Tangen Schmidt/Kulturhistorisk Museum UiO)

Håber at finde tænder

Om fem dage er udgravningen officielt forbi. Det vil sige, med mindre de finder noget usædvanligt. Eller at træet længere nede er bedre bevaret, så det skal graves rigtigt ud.

»Det er ved at blive ret spændningsfyldt her i Gjellestad,« siger Camilla Cecilie Wenn.

»Vi nærmer os skibets bund, så vi er muligvis tættere på at finde genstande, der måske er lagt her, såvel som resten af skibets konstruktion.«

Håbet er at finde noget, som kan fortælle mere om, hvem det er, der ligger begravet i skibet. Måske tøjstykker. Eller tænder, det ville være som at vinde lotteriet.

Tænder kan indeholde DNA, der gør det muligt at bestemme alt fra alder til køn, mens en isotopanalyse kan fortælle os, hvad personen plejede at spise, og hvilken slags miljø de voksede op i.

»Der er sandsynligvis en større chance for, at vi finder fragmenter af menneskeltænder end knogler,« påpeger Camilla Cecilie Wenn.

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

Udgravningen af Gjellestad-skibet er blevet besøgt af adskillige norske og internationale medier, politikere og vikingefans i løbet af hele udgravningen. Den norske nationale tv-station NRK udsendte endda en live fem-dages streaming fra udgravningen. Her er det Pierre Stine, instruktør af en fransk dokumentarfilm om skibet, der interviewer Christian Løchsen Rødsrud, projektleder for hele udgravningen. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum UiO)

»Et enormt potentiale«

Gjellestadskibet blev fundet i jorden uden for Halden i Østfold i Norge i 2018 ved hjælp af en såkaldt georadar - et instrument monteret på en ATV eller en lille traktor, beregnet til at undersøge strukturen i et fast legeme for eksempel i jorden.

Georadaren udsender elektromagnetiske bølger ned i jorden, hvorfra de tilbagekastes, hvis strukturen ændrer sig.

Det var hurtigt klart, at det ikke stod godt til med Gjellestadskibet, og at udgravningen skulle påbegyndes med det samme for ikke at miste de hemmeligheder, gravhøjen stadig gemte på.

Det bliver ofte nævnt, at det er den første udgravning af et vikingeskib i en gravhøj i Norge i 100 år.

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

»Dette er nok vores mest spændende fund,« siger Camilla Cecilie Wenn. »Det var virkelig stort, og det tog tid og ekstra kompetencer at forstå, hvad det var. Det er et stort søm, der blev brugt til at fastgøre plankerne i den nederste del af rammen til plankerne i skibets indre skrogkonstruktion. En af de ting, vi virkelig ønsker at være i stand til, er at finde ud af, hvordan skibet blev konstrueret. Da vi fandt denne ankerformede søm, kunne vi beregne, hvor skibets rammer var ved hjælp af viden fra andre kendte vikingeskibe. Med dette som vores guide kunne vi nu identificere 8-10 af disse rammer i jorden. Fordi træet her for det meste er nedbrudt, leder vi efter er forskelle i jorden, det var meget lettere at finde, da vi vidste, hvor vi skulle lede,« forklarer Camilla Cecilie Wenn. »Alle vikingeskibe er unikke, og alle detaljer om konstruktionen giver os en ny forståelse af de teknikker, der blev brugt til at bygge dem.« (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum UiO)

Skuffet over manglen på opsigtsvækkende fund

Selvom det stod meget klart fra starten, at arkæologerne ikke ville finde et helt skib i gravhøjen, har adskillige kommentatorer givet udtryk for skuffelse over manglen på opsigtsvækkende fund. Men i dag, med al den nye teknologi, kan en jordprøve være lige så interessant som velbevarede objekter.

»Vi finder mange vigtige ting ved denne udgravning,« forsikrer Camilla Cecilie Wenn.

»Vores arbejde ligger mere i at fortolke forskelle i jordlagene end at finde opsigtsvækkende ting. Det er sjovt at finde spektakulære genstande, men det er ikke altid de ting, der fortæller os mest om fortiden,« siger hun.

Camilla Cecilie Wenn mener, at Gjellestad-udgravningen kan give os en helt ny og anderledes viden i forhold til den viden, der blev opnået gennem udgravningerne fra et århundrede siden.

»Potentialet her er enormt. Vi arbejder med helt andre metoder i samarbejde med naturvidenskaben, så vores resultater bliver helt forskellige fra, hvad de fandt dengang,« siger hun.

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

Det ankerformede søm blev fundet mellem almindelige nagler. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum UiO)

En storslået ceremoni

Selve skibet kollapsede for længe siden. Det blev angiveligt plyndret få generationer efter begravelsen, mens gravhøjen stadig var intakt.

Senere blev højen pløjet ned for at skabe bedre betingelser for landbruget i slutningen af 1800’erne.

»Der er historier om skibsdele fundet på denne mark, da de fjernede gravhøjene. Vi ved ikke, om historierne er sande, men i så fald var skibet sandsynligvis ret godt bevaret i slutningen af 1800'erne,« siger Camilla Cecilie Wenn.

Slutningen af 1800-tallet er også den tid, hvor de andre berømte norske vikingeskibe blev udgravet, som Gokstad-skibet, udgravet i 1880, og Oseberg-skibet, udgravet i 1904. 

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

»Vi har fundet nogle store knogler inde i skibet og muligvis inde eller langs ydersiden af gravkammeret, men de er forfærdeligt nedbrudte. Vi håber, at det vil være muligt at tage prøver og få udført DNA-analyser, så en knoglespecialist kan fortælle os, hvilket dyr der er tale om,« siger Camille Cecilie Wenn. Arkæologerne mener, at knoglerne kommer fra store dyr, måske en hest eller kvæg. De har også fundet fragmenter af tænder fra dyr, der skal analyseres. Dyrknoglerne afbilledet her (de orange former) blev afdækket i midten/den nordlige del af skibet. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum UiO)

Mere interesserede i at pløje jorden

Men det lader til, at landmændene i Gjellestad var mere interesserede i at pløje jorden end i at udforske artefakter fra vikingetiden.

Dele af gravhøjen er kollapset med skibet og er derfor blevet bevaret. Og det er spændende. 

Ved at studere resterne af disse sammenfaldne lag af jord og græs har arkæologerne opdaget, hvordan gravhøjen blev bygget.

»Man graver ikke bare et hul, lægger et skib i det, og så er det færdigt,« siger Camilla Cecilie Wenn.

»Vi fandt ud af, at der var en rigtig bred grøft omkring skibet, som sandsynligvis har været åben i et stykke tid, før skibet blev dækket. Det var muligvis fyldt med vand for at skabe et vandspejl,« siger Camilla Cecilie Wenn.

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

»Det, vi finder mest af, er skibssøm. Vi håber at være i stand til at bruge sømmenes position til at skabe en 3D-model af skibet, når vi først har fjernet al jorden,« siger Camilla Cecilie Wenn. Sømmenes svampeform skyldes korrosion. Skibssømmet, der er afbilledet her, og som næsten er intakt, blev opdaget in situ, hvilket betyder på det oprindelige sted. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum UiO)

Skibet var som en scene

Arkæologerne forestiller sig, at grøften skabte en adskillelse mellem dem, der var en del af begravelsesritualet på skibet, og dem, der blot så på på den anden side.

»Det var som en scene, hvor et show eller en ceremoni blev opført,« mener Camilla Cecilie Wenn.

Og det stod på i et stykke tid, afslører analyser af jorden.

»Kom de hver dag eller med et par ugers mellemrum for at udføre ritualerne? Det ved vi ikke. Men det er tydeligt, at det var en proces, som tog tid, og som var i forskellige stadier.«

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

Dette er et typisk eksempel på karakteristiske sømfragmenter, som ofte bliver fundet, når arkæologerne sigter jorden. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum UiO)

Analyse af materialer afslører mønstre

Wenn har før deltaget i udgravninger, men sandsynligheden for, at lige hun ville lede udgravningen af et vikingeskib, var ikke særlig stor. Men alligevel står hun her i dag.

»Det er meget unikt. For mange af os, der specialiserer os i denne periode, er det en af de største ting, man kan forstille sig at være en del af,« siger hun.

Arbejdet er selvfølgelig ikke forbi, når udgravningen er slut. Efter teltet er taget ned, skal prøverne sendes til forskellige laboratorier til forskellige analyser. 

Resultaterne skal systematiseres og katalogiseres, 3D-modeller produceres. Og så selvfølgelig analyserne. Hvad er mønstrene, hvad fandt de, hvad er historien?

Vikingerne vikingetiden Gjellestad vikingeskib gravhøj begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

»Vi fandt stykker af en kam i skibet, men vi er ikke sikre på, om det var en del af gravgodset, eller om det simpelthen fulgte med fra jorden, der kollapsede i skibet.« (Foto: Camilla Cecilie Wenn/Kulturhistorisk Museum UiO)

Samfundet begynder at dukke op

Så er der området omkring gravhøjen. Ved hjælp af georadar er der fundet bosættelser, resterne efter noget, der muligvis har været en festsal eller et hus til ritualer, adskillige andre gravhøje, og lidt længere mod sydvest, en mulig handelsplads ved kysten. 

De seneste par år har der også været en række fund med metaldetektorer området.

Tidligere troede man, at magten i løbet af denne tid var centreret vest for Oslofjorden, men Gjellestad-området på den sydøstlige side af fjorden ser ud til at have været et slags magtcentrum.

»Det er virkelig spændende at deltage i en udgravning, et hus, et skib. Men det er, når man ser det hele i en større sammenhæng, at samfundet begynder at dukke op,« siger Camilla Cecilie Wenn.

»Når vi ser Gjellestad-vikingeskibet i et bredere perspektiv, kan vi begynde at værdsætte stedet som et vigtigt magtcentrum for Viken-regionen - ikke mindst på nationalt plan. Kun en håndfuld steder i Norge er sammenlignelige,« slutter Camilla Cecilie Wenn.

©Sciencenorway.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.