Stammereligioner i Afrika. Buddhistiske traditioner i Japan, Korea og Sri Lanka. Kristne som er romersk katolske, pinsekirke eller lutheranere.

Den viden, der findes om religioner og religiøse grupper, er overvældende. Selv for forskere. Derfor har forskere fra University of British Columbia i Canada sat sig for at sætte samtlige religioner i system i en kæmpe internetdatabase.

Det er blevet til et verdensomspændende projekt, som indtil videre er støttet med 30 millioner dollars - knap 200 millioner danske kroner - og har en dansk forsker i en hovedrolle.

»Det er et kæmpe fremskridt. Når databasen er færdig, kan man som forsker lave nogle målrettede søgninger og spørgsmål, hvor man kan trække på hele religions- og kulturhistorien. Og det har vi ikke kunnet tidligere,« siger professor Anders Klostergaard Petersen, som er international religionshistorisk koordinator på projektet. Til dagligt er han professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

I projektet koder over 50 forskere fra hele verden informationer om specifikke religioner ind i databasen ved at besvare omkring 200 spørgsmål om blandt andet ritualer, tro på et liv efter døden, og hvem medlemmerne af den religiøse gruppe er.

Databasen skal besvare livets store spørgsmål

Projektet løber officielt frem til 2018, men alligevel mener Anders Klostergaard Petersen sagtens, at det kan komme til at tage 10 til 20 år at kortlægge al viden om både Vishnu, Zeus, Allah og andre guder.

Han forklarer dog, at forskere godt kan bruge databasen, allerede før den er komplet:

»Håbet er, at man i løbet af de næste par år vil lave det for alle religioner helt fra de tidlige religioner og til i dag. Efterhånden som vi begynder at få bygget databasen op, kan vi lave mere og mere forskning ud fra databasen. Så vil vi også for alvor begynde at kunne sammenligne religiøse grupper,« siger Anders Klostergaard Petersen.

Formålet med projektet er at besvare nogle af de helt store spørgsmål om religion, kultur og samfund.

Hovedspørgsmålet går for eksempel på at finde sammenhængen mellem religion, og hvor godt befolkningen i et samfund samarbejder.

Kollega: Godt som oversigts-opslagsværk

Netop disse spørgsmål har lektor og religionsforsker Tim Jensen fra Syddansk Universitet bidt mærke i. De canadiske grundlæggere lægger nemlig dermed op til en mere moderne religionsvidenskabelig tilgang til religion:

»Mange almindelige mennesker kan måske også få gavn af databasen: I dag er mange interesserede i religionens betydning for for eksempel krig, konflikt og socialt sammenhold, og det er det, man også her vil besvare,« siger Tim Jensen, som ikke selv er en del af projektet.

Han ved ikke, om databasen vil give revolutionerende ny viden, men han tror alligevel, at den kan være god til at sikre et overblik over religioner, som ikke alle i forvejen kan have det store kendskab til:

»Det her er, så vidt jeg ved, ikke gjort før. Alt, hvad der kan øge vores overblik og mængde af data og viden, er jo godt. Det giver et generalistoverblik baseret på specialistviden,« siger Tim Jensen.

Ikke alle spørgsmål er relevante for alle religioner

Anders Klostergaard Petersen mener, at en database åbner muligheder for at komme meget længere med religionshistoriske spørgsmål, og derfor er han en del af projektet.

Hverken han eller Tim Jensen er dog entydigt begejstrede for den til tider meget simple måde at beskrive religioner på:

»Vi er nogle, der er lidt bange for, at der bliver lige lovlig meget hugget en hæl og klippet en tå i det canadiske projekt, hvor vi insisterer på en højere grad af historisk nuancering. Konkret har jeg problemer med en række af de spørgsmål, forskerne skal besvare om religionerne, når de koder dem og sætter dem ind i databasen. Problemet med spørgeskemaet er, at det lægger op til ja eller nej, selvom det ikke er alle spørgsmålene, der er relevante for alle religioner,« siger Anders Klostergaard Petersen.

Ambitiøst projekt er nødvendigt

Men selvom Anders Klostergaard Petersen ikke er enig i alle dele af projektet, mener han stadig, at det er vigtigt. Og han har troen i behold, når det kommer til at færdiggøre den ellers store opgave:

»Hvis man ikke har en ambition om at komme så langt som muligt, så kan man lige så godt lade være med at bedrive videnskab. Selvfølgelig er der også et element af storhedsvanvid i det, men så må man jo se, hvor langt man kan komme. Hvis ikke man er villig til at tænke grandiost, så er det lige meget,« siger Anders Klostergaard Petersen.

I videoen herunder kan du se den officielle introduktion til projektet. Du kan også læse mere om databasen her.