Jernalderfyrsten fra Ishøj blev myrdet
Ny dansk forskning viser, at den berømte Ishøjfyrste, som blev fundet i en jernaldergrav i 2007, blev dræbt med skarpe våben.

Tre læsioner fra skarpe våben i kraniet afslører, at den såkaldte Ishøjfyrste blev myrdet. (Foto: Pia Bennike)

Tre læsioner fra skarpe våben i kraniet afslører, at den såkaldte Ishøjfyrste blev myrdet. (Foto: Pia Bennike)

Der hersker en larmende stilhed over slagmarken. Nerverne er spændte til bristepunktet. Hornet gjalder til angreb, og krigerne stormer frem med løftede våben og høje kampråb. De blanke klinger lyner mod hinanden og blodet sprøjter.

Sådan har det måske set ud, da 'Jernalderfyrsten fra Ishøj' koldblodigt blev myrdet for omkring 1800 år siden.

At den berømte Ishøjfyrste rent faktisk led så voldsom en død kan antropolog Pia Bennike fra Københavns Universitet nu konkludere, efter at hun i mere end et år har analyseret de jordiske rester fra en grav, som blev fundet i Torslunde mellem Ishøj og Taastrup tilbage i oktober 2007.

»Det var ikke bare en rig mand der blev begravet - nu viser det sig også, at han blev myrdet. Det understreger endnu engang, at fundet af ishøjfyrstens grav er enestående. Det er et fantastisk arkæologisk fund, som kan fortælle sin helt egen historie,« udbryder Pia Bennike.

Kraniebrud fra blankvåben

Efter at have nærstuderet skelettet i mikroskop, konkluderer Pia Bennike at et stjerneformet hul fra en pilespids øverst i kraniet klart har været en af årsagerne til, at ishøjfyrsten døde - det samme gælder to fire centimeter lange læsioner i baghovedet, der er lavet af skarpe klinger.

Fakta

VIDSTE DU

Kroppedal Museum åbner 4. april en udstilling med fundene fra Ishøj, hvor man blandt andet vil kunne bese de sammenlimede romerske glasbægre og skelettet af fyrsten.

Derudover indikerer læsioner fra et hug nedefra på venstre underben, at fyrsten har været til hest, og derfor sandsynligvis blev dræbt i kamp, fortæller Pia Bennike.

At fyrsten har siddet til hest i kamp sladrer om mandens status, for ifølge arkæologer var det kun hærførerne, der var beredne. Og det faktum at han ikke havde nogen våben med sig i graven men alene et signalhorn, får Pia Bennike og hendes arkæologiske kollega Rune Iversen fra Kroppedal Museum til at konkludere, at fyrsten formentlig har haft folk til at slås for sig.

I det hele taget vidner gravgaverne om en mand af høj klasse: i graven fandt forskerne nemlig også to store guldringe, et romersk vinsæt i kobber, en mængde spillebrikker af glas og to romerske glasbægre - arkæologiske fund, som regnes for at være nogle af de mest sensationelle, der er gjort i Danmark i lange tider.

Ifølge arkæolog Rune Iversen fra Kroppedal Museum, er det første gang i omkring hundrede år man har fundet et helt eksemplar af disse såkaldte cirkusglas, der er prydet med billeder af kæmpende gladiatorer.

Skeletter under fodboldbanen

Ishøjfyrstens grav blev oprindeligt fundet af to arkæologer fra Kroppedal Museum i Taastrup under en udgravning foretaget i forbindelse med nedrivningen af Ellekilde Heldagsskole.

Fyrstegraven lå i midten af i alt knap 30 grave, og var den, der lå dybest og som var bedst bevaret. (Foto: Pia Bennike)

En række grøfter gravet henover skolens grønne områder afslørede omkring 30 grave, anlagt i en halvcirkel rundt om en gravhøj, der ikke længere var spor af.

»Midt under den forsvundne gravhøj fandt vi den større fyrstegrav, bestående af et kammer af egetræsplanker på halvanden gange tre meter,« fortæller Rune Iversen. Da den er placeret dybere end de andre grave, cirka to meter under den daværende jordhøjde, er den bedre bevaret, selvom det er den ældste.

»Gravene er anlagt over en periode på 150 år, fra år 250 efter Kristus til omkring år 400,« slutter Rune Iversen. Det placerer fundene solidt i den danske jernalder.

Dengang nøjedes man altså ikke med at slynge rød maling efter magthaverne som i dag, men bekæmpede og nedkæmpede dem ved at bruge skarpe, dødbringende våben.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk