Jazz har en berusende kraft
»Jeg blev helt høj af musikken« er et udsagn, man ikke sjældent hører fra både publikum og musikere efter en vellykket, intim jazzkoncert. Et nyt ph.d.-projekt giver en teoretisk forklaring på, hvorfor den akustiske, håndspillede jazz giver oplevelser, man ikke så let glemmer.

I sin ph.d.-afhandling har Jens Skou Olsen sat sig for at give en teoretisk forklaring på, hvorfor instrumentaljazz kan gøre stort indtryk på lytteren. (Foto: Colourbox)

»Når man spontant skaber musik sammen (..), så udløser det et eller andet - måske ligesom, hvis man løber eller tager stoffer. (…) Man løfter noget op på et højere plan på en måde. Løfter i flok. Og der er noget åndeligt opløftende i dette fællesskab.«

Sådan beskriver jazzpianisten Nikolaj Hess det, der opstår, når musikere og publikum er fælles om den musikalske oplevelse. Det sker på både værtshuse, på gaden og andre små scener, hvor musikerne improviserer musikken ud af stemningen, og publikum sender deres feedback i form af for eksempel applaus tilbage.

Synes tilhørerne, det er spændende, eller begynder de at kede sig? Så spiller musikerne bare noget andet.  

Denne berusende oplevelse, som jazzen giver, er svær at beskrive og forklare. Men i en ny ph.d.-afhandling, hvor Nikolaj Hessˈ citat også kommer fra, sætter Roskilde Universitets Jens Skou Olsen ord på den improviserede jazzmusiks kraft.

»Den jazzkultur, jeg har studeret, er den akustiske, håndspillede og instrumentale jazzperformancekultur, som i mange tilfælde lever helt uden for de formelle kulturinstitutioner. Med min ph.d. har jeg lavet en oversættelse af en overvejende klingende og oral musikkultur, og min afhandling teoretiserer, hvad der sker, når mennesker skaber improviseret livemusik sammen,« siger Jens Skou Olsen, der selv er udøvende jazzkontrabassist og på vej til Japan på en 10 dages koncertturné.

Jazz er mere end bare en oplevelse

Jens Skou Olsen har været på feltarbejde i både København og New York, hvor han har lavet en lang række kvalitative interviews og observationer. På den baggrund, og sammenholdt med den ret omfattende jazzlitteratur, er en af hans vigtigste konklusioner, at årsagen til musikkens kraftfulde virkning skal findes i - ˈerfarelsenˈ (se faktaboks).

»Jeg introducerer i denne undersøgelse begrebet erfarelse, som er en blanding af erfaring og oplevelse. En oplevelse har ofte en mere overfladisk karakter, som forsvinder hurtigt, og som ikke forandrer ens liv grundlæggende. Men nogle gange oplever vi at være en del af noget fantastisk, der ligesom en erfaring ikke bare er forbigående. Det er det, den samskabende jazzoplevelse ofte giver os adgang til,« forklarer Jens Skou Olsen.

Jens Skou Olsen konkluderer, at jazzperformancen tilbyder fem dimensioner af erfarelse, som er helt grundlæggende for mennesket:

  1. Eksperimentet: Vi har alle sammen behov for at eksperimentere og være en del af farlige eksperimenter.
     
  2. Fordybelse: Vi har behov for at fordybe os og gå dybt ind i noget.
     
  3. Forankring: Vi har behov for at forankre vores nære livsverden. Vi har behov for at føle et øget tilhørsforhold til de steder og de begivenheder, vi er en del af.
     
  4. Indvielse: Vi har brug for at blive indviet og at indvie andre i noget vigtigt.
     
  5. Forstyrrelse: Vi har brug for at blive forstyrret, og at der sker noget andet, end vi havde regnet med.
Fakta

Hvad bygger begrebet ˈerfarelseˈ på:

Jens Skou Olsens perspektiv er det æstetisk-filosofiske, og sit i erfarelsesbegreb har han trukket på filosoffen Martin Heideggers tanker om erfaring og den danske professor Dorthe Jørgensens (Aarhus Universitet) idé om den udvidede oplevelse, som opstår, når vi føler, vi er en del af noget større.

Selve ordet erfarelse er en reintroduktion af et ældre og i dag glemt, dansk begreb.

Men sine fem erfarelsesdimensioner tilbyder Jens Skou Olsen en teoretisk forståelsesramme for, hvorfor musikken i den samskabende situation løfter os op på et højere plan, som Nikolaj Hess beskriver det.

»En jazzperformance, hvor musikken skabes af musikere og publikum i fælleskab, rummer mulighed for både eksperimentet, indvielsen, fordybelsen, forankringen og forstyrrelsen. Når musikken ikke er planlagt på forhånd, er der elementer af både eksperiment og forstyrrelse, fordi vi bliver overraskede over, hvad vi hører. Fordybelse og forankring kommer, når vi deler glæden, sorgen og smerten, og indviede bliver vi, når vi er med til at skabe musikken sammen,« forklarer han.

Vigtigt at teoretisere kultur

Men når nu selve jazzperformancens DNA er, at den er improviseret, sanselig og præget af noget så udefinerbart som stemning, giver det så overhovedet mening af forsøge at indfange og teoretisere den?

Ja, i høj grad mener Morten Michelsen, som er lektor i musikvidenskab, Institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet. Det er med den form for teoretisering, som Jens Skou Olsen laver i sin ph.d., at vi får mere viden om, hvad en kultur er og kan. 

»Det er utrolig vigtigt at teoretisere enhver form for kulturel praksis, fordi et teoretisk blik hjælper med at forstå, hvordan en bestemt praksis fungerer, og hvad dens forcer og begrænsninger er. Jens har blik for jazzens forskellige praksisser, og det blik er blandt andet oparbejdet gennem teoretiske refleksioner,« forklarer Morten Michelsen, som selv beskæftiger sig med historie, teori og analyse inden for populærmusik og populærmusikkulturer.

Alt kan studeres fra et teoretisk perspektiv, og det er sådan set ligegyldigt, om en kultur er oral, aural, visuel eller skriftbaseret, siger Morten Michelsen. Det er selvfølgelig vigtigt ikke bare at køre det hele ned gennem den samme teoretiske grønthakker. Ligesom Jens Skou Olsen har gjort det, så er det nødvendigt at udvælge sin teori og sammenstille den med de empiriske informationer, man har om feltet.

»De teoretiske overvejelser må altid ske i mødet mellem nogle generelle antagelser om verden, kunsten og kulturen, og det felt, der skal undersøges. Feltets egen karakter og egne træk er mindst lige så vigtige som de generelle overvejelser, og når så de to sider mødes, så har man et godt teoretisk fundament for at undersøge jazzen som tilfældet er her,« siger Morten Michelsen.

Musikkultur uden om kultursektionerne

Det har netop også været et af Jens Skou Olsens mål at italesætte, eller oversætte om man vil, hvordan den samskabende jazzkultur virker.

Den berusende oplevelse, som jazzen giver, er svær at beskrive og forklare. Men i sin ph.d. sætter Jens Skou Olsen ord på den improviserede jazzmusiks kraft. (Foto: Colourbox)

»Den her jazzkultur kommer langt ud, og den rammer mange mennesker, som normalt ikke har adgang til kulturelle oplevelser og råd til at købe en billet til Operaen eller til Jazzhouse. Men jazzkulturen lever og udvikler sig fortsat - også selv om, den ikke er en del af det traditionelle, konkurrenceprægede musikmarked,« siger Jens Skou Olsen og fortsætter:

»De gamle, de tossede, de syge og børnene - jazzen er også deres musik, og vi spiller på værtshuse, skoler, pladser og andre små ubetydelige steder. Det er et utrolig vigtigt stykke arbejde og et kald, der har stor betydning for rigtig mange mennesker. Men der er bare ikke særlig meget kulturel status i det, og det får ikke lov til at optage spalteplads i kultursektionerne. Og det er en stor skam,« mener Jens Skou Olsen.

Jazzperformance – når det virkelig er fedt

Manhattan i New York City en sommerdag i 2013. Trafikken er massiv, bilerne larmer og travle folk haster af sted mod deres næste gøremål. Men på et gadehjørne er tiden sat i stå. En gruppe jazzmusikere spiller jazz på en måde, som ikke kun trækker dem selv ind i musikkens verden, men som også bjergtager det publikum, der tilfældigt kommer forbi. 

(Video: Youtube)

»I videoklippet, hvor en gruppe af såvel unge som garvende jazzmusikere samles på Times Square i New York for uopfordret at spille gadejazz, ser man flere af afhandlingens erfarelsesdimensioner i spil,« fortæller Jens Skou Olsen.

• Forstyrrelse er central, når tilfældige forbipasserende bliver mødt med 10 jazzmusikeres sammenspil. Går folk videre, eller stopper de op og danser med - og lader deres ellers travle dag farve af ekspressive jazzimprovisationer?

• Indvielse er også vigtig her, idet en 10-12 årig dreng får lov til at deltage på lige vilkår med sine mere erfarne søskende, forældre og bedsteforældre. Og ikke nok med det - i klippet ses det, hvordan han ledes ind i cirklens midte for at spille en solo. Hans unge alder til trods, så er alle interesserede i at lade ham komme til orde i musikken.

• Fordybelse er også klart til stede, både som musikernes fordybelse i deres udtryk, men i høj grad også på den måde publikum helt åbenlyst bliver grebet og pludseligt trukket ind i musikken. Der danses, klappes og gynges med, og folk synes for nogle minutter at have glemt deres øvrige gøremål til fordel for fordybelsen i musikken.

Jens Skou Olsen håber på, at han med sit projekt kan være med til at åbne nogle øjne for de mange kvaliteter, som jazzkulturen har – også selvom den ikke har det markeds- og produktorienterede fokus, der umiddelbart fanger mediernes søgelys. 

Øret er det ultimative instrument

Ph.d.-afhandlingens titel er ˈAt spille på øret – erfarelse og aktualitet i jazzperformanceˈ.

At spille på øret er en helt almindelig musikalsk fagterm, men Jens Skou Olsen har brugt den i en dobbeltbetydning: 

»Den traditionelle betydning af at spille på øret er en af de vigtigste værdier for improvisationsmusikken. Musikken bliver til, når vi bruger vores ører. Da musikere ikke på forhånd har aftalt, hvad der skal spilles, så er der kun en måde at gøre det på, og det er at bruge sine ører. Når jazzmusikere øver, slukker vi nogle gange lyset for at kunne fokusere bedre på at lytte til hinanden.«

Men der er også en anden dimension, som titlen leger med, fortæller han:

»For rent konkret spiller vi musikere jo også på publikums ører, da musikken først bliver til i bevidstheden, når luftmolekyler skubber til menneskers trommehinder. På den måde er øret det ultimative instrument, og jeg er begyndt at se det, som om jeg ikke blot spiller på mit instrument, men at jeg faktisk spiller direkte på folks ører. Jeg og vores instrumenter sender svingninger, vibrationer og musikalske stemninger af sted, som påvirker folks ører. Det er her, i mødet mellem musik, mennesker og begivenheder, at musikken og de dybe erfarelser opstår«.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud