Italiensk munk skrev om 'Markland', ét af vikingernes navne for Amerika, 150 år før Columbus nåede dertil
»Længere mod vest er der et andet land, kaldet Marckalada, hvor der bor kæmper,« skrev munken i 1300-tallet.
Vikinger norrøn nordboer Amerika Christoffer Columbus Norge Galvaneus Flamma Markland Italien

Skálholtskortet blev tegnet på Island i 1570. Det viser lande vest for Grønland, som blev nævnt i sagaerne: Helleland, Markland, Skrælingeland og Vinland. (Foto: Sigurd Stefánsson/{{PD-US}}/CC0 1.0)

Skálholtskortet blev tegnet på Island i 1570. Det viser lande vest for Grønland, som blev nævnt i sagaerne: Helleland, Markland, Skrælingeland og Vinland. (Foto: Sigurd Stefánsson/{{PD-US}}/CC0 1.0)

Rygter om et land vest for Grønland med træer og et rigt dyreliv nåede Italien i middelalderen, ifølge ny forskning.

Munken Galvaneus Flamma levede mellem årene 1283 til 1345 i Milano, Italien. Han skrev flere bøger om historiske emner. Mod slutningen af ​​sit liv satte han sig for at skrive hele verdenshistorien.

Her nævner han blandt andet Grønland, Island og et land vest for disse lande: Markland.

Det var et navn, vikingerne gav, hvad der i dag bliver foreslået til at være, Labrador i Canada.

Galvaneus Flammas reference er den tidligste omtale af Amerika omkring Middelhavet, ifølge studiet. Studiet viser desuden, at historier om et nyt land cirkulerede, længe før italieneren Christoffer Columbus satte fod på kontinentet i 1492.

Værket genfundet i 2013

Galvaneus Flammas værk om verdenshistorien, som  er skrevet på latin og kaldes 'Cronica universalis', blev aldrig afsluttet. 

I indledningen skrev Galvaneus Flamma, at værket ville være på 15 bøger. Midt i fjerde bog stoppede det dog.

Værket eksisterer i et kendt eksemplar, der er privatejet og blev genopdaget i 2013. Bøgerne er stadig upublicerede, men publicering er planlagt. 

Den italienske litteraturprofessor Paolo Chiesa har gennemgået teksterne. I det nye studie publiceret i tidsskriftet Terrae Incognitae skriver han om passagen, der omtaler det høje nord og 'Markland'.

Ifølge islandske sagaer er det et navn, som Leif den Lykkelige (cirka 970-1020) gav til et skovklædt land vest for Grønland.

Vikinger norrøn nordboer Amerika Christoffer Columbus Norge Galvaneus Flamma Markland Italien

Leif den Lykkelige (eller Leif Eriksen) ser Nordamerika for første gang. (Maleri: Christian Krohg/Nasjonalgalleriet Oslo/CC0 1.0)

Leif den Lykkelige drog på opdagelsesrejse

Christoffer Columbus er kendt som den person, der opdagede Amerika i 1492, men vikingerne var der flere hundrede år tidligere.

Norrøne opdagelsesrejsende slog sig ned i Grønland i år 986. Derfra fortsatte rejsen til Amerika omkring år 1000, ifølge de islandske sagaer.

Grønlændersagaen fortæller, at handelsmanden Bjarne Herjolfsson så et nyt land vest for Grønland, da hans skib sejlede ud af kurs på vej mod Grønland. Men han gik ikke i land.

Sagaerne fortæller videre, at Leif den Lykkelige (også kendt som Leif Eiriksson) satte sig for at finde landet nogle år senere. Han sejlede langs Amerikas kyst. Tre steder er beskrevet: 

Han kom først til det, han kaldte 'Helleland'. Landet var goldt og nøgent 'som en enkelt klippe', ifølge heimskringla.no.

Det næste sted, de nåede frem til, var væsentligt bedre. Her fandt de en hvid sandstrand og et fladt, skovklædt landskab. 

Leif gav stedet navnet 'Markland', som betyder skovland. Mark kan også betyde græs.

Vikinger norrøn nordboer Amerika Christoffer Columbus Norge Galvaneus Flamma Markland Italien

Historikerne mener, at Helleland svarer til Baffin Island i Canada. (Foto: Ansgar Walk, CC BY-SA 2.5)

Arkæologiske beviser for, at vikingerne var i Vinland

Det tredje sted, Leif og de andre drog til, slog de sig ned for vinteren. 

Her var gode forhold. Der var rigelig med fisk, næsten ingen frost og masser af mad til dyrene. Ifølge sagaen fandt de druer i vildmarken. Landet blev derfor kaldt Vinland.

Sagaerne beskriver flere rejser til Amerika. Det fortælles blandt andet, at vikingerne havde kontakt med det oprindelige folk, som de kaldte skrællinger.

Der er arkæologisk evidens på, at nordboerne var i Amerika. I 1960'erne udgravede arkæolog Anne Stine Ingstad og hendes mand og forfatter Helge Ingstad resterne af en norrøn bosættelse ved L'Anse aux Meadows på Newfoundland. 

Der blev fundet rester af flere huse og en smedje, en ringnål af bronze og et spindehjul af fedtsten. Fundet er dateret til at være fra omkring år 1000.

Galvaneus Flamma skrev om landene helt mod nord

Fortællinger om vikingens rejser nåede tydeligvis helt til Milano.

Galvaneus Flamma skrev om landområderne langt mod nord, da han fortalte om klima og lande uden for Norge:

»Sejlere, der drager til danske og norske farvande, siger, at nordpå, hinsides Norge, ligger Island, længere fremme er der en ø, der hedder Grolandia (Grønland), hvor Nordstjernen forbliver bag dig, mod syd.«

»I dette land er der hverken hvede, vin eller frugt; menneskerne lever af mælk, kød og fisk. De bor i underjordiske huse og tør ikke tale højt eller larme, af frygt for at vilde dyr skal høre og fortære dem. Der bor enorme, hvide bjørne, som svømmer i havet og bringer forliste søfolk til kysten. Der lever hvide falke, der er i stand til lange flyveture, som sendes til kejseren i Katai.«

»Kæmper« bor i Markland mod vest

Galvaneus Flamma fortæller også, at der skal være et land vest for Grønland. Han skriver, at det hedder Markland - ét af de navne, vikingerne gav Amerika.

»Længere mod vest er der et andet land, kaldet Marckalada (Markland), hvor kæmper bor; i dette land er der bygninger med så store sten, at ingen kunne bygge med dem, bortset fra enorme kæmper.«

Galvaneus Flamma havde hørt, at det var et grønt land med et rigt dyreliv:

»Der er også grønne træer, dyr og et stort antal fugle.«

Han påpeger, at kendskabet til dette land er usikkert:

»Men ingen sømand var nogensinde i stand til at vide noget med sikkerhed om dette land eller dets egenskaber.«

Vikinger norrøn nordboer Amerika Christoffer Columbus Norge Galvaneus Flamma Markland Italien

Rekonstruktion af vikingebosættelse på Newfoundland. (Foto: Wikimedia Commons/carlb/CC0 1.0)

»Viser, at viden gik begge veje«

Jon Vidar Sigurdsson er institutleder ved Institut for Arkæologi, Konservering og Historie ved Universitetet i Oslo. Han er ekspert i vikingetid og nordisk middelalder.

»Det er et meget sjovt studie,« siger Jon Vidar Sigurdsson til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Det interessante ved denne fortælling er, at det måske er første gang i middelalderen, at vi hører nogen i Sydeuropa fortælle om områderne så langt mod nord. Det viser, at kommunikation og viden går begge veje.«

Kristelig elite kan have udbredt viden

Eliten i Norge og Island drog på pilgrimsrejser til Europa i middelalderen, fortæller han. Flere kunne latin, som på en måde var datidens engelsk.

»På vej ned til Rom ville man selvfølgelig blive spurgt, hvor man kom fra. Det er ikke sikkert, at mange i Sydeuropa kendte til Islands eller Norges beliggenhed i denne periode, men interessen for geografi var stor. Det er oplagt, at man på sine rejser ikke kun informerede om steder, man kom fra, men også de omkringliggende områder.«

Eliten i middelalderen havde store netværk, der strakte sig over hele Europa, fortæller Jon Vidar Sigurdsson.

»Det gælder især for den kristne elite, som kendte de samme værker, og som ofte blev uddannet de samme steder. Den kristne elite var veluddannet og havde internationale forgreninger, så det er sandsynligt, at kendskabet til Markland er nået dertil (til Sydeuropa, red.).«

Sagaerne var fulde af mystik

Galvaneus Flammas havde tydeligvis kendskab til isbjørne og hvide falke i de nordlige områder.

»De hvide falke var et vigtigt symbol på magt i hele Europa. Den norske konge modtog falke fra Grønland, som han gav videre til konger og fyrster i Europa,« fortæller Jon Vidar Sigurdsson.

Men hvorfor skriver Galvaneus Flamma, at der bor kæmper i Markland?

»Her blander man måske det hele lidt sammen, men når det gælder til sagaskrivning i 1200- og 1300-tallet, var sådanne beskrivelser ikke ualmindelige om områder ude i periferien. De var lidt mystiske og havde den slags væsener.«

»Det er faktisk en del af det verdensbillede, man kender fra nord i denne periode.«

At der formentlig har været store sten i Markland, kan man udlede af mange fortællinger. 

I Eirik Raudes saga står der for eksempel, at man i Markland mødte de fem skrællinger, og at der ikke var huse, men at folket boede i huler, fortæller Jon Vidar Sigurdsson.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.